GomSpace fik sin første kunde en måned efter grundlæggelsen, og 6 år senere fik firmaet sin første satellit i rummet.

I sommeren 2016 blev GomSpace børsnoteret i Sverige, og siden da er det gået slag i slag, så firmaet i dag har mere end 100 ansatte, kunder og samarbejdspartnere i en lang række lande verden over og kontorer i Danmark, Singapore, Uppsala og USA. Niels Buus har været med hele vejen – først som bestyrelsesformand og i de senere år som administrerende direktør.

Drømmen om uddannelsen

For Niels Buus begyndte det hele i Hvalpsund i 1957. Som årene gik, formede drømmen om at blive ingeniør sig – stærkt inspireret af de kassetter med kort om forskellige uddannelser, som dengang stod på ethvert bibliotek med respekt for sig selv, og således også på biblioteket i Hvalpsund, hvor Niels havde fritidsjob. Niels blev imidlertid vurderet uegnet til at tage realeksamen, men han insisterede på at gå til en prøve, så han kunne tage Teknisk Forberedelseseksamen. Han blev uddannet automekaniker, og søgte derefter ind på adgangskurset på Aalborg Universitet, for derved at kvalificere sig til at komme ind på ingeniørstudiet.

Ingeniør på trods

Som sagt så gjort: Niels blev optaget på adgangskurset og gennemførte det, han kalder sit hårdeste år nogensinde. Derefter uddannede han sig til civilingeniør i mekanik med speciale i optik. Det førte til en karriere hos Purup Prepress, hvor han i løbet af sine 11 års ansættelse nåede at efteruddanne sig først i optiske systemer på Imperial College i London, og siden hen i ledelse på London Business School.

I forbindelse med uddannelsen på Imperial College gjorde han brug af sine kompetencer fra AAU. Han fortæller: ”Jeg forstod at sætte ting sammen i kontekst – de faglige ting skulle jeg kæmpe med. Men det at sætte ting sammen i kontekst lykkedes bare rigtig godt. Det tilskriver jeg fuldstændig den oplæring, jeg har haft igennem uddannelsen på Aalborg Universitet.” Tilbage i Danmark arbejdede Niels i en periode som udviklingschef hos Purup Prepress, inden han blev direktør for radardivisionen hos Terma.

Udvikling eller ødelæggelse

Niels var glad for sine job, men han trivedes bedst i forandringsprocesser. Han uddyber: ”Der er meget entreprenør-gen i mig. Når der skulle ske nogle forandringer i de store virksomheder, passede jeg rigtig godt ind i dem, men når det blev lidt mere rutine, var jeg ikke den rigtige til det, så blev jeg utålmodig, og så var der risiko for at begynde ’splitte mere ad’ end at gøre gavn.”

Efter 5 år hos Terma valgte Niels at sige op. Han havde brug for at komme ud i mindre virksomheder, hvor han netop kunne udnytte sin entreprenør-gen. Det bragte ham i direktørstolen hos nordjyske GateHouse. Under Niels’ ledelse ændredes GateHouse fra at være en konsulentvirksomhed til at være en virksomhed med egne produkter og direkte salg til kunderne. I løbet af 5 år gik GateHouse fra 15 til 95 medarbejdere.

Prisbelønnet leder

Niels blev med tiden involveret i en del ting, bl.a. blev han formand for NorCom og medlem af Vækstforum. Han modtog adskillige priser – EY´s entrepreniur of the year to gange i Nordjylland, DI´s initiativpris, og så blev han årets leder i Nordjylland i 2006.

Efterhånden som tiden gik, fik Niels behov for at prøve at være medejer af en virksomhed, så han fik private investorer med i et projekt, hvor han skulle drive en virksomhed, men han indså snart, at det var et uheldigt match. Niels var blevet erfaringen rigere, men han kom ud af virksomheden lige inden finanskrisen i 2008, og han fik sine penge med ud, lige inden det gik helt galt. 

