Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation

Aalborg Universitet (AAU) har som det første danske universitet udviklet en ny forskningsindikator, som skal erstatte den omdiskuterede Bibliometriske Forskningsindikator (BFI), som Uddannelses- og Forskningsministeriet nedlagde i december 2021. Den nye forskningsindikator bliver dermed formlen for det komplicerede regnestykke, det er at fordele de basisforskningsmidler som AAU hvert år modtager, mellem de enkelte institutter og fakulteter.

- Med den nye AAU Forskningsindikator bibeholder vi de gode elementer fra den tidligere BFI-model, men samtidig er den nye indikator fremadskuende og taler ind i en genkendelig international ramme for forskningsevaluering og meritering, hvor ’Open Science’ er et helt centralt element i samspillet med klassiske indikatorer, fortæller rektor Per Michael Johansen.

Det er et udvalg bestående af repræsentanter fra AAU’s fire fakulteter, Økonomiafdelingen, VBN-teamet og AAU Innovation, der står bag den nye AAU Forskningsindikator. Den er blevet til efter ønske fra direktionen og AAU’s Strategiske Råd for Forskning og Innovation.

Fokus på samfundsmæssig gennemslagskraft

Et af udvalgets medlemmer er Birger Larsen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på AAU. Han har forsket i bibliometriske indikatorer og er enig i behovet for en ny indikator som et mål for institutternes forskningsproduktion og fordeling af en del af basisforskningsmidlerne.

AAU’s nye forskningsindikator består af to dele, der vægtes henholdsvis 70 og 30 procent. Del A fokuserer på videnskabelig publicering og bygger på bibliometriske metoder – dvs. publikationspoint baseret på publikationstype og citationer. Del B ser på forskningen fra et open science-perspektiv og har fokus på de tre områder: Samarbejde, Synlighed og Åbenhed.

- Del A minder på mange måder om det, vi kender fra det gamle BFI-system, mens del B er nyt land for os. I udviklingsarbejdet har vi kigget meget på de nyeste anbefalinger og manifester indenfor forskningsevalueringsverdenen. Vi har blandt andet prøvet at bygge elementerne fra ARRA ind i modellen, siger Birger Larsen med henvisning til EU Kommissionens aftaledokument ’Agreement on Reforming Research Assessment (ARRA)’.

Her er grundtanken netop også, at mere kvalitative vurderinger, samarbejde, åbenhed og samfundsmæssig gennemslagskraft har stor betydning for forskningen i dag.

Individuelle mål for de enkelte institutter

Udvalget kommer i sin rapport med flere forskellige eksempler på, hvordan ’Samarbejde, Synlighed og Åbenhed’ kan gøres målbart. Hvor stærk et institut er til at samarbejde måles f.eks. på antallet af videnskabelige udgivelser, som er lavet i samarbejde med forskere fra andre danske eller internationale universiteter. ’Synlighed’ kan f.eks. måles på antallet af medieomtaler og aktiviteter på sociale medier, og ’Åbenhed’ kan handle om, hvor stor en andel af et instituts videnskabelige publikationer, som er tilgængelige via Open Access – dvs. publiceret i tidsskrifter, hvor alt indhold er frit tilgængeligt for offentligheden på en online platform.

Udvalgets eksempler er langt fra udtømmende. Tanken er, at de enkelte institutter i samarbejde med dekanerne sætter individuelle mål for, hvordan instituttets indsatser på områderne i del B kan måles og evalueres.

- Der er plads til forskelle mellem institutter og fakulteter. Nogle SSH-institutter har f.eks. en meget stærk medietilstedeværelse, idet deres forskere ofte udtaler sig til medierne og indgår i den offentlige debat. For en matematiker eller fysiker kan det være sværere at komme i medierne med sin forskning. Derfor skal målene for institutternes indsatser inden for de forskellige områder af del B også kunne variere, fortæller Birger Larsen.

- Omvendt bliver stort set alle publikationerne fra Fysik udgivet som open access. På de humanistiske institutter skrives der flere bøger og antologier hos forlag, hvor open access-andelen er lille, tilføjer han.

AAU har rykket sig mest med BFI

Selvom BFI var både elsket og hadet i forskningsmiljøerne, så har AAU som det eneste af de danske universiteter formået at rykke frem på antal tidsskriftsartikler, antal publikationer på BFI 2-niveau samt antal citationer i den periode, hvor BFI har været anvendt. En del af den succes tilskrives den høje implementeringsgrad, som BFI-modellen har haft på AAU.

Et videnskabeligt studie fra Aarhus Universitet viser, at BFI-modellen af mange blev oplevet som et kontrol- og ledelsesredskab, der skabte stress og dårligt arbejdsmiljø. Studiet påviste, at jo mere et institut havde taget BFI-modellen til sig, jo ringere var arbejdsmiljøet, og jo mere stressede var forskerne.

- Med BFI kunne man gå helt ned på forskerniveau og se hvor mange BFI-point, den enkelte forsker bidrog med på et år. På mit institut husker jeg, at der var en regel om, hvor mange point henholdsvis en adjunkt, lektor og professor gerne skulle lave, fortæller Birger Larsen.

AAU Forskningsindikatoren kommer dog kun til at måle på institutniveau, og det tror Birger Larsen vil bidrage til, at forskerne vil opleve den nye model som mindre stressende. Det flugter i øvrigt med EU’s anbefalinger fra ARRA om, at indikatoren ikke skal bruges til at presse den enkelte medarbejder.

Åbenhed om udviklingen af forskningsindikatoren har været vigtigt for udvalget. De akademiske råd og fagmiljøerne er kommet med input til udviklingsarbejdet, og dette efterår begynder selve implementeringen af forskningsindikatoren. VBN-teamet tilbyder alle institutledere et oplæg om den nye indikator, og teamet assisterer også gerne med at konkretisere de mål, institutterne kan sætte i forhold til forskningsindikatorens del B.

Den 24. november afholder AAU et symposium på campus i København om forskningsevaluering, impact og indikatorer, hvor ARRA og AAU Forskningsindikatoren er på agendaen. Blandt deltagerne er en række forskningsfonde, som ønsker at indgå i en dialog om, hvordan man netop kan måle open science-parametre, som del B er et udtryk for.

Læs mere om begivenheden her