Af Nina Hermansen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Atrieflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse blandt personer over 65 år. Faktisk kan hver tredje af os forvente at blive ramt, og hvert år bliver over 20.000 nye tilfælde diagnosticeret.

Og det er langt fra ufarligt. Levetidsstudier har vist, at hver femte med atrieflimren bliver ramt af stroke, der er en fælles betegnelse for hjerneblødninger og blodpropper i hjernen. I årtier har forebyggelse af stroke derfor været centralt i behandlingen af atrieflimren.

Tidligere har forskning vist, at kvinder med atrieflimren har højere risiko for stroke end mænd og oftere rammes af mere alvorlige slagtilfælde. På den baggrund blev køn for 15 år siden indarbejdet i de europæiske risikoscorer. Alligevel valgte man i 2024 igen at fjerne køn.

Og det er problematisk. Det mener lektor Peter Brønnum Nielsen fra Klinisk Institut på Aalborg Universitet:

”Efter min vurdering har man ikke haft et tilstrækkeligt solidt datagrundlag til at fjerne køn som risikofaktor. Især ikke når nyere studier fortsat peger på en højere risiko for stroke blandt kvinder, og vi samtidig ved, hvor vigtig forebyggelse er.”

Med en bevilling på 3,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond vil Peter Brønnum Nielsen og kollegerne på Aalborg Universitet nu forsøge at give et mere præcist svar på, hvorfor forskellen mellem mænd og kvinder opstår, og om den bør have konsekvenser for behandlingen.

Er forskellen gemt i genetikken?

I det nye projekt vil forskerne undersøge, om kønsforskellen har genetiske forklaringer, eller om den i højere grad skyldes forskelle i behandling, præget af en historisk opfattelse af hjertekarsygdomme som en sygdom, der oftest rammer mænd.

For at komme tættere på et svar har Peter Brønnum Nielsen og kollegerne fået adgang til genetiske data, som kan kobles med omfattende registerdata. Dermed råder de over et sjældent datagrundlag, der kombinerer detaljerede sygdomsprofiler, behandlingshistorik og genetisk sekventering fra patienter med atrieflimren.

På den måde håber de at komme tættere på en egentlig kausal forståelse af forskellen mellem kønnene.

”Er det sådan, at kvinder med bestemte risikofaktorer er mere udsatte end mænd med de samme risikofaktorer? Mænd har jo også forhøjet blodtryk, diabetes og andre klassiske risikofaktorer – men slår de hårdere eller anderledes igennem hos kvinder?” siger Peter Brønnum Nielsen og slår fast, at han håber, at resultaterne på sigt kan føre til mere individualiseret behandling, alt afhængig af hvad resultaterne selvfølgelig viser.

”Hvis kvinder reelt har en dokumenteret højere risiko, så bør det naturlig afspejles i behandlingsvejledningerne. Ellers risikerer vi, at en hel patientgruppe systematisk underbehandles.”