Nyhed
AAU arbejder hjemmefra: Klavs Odgaard Christensen
Lagt online: 18.03.2020

Nyhed
AAU arbejder hjemmefra: Klavs Odgaard Christensen
Lagt online: 18.03.2020

AAU arbejder hjemmefra: Klavs Odgaard Christensen
Nyhed
Lagt online: 18.03.2020
Nyhed
Lagt online: 18.03.2020
Af: Klavs Odgaard Christensen, udviklingskonsulent, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet
Mit hjemmekontor er skrivebordet. Det er placeret med udsigt til min fredelige villavej i Vanløse, så der kan vinkes til naboer og følges med i den lille store verden derude. Skrivebordet rummer en masse papir, headset, pc´en, telefon og den obligatoriske kaffe inden for rækkevidde. Så kan alt lade sig gøre. Samtidig fungerer hjemmekontoret som et lektieværksted, som min søn Andreas laver sine lektier fra. Så skrivebordet er også veldækket bord af papirer og hæfter, der rummer alt fra tyske gloser til dansk stil og færdighedsregning. Sikkert et meget velkendt billede hos mange.
En del skriveopgaver. Det er nu, tiden er til at skrive, synes jeg. Der skal laves tekst til hjemmesiden på AAU om forskningsbaseret myndighedsbetjening, så det bruger jeg en del tid på Derudover er der naturligvis en del Skype-møder, der både er med til at holde ens arbejdsliv sammen fagligt, kollegialt og vel også bidrager til opretholde fællesskabet på afstand.
Rådet må være at finde balancepunktet mellem selvdisciplin til arbejdet og finde rum til at slappe af og tanke energi op med noget, som er meningsfyldt for en selv og familien. Jeg synes, det fungerer bedst med at skemalægge mit arbejde, så der arbejdes koncentreret fra kl.9.00 til frokost. Til frokost går eller løber jeg en tur, og så arbejder jeg igen til om eftermiddagen og lukker så konsekvent ned. I det hele taget er det vigtigt med fysisk aktivitet som løbe- eller gåture. Det er, som Kjartan Arngrim fra Folkeklubben så rigtigt synger, godt for det, der er oppe i dit hoved.
Om 'AAU arbejder hjemmefra':
Alle AAU-ansatte skal i disse uger arbejde hjemmefra pga. coronavirus. Men hvordan indretter man et hjemmekontor, og hvordan får man arbejdsdagen til at fungere? I denne artikelserie har vi spurgt en række AAU-ansatte, om de vil dele billeder af deres hjemmekontorer og give deres bedste tips til, hvordan man bedst får arbejdsdagen til at fungere derhjemme.
Vil du være med? Send 2-3 billeder, inkl. et selfie, samt nogle linjer til inside@adm.aau.dk. Beskriv fx hvordan du har indrettet dit hjemmekontor, hvilke arbejdsopgaver du sidder med og eventuelle gode råd til, hvordan man får arbejdsdagen til at fungere bedst muligt.