Af Mads Sejer Nielsen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Gentagende eller længerevarende ubehag som smerte- og stresstilstande hos dyr kompromitterer fundamentalt dyrevelfærden. Dyr kan ikke kommunikere deres oplevelser verbalt, og derfor bliver disse problemer ofte overset eller blandet sammen. Det skal et nyt projekt for Aalborg Universitet nu være med til at ændre, og de indledende resultater er lovende.

"Samfundet stiller større og større krav til, at vi behandler vores dyr etisk forsvarligt, men for at vi kan gøre det, bliver vi nødt til at blive klogere på, hvordan dyrene egentlig har det. Derfor er vi lige nu i gang med at udvikle AI-værktøjer som automatisk og effektivt kan opfange små ansigtstræk hos heste, så vi på sigt kan genkende udtrykkene for stress og smerte for mange dyr samtidig", siger Rikke Gade, der er lektor på Aalborg Universitet og leder af projektet.

Gennem tidligere forskning er det fundet, at heste kan kommunikere både stress og smerte, men da hesten er et byttedyr, prøver de så vidt muligt at gemme disse tegn. Ansigtsudtryk, som er mere subtile end kropsudtryk, gemmes ikke lige så let, men det kræver eksperter, som for nuværende skal nærstudere en video i slowmotion for at finde de kortvarige ansigtstræk, som udtrykker forskellige former for ubehag. Det kræver både meget tid og mange ressourcer.

Derfor er målet at udvikle en metode til automatisk at finde og klassificere de kombinationer af muskelbevægelser i ansigtet, som viser smerte eller stress, og forskerne har allerede store datasæt hvor hver enkelt bevægelse er beskrevet.

"Vi samarbejder med professorer indenfor veterinærvidenskab fra Københavns Universitet, og det svenske landbrugsuniversitet som har forsket i hestes adfærd og udtryk gennem mange år. Derigennem har vi adgang til uvurderlige data, som gør at vi nu kan udvikle moderne AI metoder til at spotte disse udtryk", forklarer Rikke Gade.

Forskerne vil udvikle Computer Vision-algoritmer, som ved hjælp af kunstig intelligens kan finde og analysere de tydeligste forskelle mellem neutrale udtryk, smerte og stress. De undersøger fx frekvensen og forskellige typer af blink med øjet samt visse ørebevægelser.

Ud fra disse tegn skal det automatisk klassificeres, når hesten udviser tegn på ubehag.

Forskerne har startet med at arbejde på videodata fra kontrollerede eksperimentelle forsøg og senere udvider de algoritmen til at kunne håndtere video af heste som bevæger sig frit i en boks.

Det forventes at dette projekt kan danne grundlag for en automatiseret metode til at opdage tegn på smerte og stress for ikke kun heste, men også andre landbrugsdyr, f.eks. køer, får og grise, som har lignende ansigtsudtryk.

Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond med 2.879.662 kr.