Af Torben Haugaard Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Rygning er traditionelt den store synder, når vi taler om lungesygdomme. Men tobak bør ikke stå alene i skammekrogen, for store mængder alkohol kan også skade lungerne.

Det viser en ny undersøgelse af sammenhængen mellem alkoholforbrug og respiratoriske symptomer som åndenød og kronisk hoste, som forskere fra AAU og Aalborg Universitetshospital har lavet i samarbejde med Lunds Universitet i Sverige.

I undersøgelsen analyserer forskerne data fra befolkningsstudiet CArdioPulmonary bioImage Study (SCAPIS), der indeholder oplysninger om mere end 30.000 personer i alderen 50-64 år. 11 procent af personerne har et skadeligt alkoholforbrug.

Undersøgelsen af forbindelsen mellem alkohol og respiratoriske symptomer er en af de største, der nogensinde er lavet. Og den tager fat på et underbelyst emne.

For mens den skadelige effekt af alkohol på hjertet og leveren er veldokumenteret, gælder det ikke effekten på lungerne.

Særlig patientgruppe er ekstra udsatte

Bag den nye undersøgelse står Line Bjerrehave Nielsen, ph.d. i lungemedicin ved Klinisk Institut, AAU, og Lungemedicinsk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital.

Hun ser en sammenhæng mellem øget forekomst af åndenød og kronisk hoste og et alkoholforbrug på et niveau, der vurderes som skadeligt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Personer med nedsat lungefunktion (CAL) havde generelt flere respiratoriske symptomer, og sammenhængen mellem alkoholforbrug og symptomerne var tydeligst i denne gruppe.

”Har man dårlige lunger og drikker meget, er risikoen for åndenød 37 procent højere, end hvis man har et lavt alkoholforbrug. Og risikoen for kronisk hoste er hele 46 procent højere,” siger Line Bjerrehave Nielsen.

Sammenhængen skal frem i lyset

Ifølge Line Bjerrehave er alkohol stadig et forholdsvis tabubelagt emne, som lægerne ikke konsekvent spørger ind til under konsultationer med lungepatienter. Det håber Line Bjerrehave, at den nye viden kan ændre på.

Hun peger samtidig på, at man inden for lungemedicinsk forskning ikke har tænkt, at alkohol kan påvirke lungerne negativt.

Men det billede rokker den nye forskning ved.

”Flere biologiske mekanismer kan potentielt bidrage til symptomudviklingen. Men vi har en teori om, at alkohol kan skade fimrehårene i lungerne, som fjerner slim, og give irritation og kronisk hoste. Samtidig kan alkohol øge risikoen for infektioner og inflammation, og det kan fremkalde åndenød,” siger Line Bjerrehave Nielsen.

Vil ikke skræmme raske mennesker

I den samlede undersøgelsesgruppe var et højt alkoholforbrug forbundet med øget forekomst af hoste og åndenød. Det sås også blandt personer uden påvist CAL eller nedsat lungefunktion, men effekten var tydeligst hos dem med nedsat lungefunktion.

Betyder det så, at man bør holde sig fra alkohol, selvom man ikke døjer med nedsat lungefunktion – bare for en sikkerheds skyld?

Svaret er ifølge Line Bjerrehave Nielsen nej.

For sammenhængen mellem alkohol og symptomer på luftvejsbegrænsning er mest udtalt hos lungepatienter med et decideret skadeligt alkoholforbrug.

”Vi vil med vores forskning gerne gøre opmærksom på, at alkohol kan påvirke lungepatienters helbred. Vi er ikke ude på at forhindre raske personer i at nyde et glas rødvin,” siger Line Bjerrehave Nielsen.