Nyhed
AAU Innovation sang for Dronningen
Lagt online: 17.04.2020

Nyhed
AAU Innovation sang for Dronningen
Lagt online: 17.04.2020

AAU Innovation sang for Dronningen
Nyhed
Lagt online: 17.04.2020
Nyhed
Lagt online: 17.04.2020
Af Karin Rosen Christensen, AAU Innovation
Foranlediget af arrangementet 'Danmark synger for Dronningen' bestemte vi os for, at vi skulle deltage i fødselsdags fejringen af Hendes Majestæt Dronning Margrethe torsdag den 16. april.
Vi besluttede at “mødes” til et virtuel socialt arrangement på den digitale platform Zoom i vores frokostpause. Som vi nærmede os klokken 12 og tidspunktet for fællessang, dukkede flere og flere velkendte og smilende ansigter frem på skærmen. Og på slaget 12 – med hele Danmarks Philip Faber i baggrunden – kippede vi med vores medbragte røde og hvide flag og stemte i fællessang sammen hver for sig.
Nok endte vi ud med en kanon, men for en stund kunne vi atter mærke vores kollegiale sammenhold og sammen grine over vores sangevner og manglende rytmesans. Med efterhånden fem ugers hjemmearbejde bag os er der nok mange, der til tider føler sig ensomme, savner kollegaerne og måske har det lidt underligt med at være isoleret.
Dagens fællessang var for os med til at mindske alt den følelse, og sammen med de faste møder som fx indtjek med resten af teamet om morgenen over Skype, drager vi omsorg for det kollegiale fællesskab i AAU Innovation.
Så i en tid hvor det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kan være udfordret, kan digitale medier være en oplagt mulighed for at skabe uformelle sociale arrangementer og bevare den sociale kontakt, der kan bidrage til ”limen”, som binder os sammen i et kollegialt fællesskab.