Nyhed
AAU-forsker får bevilling til forskning i sociale rettigheder og hjemløshed i EU
Lagt online: 27.05.2026

Nyhed
AAU-forsker får bevilling til forskning i sociale rettigheder og hjemløshed i EU
Lagt online: 27.05.2026

AAU-forsker modtager bevilling til projekt om sociale rettigheder og hjemløshed i EU
Nyhed
Lagt online: 27.05.2026

Nyhed
Lagt online: 27.05.2026

Af Mathias Pedersen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Per Feder, NG21
Bag projektet står lektor Stine Piilgaard Porner Nielsen fra Juridisk Institut, som har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond under Inge Lehmann-programmet. Bevillingen er på 3.596.536 kroner og finansierer projektet i perioden september 2026 til august 2030.
Projektet har til formål at undersøge, hvordan sociale rettigheder på EU-niveau omsættes til praksis i medlemslandene. Som en del af forskningen vil projektet kortlægge gældende ret med henblik på at identificere retlige muligheder og barrierer for EU-borgere, der oplever hjemløshed. Derudover undersøges det, hvordan disse muligheder omsættes i praksis.
I projektet inddrages ikke-danske EU-borgere, der opholder sig i Danmark og oplever hjemløshed, samt fagprofessionelle fra blandt andet herberger og NGO’er, som arbejder med at støtte denne målgruppe.
Forskningsprojektet bidrager med ny viden om de mekanismer, der påvirker implementeringen af sociale rettigheder på EU-niveau. Det er særligt relevant i relation til hjemløshed, som udgør en ekstrem form for social eksklusion og marginalisering.
Stine Piilgaard Porner Nielsen er tilknyttet forskningsgruppen Public, Administrative and Welfare Law Group (PAW) ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
Bevillingen er tildelt gennem Danmarks Frie Forskningsfonds Inge Lehmann-program, som støtter talentfulde forskere i at udvikle deres forskningsidéer.