Nyhed
AAU arbejder hjemmefra: Kirsten Gram-Hanssen
Lagt online: 18.03.2020

Nyhed
AAU arbejder hjemmefra: Kirsten Gram-Hanssen
Lagt online: 18.03.2020

AAU arbejder hjemmefra: Kirsten Gram-Hanssen
Nyhed
Lagt online: 18.03.2020
Nyhed
Lagt online: 18.03.2020
Af: Kirsten Gram-Hanssen, professor, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø
Hjemmekontoret er i forvejen indrettet, da jeg altid godt har kunnet lide at arbejde hjemme en gang imellem, i et af børneværelserne, der blev ledigt for en del år siden. Men den måde, jeg arbejder hjemme nu, er helt anderledes.
Normalt tager jeg en hjemmearbejdsdag, hvis der er noget der kræver ekstra koncentration og at være uforstyrret, men de sidste dage har bestemt ikke være uforstyrret stille læse- og skrivearbejde. Tværtimod, en masse e-mails og telefoner for at få tingene til at glide.
Jeg underviser normalt ikke særligt meget, fordi jeg kommer fra et tidligere sektorforskningsinstitut, som ikke har haft en stor undervisningsmængde. Men nogle af de få kursusgange, jeg skulle stå for, lå selvfølgelig lige i disse to uger – så der har været en masses arbejde med det.
Men også Skype-møder og telefon snak om alt muligt andet: En rapport er lige kommet ud, og vi skal have pressearbejdet på plads, og kvalitative interview med beboere, der skal aflyses på grund af corona, men hvad gør vi så med deadlines?
Så arbejdslivet er ret hektisk, selv om livet jo er ret stillestående herhjemme. Min mand sidder på det andet tidligere børneværelse og har hjemmekontor, og så mødes vi til frokost og snakker om, hvad vi hver især har af genvordigheder og glæder.
Jeg startede isolationen allerede sidste onsdag (den 11. marts, red.), da jeg havde milde influenzasymptomer – så nu er det en uge, jeg har været hjemme.
Jeg har fra starten af tænkt, at det er vigtigt at få brugt kroppen. Jeg er vant til at have en lang cykeltur på arbejde, og jeg dyrker yoga, kajak og styrketræner, fordi jeg godt kan lide det, og fordi jeg ellers får ondt i ryggen.
Så jeg har tænkt, at jeg skulle få en god rutine med at træne herhjemme for at forebygge rygproblemer – og jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes, ind til videre hver morgen, at starte med 45 minutters træning eller yoga, før jeg har sat mig ved skrivebordet. Det håber jeg, at jeg kan holde, hvis vi skal blive hjemme længere.
Om 'AAU arbejder hjemmefra':
Alle AAU-ansatte skal i disse uger arbejde hjemmefra pga. coronavirus. Men hvordan indretter man et hjemmekontor, og hvordan får man arbejdsdagen til at fungere? I denne artikelserie har vi spurgt en række AAU-ansatte, om de vil dele billeder af deres hjemmekontorer og give deres bedste tips til, hvordan man bedst får arbejdsdagen til at fungere derhjemme.
Vil du være med? Send 2-3 billeder, inkl. et selfie, samt nogle linjer til inside@adm.aau.dk. Beskriv fx hvordan du har indrettet dit hjemmekontor, hvilke arbejdsopgaver du sidder med og eventuelle gode råd til, hvordan man får arbejdsdagen til at fungere bedst muligt.