At kaste sig ud I det man kan

Niels’ tilgang til situationen var at kaste sig ud i noget nyt – noget han anbefaler andre at gøre: ”Det er i øvrigt en ting, som jeg tror, mange kan lære noget af: Når man ryger ind i et eller andet, så skal man kunne sætte sig ud over jobstatus. Man skal bare kaste sig ud i det, man kan i stedet for. Det har jeg haft meget, meget stor fornøjelse af.”

Det nye, Niels kastede sig ud i, var konsulentjob, projekter og en række bestyrelsesposter. Det blev nogle spændende og lærerige år, og i 2007 blev han bestyrelsesformand i det nystiftede GomSpace.

Rumfart eller noget andet

Grundlæggerne af GomSpace tog initiativ til at udvikle satellitter i en tid, hvor de færreste troede på det. NOVI gjorde det muligt at starte virksomheden, ud fra den betragtning at kunne teknologien ikke bruges til rumfart, så kunne den måske bruges til noget andet. Det blev dog ikke aktuelt, idet GomSpace havde fundet en niche i udviklingen og produktionen af nanosatellitter til brug i rumfart.

I den forbindelse peger Niels på et par faktorer, der har vist sig at være afgørende for GomSpace: ”En af de ting, der er særdeles vigtig for os, er den der magiske kombination af, at satellitterne er små, og Aalborg Universitet, og Nordjylland i det hele taget, er rigtig gode til radiokommunikation. Med teknologien meget som den i mobiltelefoner kan man lave fuldstændig professionelle ting, selvom de næsten ikke fylder noget, og det passer til nanosatellitter. Vi har kompetencerne – vi har et universitet, som er i verdensklasse på det punkt, og vi har rigtig mange erfarne medarbejdere heroppe fra alle de der virksomheder inden for radiokommunikation. Dem kan vi tiltrække og ansætte. Hvis ikke den kombination havde været der, så havde vi ikke kunnet gøre det, vi gør.”

Demokratisering af rumfart

Brugen af nanosatellitterne har udviklet sig gennem tiden: I de første år efter etableringen af GomSpace blev satellitterne primært afsat til brug i undervisning, uddannelse og forskning, senere viste myndigheder rundt om i verden interesse for dem i forbindelse med forsvar og sikkerhed, og seneste skridt i udviklingen har været, at nanosatellitterne bliver brugt mere kommercielt, fx som serviceløsninger. Det betyder, at der ofte er tale om store konstellationer af satellitter, som skal leveres. Det er eksempelvis tilfældet med den rekordordre på et trecifret millionbeløb med et engelsk firma, som GomSpace har landet for nylig.

Der er en forventning i GomSpace om, at behovet for satellitter eksploderer i løbet af de næste 20-30 år, og firmaet arbejder til stadighed på at få prisen på satellitter ned, så de bliver tilgængelige for alle. Niels formulerer det således: ”Det er en form for demokratisering af rumfartsteknologi, der sker med det, vi laver, fordi rumfart bliver tilgængeligt også for mindre nationer og dermed for mange flere mennesker.”

Fra startup til vækst

Sideløbende med udviklingen i brugen af satellitter skete der noget med GomSpace: I 2013 var virksomheden slået igennem i den smalle niche med produktion af nanosatellitter – og virksomheden bevægede sig fra startup fasen imod en vækstfase. Det stod klart, at der skulle flere medarbejdere ind i virksomheden, og Lars Krogh Alminde, en af stifterne af GomSpace, der hidtil havde været direktør, ønskede en mere afsætningsmæssig rolle, og Niels blev direktør.

I forreste række

GomSpace fik brug for flere penge at arbejde med, men det var svært at finde investorer, hvorfor Niels blev foreslået, at firmaet blev børsnoteret. Niels havde allerede overvejet muligheden, og han tænker tilbage: ”Det var jeg klar til med det samme, så jeg gjorde, ligesom man gør, når man skal bygge en Storebæltsbro, og det næsten er besluttet. Man sørger for at få gravet nogle store huller i jorden, så man ikke kan fortryde det igen, selvom man ikke er begyndt at bygge noget, så har man gjort så mange forberedelser, at det er svært at få lavet om.”

