Spring til indhold.

Portrait

Heidi Hauge - Bevisvurderinger på førtidspensionsområdet

Heidis interesse for jura udspringer især af dens betydning for retssikkerhed og retfærdighed. Det førte hende videre til førtidspensionsområdet, som både er komplekst og ofte fylder i den offentlige debat. Hun valgte derfor at skrive sin ph.d. inden for området, fordi hun kunne se en mulighed for, at hendes forskning kunne gøre en reel forskel.

Portrait

Heidi Hauge - Bevisvurderinger på førtidspensionsområdet

Heidis interesse for jura udspringer især af dens betydning for retssikkerhed og retfærdighed. Det førte hende videre til førtidspensionsområdet, som både er komplekst og ofte fylder i den offentlige debat. Hun valgte derfor at skrive sin ph.d. inden for området, fordi hun kunne se en mulighed for, at hendes forskning kunne gøre en reel forskel.

Blå bog for Heidi Hauge

  • Title på PhD afhandling: Bevisvurderinger på førtidspensionsområdet
  • Dimissionsår: 2026
  • Department: Juridisk Institut
  • Fakultet: Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Campus: Aalborg
  • Nationalitet: Dansk

Portrættet er personligt og afspejler alumnens egne holdninger

Nuværende job title og virksomhed: 

Videnskabelig assistent, Aalborg Universitet, Juridisk Institut

Hvordan opstod min interesse for mit forskningsfelt?

Jeg har altid haft en meget bred interesse for juraen. Både den måde juraen fungerer på - en form for matematik med ord -, men også juraen som et grundlag for retssikkerhed og retfærdighed.

 Førtidspensionsområdet er meget komplekst, og det har i medierne givet anledning til meget omtale. Jeg opdagede derfor hurtigt, da min interesse for den juridiske forskning dukkede op i løbet af min studietid på AAU, at der her var et retsområde, hvor juridisk forskning virkelig ville kunne gøre en forskel. Det tiltalte mig meget.

Hvad brænder jeg mest for i mit arbejde?

Jeg elsker at dykke ned i komplekse juridiske problemstillinger, der har stor betydning for den enkelte borger i praksis. Jeg kan sagtens bruge en hel dag på at læse dokumenter fra det lovforberedende arbejde og finde små interessante nuancer, der kan have stor betydning for den måde, lovgivningen fungerer på og dermed borgerens retssikkerhed.

Derudover synes jeg, det er utroligt interessant at udfordre rammerne for klassisk juridisk forskning. Det kan give nogle meget interessante perspektiver på de juridiske problemstillinger og nye løsningsforslag. Jeg har derfor i løbet af min tid som ph.d.-stipendiat både kastet mig ud i retssociologiske metoder og bevisteori. Det er utroligt interessant at få lov til at udfordre og udvikle sig selv på denne måde gennem sin forskning. 

Hvad håber jeg, at min forskning kan bruges til i fremtiden?

Min forskning giver indsigt i de retssikkerhedsmæssige problematikker, der kan være forbundet med, at forvaltningen skal vurdere, hvorvidt en borger er berettiget til førtidspension eller ej. Dermed kan min forskning tillige være med til at sikre retssikkerheden på dette komplekse retsområde.

Gode råd til nuværende og kommende ph.d.-studerende

Nyd det. Det er en kæmpe gave at få muligheden for at nørde og dygtiggøre sig indenfor noget man er passioneret omkring.

Lidt om personen bag forskeren

Jeg bruger meget af min fritid på musik. Jeg synger i kor og spiller flere forskellige musikinstrumenter herunder violin, cello og guitar. Generelt elsker jeg at lære nye ting og dygtiggøre mig, hvilket nok også forklarer min interesse for forskning. Jeg har været med til at vinde guld i en korkonkurrence i Spanien, jeg har spillet i flere amatørorkestrer, jeg har taget et tysk sprogdiplom, og så har jeg også løbet et halvmaraton. Det giver en god følelse at sætte sig et mål og opnå det.

Heidi Hauge LinkedIn

 

Do you want to view more portraits or create your own?