Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Året der gik i AAU Kompetenceudvikling

Lagt online: 23.01.2023

2022 har været et travlt år med kompetenceudvikling på AAU. Samtidig med at der er kommet mere og mere fokus på organisatorisk kompetenceudvikling, hvor grupper eller teams udvikler sig sammen, har vi også gennemført en lang række spændende kurser og arrangementer for den enkelte ansatte.

Året der gik i AAU Kompetenceudvikling

Af Tine Bjørka, Chefkonsulent, HR-afdelingen. Foto: Colourbox

Der har været godt gang e-læringskurserne i kursusportalen, faktisk har der været 1339 afspilninger. Det kursus, der er flest, der har benyttet sig af, er ikke overraskende Grundkursus i Microsoft Teams. Også kurset Bliv fortrolig med de vigtigste funktioner i Excel har været populært sammen med Stressfri Outlook, 21 uundværlige tips, der vil gøre dit arbejde i Word til en leg samt 7 gode tips til personlig effektivitet.

166 af vores nye kolleger har deltaget i et velkomstmøde og 19 ledere har været på lederkursus.

45 forskningsledere har deltaget på Research Management Course, 32 forskere har taget et kursus i Project Management og 35 D-VIP har deltaget i et PBL-kursus.

38 personer har deltaget på et LinkedIn-kursus på enten dansk eller engelsk og 19 elevvejledere har gennemført et kursusforløb.

125 ledere deltog på lederdagen den 7. november og 60 personer deltog på arbejdsmiljøkonferencen.

Yderligere 67 kolleger kan nu yde Førstehjælp ved hjertestop, 66 kolleger har lært Medborgerførstehjælp og 12 har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.

Og sådan kunne vi blive ved.

Vi fortsætter selvfølgelig i 2023, hvor vi især sætter fokus på kompetenceudvikling i forhold til den nye strategi. Verden har brug for viden – og AAU har brug for kompetenceudvikling.

Søg midler til kompetenceudvikling

64 personer på AAU har i 2022 i alt fået udbetalt 1,5 mio. kr. til individuel kompetenceudvikling fra Den Statslige Kompetencefond. De har fx søgt midler til kurser og uddannelser i ledelse, proces- og projektledelse og moduler på masteruddannelser.

Vil du have fingrene i en del af de 172,5 mio. kr. der uddeles af Den Statslige Kompetencefond for OK21, så har du muligheden tre gange om året, når puljerne opfyldes. Næste gang er 7. februar 2023 kl. 10.00.

Her kan du læse mere om Den Statslige Kompetencefond.

Har du brug for hjælp eller vejledning til din ansøgning eller idéer til, hvad du kan søge til, så kontakt os i AAU Kompetenceudvikling. Midlerne udløber den 31. marts 2024.