Børsnoteringen gik over al forventning og bevirkede, at GomSpace fik tilført en markant kapital til at udvikle virksomheden for. Niels siger om kapitaltilførslen: ”Så er vi lige pludselig fremme i forreste række, helt foran blandt alle dem, der laver nanosatellitter.”

Store ambitioner og hårdt arbejde

Børsnoteringen har stillet GomSpace i en helt unik position, men Niels lægger ikke skjul på, at den kommende tid også vil kræve hårdt arbejde. Han uddyber: ”Man kan sige det på den måde, at vi har fået alt, hvad vi har bedt om, og nu er bolden på vores banehalvdel – det er også det rigtige sted at have den, for hvis den er ovre på den anden banehalvdel, kan man ikke gøre noget. Men så ligger ansvaret der jo også, og nu skal vi vise, at vi kan gøre det, vi har sagt.”, og han fortsætter: ”Det tror vi fuldt og fast på, at vi kan, men det bliver også knaldhårdt arbejde, og det lægger vi heller ikke skjul på overfor hinanden og medarbejderne. Vi har rigtig, rigtig store ambitioner, men det er også hårdt arbejde. Det kan ikke være anderledes. Det skal man være klar på, når man kommer til GomSpace, men man får også lov til at være med til noget, der er exceptionelt.”

En eftertragtet arbejdsplads

Der er rift om at tage del i det exceptionelle. Det ses ved, at omkring 15 rumfartsingeniører er flyttet til Danmark for at komme til at arbejde hos GomSpace.  Niels fortæller, at det er dygtige folk med store ambitioner, der kommer hertil. Medarbejderstaben hos GomSpace tæller 10 nationaliteter, men omkring 90 % af de ansatte er uddannet fra AAU.

Niels fortæller, at det tydeligt mærkes, at de udenlandske medarbejdere kommer fra en markant anderledes universitetskultur end den, der kendetegner AAU: ”Vi kan mærke det på udlændingene, der kommer her. Vi kaster os ind i diskussioner og melder ud, ligegyldig hvilken kasket chefen har på, så kommer der udmeldinger. Det er anderledes med de udenlandske medarbejdere.” Niels understreger, at der er brug for begge dele i GomSpace, og det er vigtigt at have respekt for den dybe faglighed.

Initiativ og ansvar

GomSpace drager i høj grad nytte af de særlige kompetencer, som alumnerne fra AAU har. Det ses ikke mindst i forhold til at indgå i grupper, hvor man bidrager på forskellig vis.

Niels funderer over gruppedynamik: ”En væsentlig ting ved selve gruppearbejdet – det at arbejde sammen med flere forskellige mennesker og få det til at køre. Hele det der forløb i, hvordan det er vigtigt at have andre med i et projekt og også at støtte sig til andre og hvad andre kan.”, og han fortæller om sin rolle i grupperne i studietiden: ”Jeg har altid været den, der skulle bidrage med ambitionen og fremdriften i projektarbejdet. Muligheden for at tage initiativ og ansvar og ikke bare sidde tilbage og lytte til en klasseundervisning er det, der gør AAU unik. Derved kan den type mennesker komme til at gøre gavn sammen med de mennesker, der besidder den dybe faglighed”.

Giv aldrig op

Godt kørende er GomSpace i høj grad – også her bidrager Niels tydeligvis med ambition, initiativ og ansvar. Vi spørger afslutningsvis Niels, om han har et karriereråd til studerende og alumner fra AAU. Han svarer prompte: ”Aldrig give op, aldrig give op...Aldrig! Da jeg gik på adgangskursus var jeg absolut ikke den stærkeste fagligt, og der var bedre folk end mig, der stoppede, men tanken om at give op eksisterede ikke. Der var ikke noget, der hed at give op, og det gør vi heller ikke i den her virksomhed.”