Spring til indhold
Forside

Nyhed

AAU arbejder hjemmefra: Nicolaj Johansson

Lagt online: 18.03.2020

Snedkerbænken er blevet til kontorplads, og brøkregningen genopfriskes for ph.d.-studerende Nicolaj Johansson, der har skemalagt hjemmeskole- og -arbejdsdagene for sine to døtre for at undgå en altopslugende følelse af weekend.

Nyhed

AAU arbejder hjemmefra: Nicolaj Johansson

Lagt online: 18.03.2020

Snedkerbænken er blevet til kontorplads, og brøkregningen genopfriskes for ph.d.-studerende Nicolaj Johansson, der har skemalagt hjemmeskole- og -arbejdsdagene for sine to døtre for at undgå en altopslugende følelse af weekend.

Af: Nicolaj Johansson, ph.d.-studerende ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Hvordan har du indrettet dit hjemmekontor?

Jeg har inddraget den gamle snedkerbænk i stuen til kontor, hvor jeg ikke behøver at rydde op hver dag efter fyraften. Her er lyst og god udsigt til det mennesketomme Gabels Torv midt i Aalborg, og så kan jeg næsten nå espressomaskinen og køleskabet herfra. Dog flytter jeg til tider ud til køkkenbordet, hvor mine to døtre Gaia og Silva sidder og knokler med deres lektier, for at hjælpe dem, og de kan hjælpe mig med at friske mine rustne regnemetoder op.  

Hvilke opgaver sidder du med på hjemmekontoret?

Jeg sidder primært og arbejder på min anden artikel, hvor jeg skal integrere både observationer og interview, jeg har foretaget. I den forbindelse er der også en del teori, der skal læses op på. Så alt i alt bliver der både læst, lyttet, skrevet og tænkt tanker.

Har du et godt råd til, hvordan man får hjemmearbejdet til at fungere bedst muligt?

Hjemmearbejdsdage forbinder man ofte med ro til fordybelse - et særligt privilegie, der vælges til, når det kræves. Men tingene forholder sig noget anderledes for tiden i og med mange, mig selv inklusiv, både skal fordybe sig og  stå til måls for spørgsmål om brøkregning, engelsk og dansk grammatik, kristendom og meget andet på en og samme tid. Hvilket selvfølgelig også er et privilegie. Vi har her hjemme haft glæde af at sætte struktur på skole-/ arbejdsdagen for at undgå at lade sig opsluge af en lang weekendfølelse.

Om 'AAU arbejder hjemmefra':

Alle AAU-ansatte skal i disse uger arbejde hjemmefra pga. coronavirus. Men hvordan indretter man et hjemmekontor, og hvordan får man arbejdsdagen til at fungere? I denne artikelserie har vi spurgt en række AAU-ansatte, om de vil dele billeder af deres hjemmekontorer og give deres bedste tips til, hvordan man bedst får arbejdsdagen til at fungere derhjemme.

Vil du være med? Send 2-3 billeder, inkl. et selfie, samt nogle linjer til inside@adm.aau.dk. Beskriv fx hvordan du har indrettet dit hjemmekontor, hvilke arbejdsopgaver du sidder med og eventuelle gode råd til, hvordan man får arbejdsdagen til at fungere bedst muligt.