Af David Graff, AAU Kommunikation og Public Affairs

Danmark har stærke forskningsmiljøer, innovative virksomheder og højtuddannede medarbejdere. Alligevel når nye idéer og prototyper ikke ofte nok frem til industriel anvendelse – og dermed risikerer vi at gå glip af arbejdspladser, eksport og strategisk vigtig produktion.

Den fælles opfattelse udgjorde sammen med ønsket om at bane vejen for, at ny viden hurtigere kan blive til konkurrencedygtig produktion, udgangspunktet for konferencen Fra forskning til fabriksgulv.

Forskning og industri skal tænkes sammen

På konferencen mødtes forskere, virksomheder, teknologieksperter, organisationer og politikere for at drøfte, hvordan afstanden mellem forskning og industriel anvendelse kan forkortes.

Jesper Wengel, prorektor for forskning på Aalborg Universitet, pegede på, at evnen til at omsætte teknologi til produktion er blevet afgørende:

“Den globale konkurrence handler ikke længere kun om at udvikle den bedste teknologi. Den handler også om, hvem der hurtigst kan teste, opskalere og omsætte den til konkurrencedygtig produktion,” forklarede han og understregede:

”Hvis Danmark og Europa skal følge med, bliver vi nødt til at styrke hele kæden fra forskning og kompetencer til test, kapital, opskalering og produktion.”

Mere end arbejdspladser

For Jesper Wengel handler en stærk dansk produktionsindustri også om at kunne levere de løsninger, som samfundet er afhængigt af:

”En stærk produktion er også en forudsætning for forsyningssikkerhed, grøn omstilling og europæisk resiliens. Vindmøller, energiteknologi, medicinsk udstyr, forsvarsteknologi og løsninger til en cirkulær økonomi skal ikke blot opfindes. De skal også kunne fremstilles, skaleres, vedligeholdes og videreudvikles,” sagde han.

Et centralt formål med konferencen var derfor også at løfte produktionsteknologi højere op på den politiske dagsorden, forklarede Kjeld Nielsen, prodekan for forskning ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet:

“Målet er intet mindre end at styrke Europas konkurrenceevne, selvforsyning og resiliens med virksomhederne i front. Produktionsteknologi har kritisk samfundsrelevans, og derfor har vi som universitet et ansvar for både at udvikle ny viden og aktivt bringe den i spil hos virksomheder og beslutningstagere.”

Danmark prioriterer i dag en mindre del af de offentlige forskningsmidler til industriel produktion og teknologi end flere sammenlignelige europæiske lande. Samtidig er de offentlige midler til området næsten halveret fra 2012 til 2024 ifølge rapporten ’Politiske prioriteringer i de offentlige forskningsbudgetter’ (DEA, 2025).

Forskningen skal tættere på industrien

På Aalborg Universitet arbejder forskere tæt sammen med virksomheder om blandt andet robotteknologi, avancerede produktionsprocesser, automatisering, digitalisering og cirkulær produktion.

Universitetets problembaserede tilgang og tradition for virksomhedssamarbejde giver et stærkt udgangspunkt, men også AAU skal gøre mere.

”Det gælder blandt andet om at inddrage virksomheder og slutbrugere tidligere, udvikle teknologi og produktionsløsninger mere parallelt og anerkende forskere, der skaber innovation og dokumenterbar værdi i samfundet,” uddybede Jesper Wengel.

Ann-Louise Andersen, lektor ved Institut for Materialer og Produktion, forsker i bæredygtig produktion og produktionsprocesser. Hun fremhævede på konferencen, at de globale konkurrenter ikke nødvendigvis arbejder under de samme hensyn som europæiske virksomheder:

“Vi har brug for løsninger nu. Derfor skal vi være bedre til at få forskning ud af laboratorierne og ind i industriens praksis, uden at give køb på kvalitet, sikkerhed eller bæredygtighed. Det kræver tættere samarbejde mellem forskere og virksomheder og en langsigtet politisk prioritering af produktionsteknologi.”

Behov for forskningsmidler

Konferencens overordnede budskab var derfor, at Danmark skal styrke de forskningsmiljøer, kompetencer og faciliteter, der forbinder teknologisk udvikling med industriel produktion.

I kronikken ’Uden mere fart og prioritering taber Danmark produktionskapløbet’ i Børsen den 8. september argumenterede prorektor Jesper Wengel og underdirektør Mikkel Haarder fra Dansk Industri på den baggrund for, at produktionsteknologi bør prioriteres som kritisk teknologi på linje med eksempelvis kunstig intelligens og cybersikkerhed:

Udvikling af produktionsteknologi er ikke en smal sektorinteresse, men en forudsætning for, at Danmark og Europa kan omsætte ny viden til arbejdspladser, grønne løsninger, forsyningssikkerhed og øget modstandskraft, konkluderede de.

Som konkret næste skridt efterlyser en kreds af danske universiteter sammen med Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Dansk Industri, Ingeniørforeningen IDA samt GTS-foreningen og Dansk Metal, at Folketinget afsætter 200 mio. kr. fra forskningsreserven for 2027-2029 til forskning, udvikling og implementering inden for robot- og produktionsteknologi.

Aktørerne anbefaler desuden en særskilt dansk indsats for at øge hjemtaget af midler fra Horizon Europe på området – også med deltagelse af danske SMV’er.