Af David Graff, ENGINEERING

- Forbruget af plastik forventes at tredobles på verdensplan frem mod 2050, og klimabelastningen fra plastikaffald og -produktion er allerede i dag stor. Så hvis vi med god samvittighed skal bruge plastik fremadrettet, er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kan genanvende materialet, og hvordan produktionsmetoderne i en cirkulær økonomi kan se ud, så virksomhederne også vil være med.

Sådan siger professor Brian Vejrum Wæhrens fra Institut for Materialer og Produktion på AAU og tilføjer, at tekstil også kan tages med i ligningen: Tekstil består i dag nemlig hovedsageligt af plastik.

Førende i plastikforskning

AAU er involveret i 6 ud af de 14 projekter, der er samlet i Partnerskab for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil – blandt andet et projekt, som handler om at nedbryde plastik fra eksempelvis gamle legoklodser og fødevareindpakning, uden at materialet mister kvalitet; et projekt, der udvikler en robot, som kan sy; og et projekt, der afprøver forretningsmodeller for cirkulær økonomi omkring anvendelsen af tekstiler.

De mange og forskellige projekter afspejler ifølge Brian Vejrum Wæhrens, at AAU er førende inden for plastikforskningen i Danmark:

Forretning i genanvendte tekstiler

En af de forskere, som bruger sin forskningstid på plastik og tekstiler, er lektor Mette Alberg Mosgaard fra Institut for Planlægning. Hun er med i projektet under Partnerskab for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil, som går ud på at afprøve forretningsmodeller for cirkulær økonomi omkring tekstiler.

- Vi prøver at finde frem til, hvordan vi gør behovet for at producere nye tekstiler mindst muligt, samtidig med at vi opdager forretningsmuligheder. Det kan for eksempel handle om, at kommunal beklædning får fjernet logoet, så beklædningen kan genanvendes i en ny sammenhæng, eller om at omdanne brugte tekstiler til fyld i nye møbler, forklarer hun.

Mette Alberg Mosgaard fortæller, at projektet foregår som et tværfagligt samarbejde mellem industrielle designere og ingeniører fra AAU og eksterne parter som Hjørring Kommune, IKEA, Gabriel A/S og Vraa Dampvaskeri. Sammen udvikler de, hvordan nye produkter med genanvendt tekstil kan se ud, hvilke funktioner de skal have, og hvordan produktionskæden kan sættes sammen, så virksomheder får værdi af at gå ind i det.

På den måde øges sandsynligheden for, at projektet fører til konkrete løsninger, der kan tages direkte i produktion hos virksomheder eller som led i offentligt-privat samarbejde efterfølgende, vurderer hun. Det håb deler Director of CSR & Quality Kurt Nedergaard fra tekstilvirksomheden Gabriel:

- Det er Gabriels ambition at være med til at skabe mulige løsninger på de udfordringer og muligheder, der er i arbejdet med cirkulære forretningsmodeller. Samarbejdet med AAU og de øvrige aktører er derfor meget spændende, og vi forventer, at vi sammen udarbejder meget konkrete bud på, hvordan sådanne forretningsmodeller kan etableres, forklarer han. 

Bidrager til regeringens klimamålsætning

Partnerskab for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil er en ud af regeringens fire såkaldte innomissioner – det vil sige missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber, som til sammen skal sikre, at Danmarks når målet om klimaneutralitet i 2050.

Der er i alt afsat 700 mio. kr. til innomissionerne, hvoraf ca. halvdelen indtil videre er udmøntet. Innovationsfonden, der administrerer midlerne, begrunder det særskilte fokus på tekstil og plastik på denne måde: 

- Tøj, sko og andre tekstiler er sammensat af mange forskellige fibre, hvilket gør dem svære at genanvende. Det samme gælder plastaffald, som er en kompliceret og sammenblandet plastikstrøm. I modsætning til materialer som pap, metal og glas, som vi i Danmark er dygtige til at genbruge, ender plastik og tekstil derfor ofte på forbrændingen med store CO2-udslip til følge. De to materialer belaster også miljøet, når de produceres, og længere holdbarhed af materialerne samt bedre recirkulering vil derfor bidrage markant til at reducere klimabelastningen og en række miljøbelastninger.

Innomissionerne er tænkt som partnerskaber for at fremme fælles innovation og samarbejde mellem universiteter, GTS’er og industrien om i fællesskab at løfte de meget komplekse problemstillinger, som står i vejen for at nå målet om klimaneutralitet i 2050.

Læs mere hos Innovationsfonden.

Læs meget mere om partnerskabet.