Af prorektor Inger Askehave

Jeg har indrettet mig i husets gæsteværelse, hvor jeg primært sidder i skype-møder med kolleger. Der er en masse opgaver, der skal koordineres på tværs af universitetet, og det forsøger vi at gøre ved at holde møder i forskellige ”taskforces”. Der dukker hele tiden nye spørgsmål op, som skal håndteres bedst muligt. En gang i mellem er der en barmhjertig sjæl i huset, der langer en kop kaffe ind til mig, for møderne kan godt være lange, selvom de er virtuelle. Når dagens møder er slut, går jeg en rask tur med familie og hund og bliver blæst godt igennem.

Jeg har altid været god til at holde mig selv i gang, så det er forholdsvis uproblematisk at holde dampen oppe hjemmefra, selvom dagene er meget anderledes, end det jeg er vant til. Men jeg savner mine kolleger og det fælleskab, vi har på arbejde.

Til gengæld bruges frokostpausen nu med familien (har fået selskab af to arbejdende døtre), og sammen udgør vi et lille kontorfællesskab. Det har bestemt også sin charme.