Nyhed
AAU-talent modtager Danmarks ældste teknikpris
Lagt online: 28.03.2022

Nyhed
AAU-talent modtager Danmarks ældste teknikpris
Lagt online: 28.03.2022

AAU-talent modtager Danmarks ældste teknikpris
Nyhed
Lagt online: 28.03.2022
Nyhed
Lagt online: 28.03.2022
Lektor Pooya Davari fra AAU Energi har fredag den 25. marts 2022 modtaget Danmarks ældste teknikpris, Equinor Prisen. Han modtager prisen for sit arbejde med at sikre større pålidelighed i den elektronik, der styrer den elektriske energi i eksempelvis vindmøller, solceller, batterier og elbiler. Et arbejde, der bidrager til elektrificeringen af samfundet og til den grønne omstilling.
I udvælgelsen udtaler priskomiteen blandt andet:
- Pooya er en særdeles talentfuld ung forsker, som samtidig med, at han bidrager til grundlæggende forstående af vigtige tekniske fænomener, også er i stand til at forfølge anvendelsesperspektivet i hans forskning.
Pooya Davari har gennem sin forskning samarbejdet med flere end 10 danske virksomheder. Målet har været at forbedre virksomhedernes produkter og at hjælpe dem på vej til at kunne leve op til kommende standarder for elektriske apparater. Det er afgørende for både virksomhedernes konkurrenceevne og for den grønne omstilling.
Lektor Pooya Davari tog sin ph.d.-grad ved Queensland University of Technology i 2013 og 2014 kom han til AAU Energi ved Aalborg Universitet. For hovedpersonen selv er det en stor anerkendelse af modtage en pris som denne.
- Det er en stor ære for mig at blive en del af historien for denne traditionsrige pris. Det betyder meget for mig, at min forskning gennem de seneste otte år i Danmark bliver anerkendt på den måde, så stor tak til komitéen for at udvælge mig. Jeg ser frem til, at jeg gennem de næste mange år skal fortsætte min forskning og bidrage til Danmarks udvikling inden for effektelektronik, siger Pooya Davari.
Equinor Prisen er på 100.000 kr., og prisuddelingen fandt sted på Brede Spisehus i København, hvor en stor del af de tidligere prismodtagere, priskomitéen, fondens bestyrelse samt repræsentanter fra Kalundborg Refinery var mødt op for at fejre dette års vinder af prisen.