HVAD DRØMMER DU OM NU, OG HVAD DRØMTE DU OM SOM NYUDDANNET?

Lægeerhvervet er et bredt og meget alsidigt fag med mange muligheder. Jeg har gennem studietiden drømt om mange specialer: Børnelæge, narkoselæge, almen praktiserende og flere. I løbet af studietiden blev vi introduceret til mange specialer, men ikke alle, da det tidsmæssigt ikke var muligt. Jeg nåede at forelske mig i flere, især i mødet med passionerede speciallæger, der solgte deres speciale godt.

Så da jeg blev færdiguddannet, var jeg stadig forvirret: Børnelæge og almen praktiserende stod højt på ønskesedlen. Men først og fremmest skulle jeg have erfaring, da det var dét, jeg manglede mest. At komme fra sikkerheden som studerende uden rigtig ansvar, til en rigtig læge med ansvar for patienter og behandlinger. Den der skulle lede teamet.

Som nyuddannet læge har man et læringsår efter endt uddannelse (KBU: Klinisk basis uddannelse), som består af 2 gange 6 mdr. For mig var det 6 mdr. på Aalborg Universitetshospital og 6 mdr. i almen praksis. I løbet af det sidste år, har jeg lært utrolig meget: Er blevet presset, udfordret og har fået en enorm viden. Jeg har forsat mange drømme, men jeg ved også, jeg skal ud og smage på flere specialer, før jeg finder min plads. Jeg drømmer om mere, og bredere, erfaring. For lægevidenskaben er bred og udfordrende, men utrolig spændende. Læringskurven topper aldrig og med fjernelse af 6-årsreglen, har man mulighed for at prøve sig selv af i forskellige specialer og få erfaringen, inden man beslutter sig, for sit drømmespeciale.

 
HVAD GJORDE DU FOR AT FORBEREDE DIG TIL LIVET EFTER STUDIERNE?

Min vej til lægelivet har været lidt anderledes end de flestes: Da jeg dimitterede fra gymnasiet, stod medicinstudiet øverst på ønskelisten. Men ønsker går ikke altid i opfyldelse første gang. Jeg havde lige lidt mindre end snittet til medicinstudiet, og ikke noget til kvote 2. Så jeg startede på psykologistudiet, da jeg ville arbejde med mennesker. Selvom jeg fik gode karakterer og trivedes på studiet, fangede det mig aldrig rigtigt. Jeg blev ved med at søge ind på medicinstudiet, og efter 2 år kom jeg ind på kvote 2 (med fire semestre på psykologistudiet som min adgangsbillet + gode karakterer fra gymnasiet).

Min psykologierfaring vil jeg heller ikke være foruden. Derudover har jeg under hele studiet arbejdet som ufaglært på plejehjem. Det har givet mig uvurderlige kompetencer i kommunikationen med andre mennesker, især ældre og pårørende. Ligeledes lærte jeg ikke at være kropsforskrækket og agere professionelt i diverse situationer.

I studietiden var jeg medlem af flere frivillige organisationer, og har selv siddet i bestyrelsen i flere. Her lærte jeg koordinering, planlægning og projektstyring, samt skabte netværk på tværs af årgangene. Vi deltog i flere messer med organisationerne for at tiltrække nye, interesserede studerende.

Fordelen ved medicinstudiet i Aalborg er også den enorme mængde praktik. Hele kandidaten foregår på sygehusene og introducerer os til afdelingerne og den kliniske hverdag, samtidig med vi får undervisning om eftermiddagen. Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg især draget nytte af mine kommunikative evner, både i mødet med patienter og pårørende på sygehuset og i almen praksis.

 
TÆNKTE DU DINE ØNSKER TIL KARRIERE/JOB IND I DIT STUDIEFORLØB? I SÅ FALD HVAD HAR DINE VALG BETYDET?

Da jeg ikke vidste, hvad jeg ville, var det ikke i mine tanker. Jeg tog valg baseret på, hvad jeg syntes var spændende. Jeg havde sikkerheden i at vide, vi ville blive introduceret løbende for afdelingerne, og efter uddannelsen få muligheden for at prøve specialer af. Nogle specialer er dog mere populære eller har færre videreuddannelsespladser, hvilket betyder, det kan være godt at forske, have vikariater eller andet, der tilgodeser specialet, hvis man ønsker at få en plads direkte. Hvis der er få pladser, er det godt med et CV, der passer til afdelingen. Selvom man ikke når det på studiet, er der mulighed for at forbedre CV'et efterfølgende.

 
HVAD VAR DINE FORVENTNINGER TIL ARBEJDSLIVET, OG HVAD ER DINE FORVENTNINGER I DAG?

