Nyhed
AAU-forskning danner grundlag for ny hvidbog om vejen mod et sundere Danmark
Lagt online: 11.11.2025

Nyhed
AAU-forskning danner grundlag for ny hvidbog om vejen mod et sundere Danmark
Lagt online: 11.11.2025

AAU-forskning danner grundlag for ny hvidbog om vejen mod et sundere Danmark
Nyhed
Lagt online: 11.11.2025

Nyhed
Lagt online: 11.11.2025

Af David Graff, AAU Kommunikation og Public Affairs
”Danmark har et af verdens dyreste sundhedssystemer, og kravene til, hvad systemet skal kunne præstere, ser kun ud til at vokse, blandt andet i kraft af stadigt flere ældre.”
Sådan siger professor Izabela Ewa Nielsen, der sammen med resten af det redaktionelle team bag hvidbogen Better Living – World-Class Health in Denmark by Smart Use of Data and Technology fra ATV har ønsket at bidrage til at sætte retningen for fremtidens sundhedsvæsen.
Hvidbogen præsenterer konkrete anbefalinger til, hvordan digitalisering, kunstig intelligens og automatisering kan styrke kvaliteten, effektiviteten og bæredygtigheden i det danske sundhedssystem.
Et af de områder, hvor potentialet ifølge Izabela Ewa Nielsen er særligt stort, er brugen af kunstig intelligens (AI). Hun mener, at kan AI blive en nøglefaktor i arbejdet med at skabe et mere patientcentreret og effektivt sundhedsvæsen og dermed realisere flere af de visioner, som hvidbogen peger på.
AI har indtaget mange samfundsfunktioner allerede, og det kommer ifølge Izabela Ewa Nielsen også til at ske på sundhedsområdet, hvor AI kan føre til mere patientcentreret pleje:
”AI kan spille en væsentlig rolle i alle faser af et patientforløb, lige fra forebyggelse til screening, diagnose, behandling og opfølgning, i kraft af kapaciteten til at analysere store datamængder hurtigt. Det kan for eksempel komme til udtryk som virtuelle læger og AI-assistenter, der styrker patienters egenomsorg og reducerer administrative opgaver,” vurderer Izabela Ewa Nielsen.
ATV og Izabela Ewa Nielsen medgiver, at der kan være udfordringer, eksempelvis i forhold til at sikre en god og sømløs opgavefordeling mellem AI og sundhedspersonalet.
”Intet tyder dog på, at der bliver brug for færre hænder i sundhedssystemet – snarere tværtimod. Og idéen med AI i sundhedssystemet er faktisk at hjælpe med at håndtere et voksende arbejdspres, så sundhedspersonalet får større arbejdsglæde og bedre tid til kerneopgaverne,” uddyber Izabela Ewa Nielsen.
”I sidste ende vinder vi alle på det, hvis omkostningerne sænkes i sundhedssystemet, mens kvaliteten siger i kraft af den bedre beslutningsstøtte og de færre fejl, som mere AI og automatisering vil kunne medføre”, tilføjer hun.
Izabela Ewa Nielsen peger på, at der også er et stort og uudnyttet potentiale i automatisering, især når det gælder om at frigive tid og ressourcer til patientnær omsorg.
”Det er oplagt at udnytte automatisering mere med henblik på at reducere menneskelige fejl, forbedre diagnostik og effektivisere driften. Sundhedsvæsenets høje kompleksitet og regulering gør det vanskeligt, men potentialet er rigtigt stort,” forklarer hun.
På samme vis er det med brug af digitale tvillinger muligt at simulere patientforløb, afprøve forskellige behandlingsstrategier og analysere ressourceanvendelsen i realtid for derved at finde muligheder for optimering.
”Samlet set vurderer vi, at øget AI og automatisering er afgørende for at håndtere de demografiske ændringer, manglen på arbejdskraft og det stigende pres på sundhedsvæsenet”, slutter Izabela Ewa Nielsen.
Fakta om hvidbogen
Hvidbogen Better Living – World-Class Health in Denmark by Smart Use of Data and Technology er udarbejdet i regi af et projekt af samme navn. Den udkom i september i år.
Projektet samler eksperter, forskere og praktikere på tværs af fagområder og peger på, hvordan Danmark kan skabe et sundhedsvæsen, der i 2035 både leverer flere gode leveår til borgerne, øger arbejdsglæden blandt personalet og placerer os som internationalt forbillede for datadrevet sundhed.
Hvidbogen bygger på input fra fire tværfaglige arbejdsgrupper, der hver sætter fokus på centrale spor i omstillingen:
Bag hvidbogen står ATV’s temagruppe for Life Science Teknologi med formand Uwe Hermann, Børge Obel, Izabela Ewa Nielsen i spidsen.