Forventningerne var pres, udfordring og lidt stress. Som nyuddannet læge skal vi indgå i forvagtslaget, det vil sige være første person i akutmodtagelsen, der repræsenterer afdelingen og tager imod patienten. Patienter dér kan være alt fra helt stabile til meget dårlige. Vi har altid ældre kollegaer til sparring og hjælp, men vi står med det første behandlingsansvar, vurdering af patienten og opstart af behandling. Det kan give sved på panden, især når man står som helt nyuddannet.

Forventningerne blev også opfyldt, men på en tryg og god måde. Pres og udfordringer var der rigeligt af, men aldrig mere end jeg blev støttet og hjulpet ved behov. Det blev en god oplevelse. I almen praksis er stressen aftaget, men jeg bliver dagligt udfordret. Sparringen med de faste speciallæger giver tryghed, for man står aldrig med hele ansvaret alene.

Jeg glæder mig til at lære mere og forsætte med at blive udfordret, heldigvis er presset og stressen faldet lidt. Forventningerne er, at alle tre dele vil blive ved med at være en del af lægelivet i mange år, hvis ikke altid, men vil fylde langt mindre. Erfaringen gennem tiden vil give mere ro og selvtillid.

 

HVORDAN OPLEVEDE DU TIDEN LIGE EFTER, AT DU VAR BLEVET FÆRDIG PÅ UNIVERSITETET?

Som stressende, men det gav også en ro. Ro, fordi studiet var bestået og overstået. Lægetitlen og autorisationen var opnået. Stress, fordi nu begyndte det rigtige, voksne lægeliv. Et liv man kun have en forventning, men ikke helt vished om. Men den positive spænding fyldte mest.

 
OPLEVER DU, AT ANDRES SYN PÅ DIG HAR ÆNDRET SIG, IDET DU GIK FRA STUDERENDE TIL FÆRDIGUDDANNET? I SÅ FALD HVORDAN?

Nej, har overordnet været den samme positive stemning. Måske er folk begyndt at tage mine lægelige råd mere alvorligt, men ellers har det været det samme.

 

ARBEJDER DU SAMMEN MED FOLK MED EN ANDEN FAGLIG ELLER UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND? I SÅ FALD HVORDAN OPLEVER DU DET?

I praksissen er der sekretærer og sygeplejersker. Vi samarbejder også med plejepersonale på det lokale plejehjem. Det fungerer godt, vi har daglig sparring, fx både fra læge til sygeplejerske og omvendt. De har mere erfaring end jeg, og kender de praktiske procedurer, hvor jeg har min boglige viden og sygehuserfaring. Så samspillet og sparringen i dagligdagen fungerer rigtig godt.

 
HVILKE ERFARINGER I FORBINDELSE MED DIN OVERGANG FRA STUDIELIV TIL ARBEJDSLIV VIL DU GIVE VIDERE TIL STUDERENDE ELLER NYUDDANNEDE?

Hvis man har overskuddet, kan tid i et lægevikariat være givet godt ud. Det tager noget af presset fra at være nyuddannet læge med lidt praktisk erfaring. Har man interesse for forskning, giver det god erfaring og ser godt ud på CV'et. Hvis ikke overskuddet er til det, er det også helt ok. Man kan sagtens opnå kompetencer og få drømmestillingen alligevel. Frivillige organisationer kan også være god erfaring, men især skabe netværk på tværs af studierne og give undervisningserfaring. Det vil jeg klart anbefale, mens man er studerende.

 
HVAD HAR DU MEST GLÆDE AF AT HAVE MED DIG I RYGSÆKKEN FRA AAU, OG HVAD FØLER DU, AT DU MANGLER?

Jeg var meget glad for at studere på AAU, da der er så meget vægt på gruppearbejdet og projektorienteret arbejde. At kunne arbejde sammen i en gruppe, udveksle viden og diskutere cases, var god og brugbar erfaring for mig. Vores kliniske dagligdag med andre læger, sygeplejersker og andet personale er konstant sparring og idéudveksling. Så det bliver man vant til. Ligeledes er undervisningen caseorienteret, hvor man lærer at tilgå patienten og ikke bare sygdommene. Det gør det nemmere at overføre til patienterne i dagligdagen efterfølgende.

Så AAU har givet flere nyttige værktøjer til rygsækken. Sammenlignet med andre studier dykker de noget mere intenst ned i farmakologi, anatomi og andre hårde emner, som kom til at fylde mindre på AAU. Så lidt mere katedralundervisning af de tunge emner havde måske været en idé. Men jeg er meget tilfreds med min uddannelse.