Nyhed
AAU arbejder hjemmefra: Innovationsdirektør Dorte Stigaard
Lagt online: 03.04.2020

Nyhed
AAU arbejder hjemmefra: Innovationsdirektør Dorte Stigaard
Lagt online: 03.04.2020

AAU arbejder hjemmefra: Innovationsdirektør Dorte Stigaard
Nyhed
Lagt online: 03.04.2020
Nyhed
Lagt online: 03.04.2020
Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation
Mit hjemmekontor er vores sommerhus, hvor min kontormakker er en direktør fra TELENOR Norge, privat også min mand. Vi har begge lange dage i videomøder, så han er forvist til et værelse ovenpå, mens jeg har plads ved spisebordet nær brændeovn, kaffemaskine, køleskab – og slikskuffe ;-) PC, iPad og mobiltlf. er sammen med kaffekrus og vandglas mine primære værktøjer. En ergoterapeut ville næppe rose indretningen, men beliggenhed og besøg af et rådyr på terrassen i ny og næ opvejer det hele. Og internettet er fremragende her, da vi har fiber, som ikke skal deles.
De første par uger var stort set al fokus på corona-afledte opgaver – direktionens taskforce, AAU Innovations taskforce, og på skiftet fra at navigere i et pludselig opstået kaos, til at få sat system i kaos, så AAU Innovations ledere og medarbejdere bedst muligt løser opgaverne – bare hjemmefra. Og så er både akut opståede og gængse møder i mange eksterne bestyrelser, styregrupper og samarbejdsfora nu hjemmefra via Skype, Teams, ZOOM, messenger video, telefon – det har været en stejl læringskurve :-)
Hovedfokus har dog helt klart været på LEDELSE, LEDELSE, LEDELSE. Ikke kun strategisk ledelse, men også meget ”håndholdt” ledelse.
Kan man være en god – og nærværende! – leder på distancen? Det handler for mig meget om gensidig forventningsafstemning, tæt og hyppig kontakt, styr på ændret governance og kommunikationskanaler; og når vi ikke mere har det fysiske samvær og den sociale kontakt, som er en del af den ”lim”, der binder os sammen, også i arbejdsfællesskabet, er der brug for ikke kun faglig kontakt og kommunikation på de digitale kanaler, men også en mere personlig – og jeg har som leder også givet mere af mig selv, fx i min ugentlige videohilsen til alle medarbejdere. Jeg leder jo gennem andre ledere, så det har også handlet om at bidrage til at give dem individuel sparring, og holde sammen på både chefgruppe og den større ledergruppe.
Hovedfokus er KOMMUNIKATION, KOMMUNIKATION, KOMMUNIKATION – og tydelighed.
De første par uger arbejdede jeg nærmest non-stop, bortset fra mad og søvn – arbejdet blev grænseløst. Men nu er jeg ved at finde ind i en ny rytme og ”normalitet”, hvor en god lang travetur i skoven eller på stranden kommer ind sidst på eftermiddagen, og hvor der er plads til ikke kun corona-nyheder, men også digitalt samvær med familien udenfor sommerhuset – og en serie, pt. Lost på Viaplay.
Og så er hjemmearbejde og distanceledelse ikke nyt for de fleste i AAU Innovation. Jeg er megastolt over den indsats og de resultater, der ydes fra mine hjemmearbejdende ledere og medarbejdere :-)
Om 'AAU arbejder hjemmefra':
Alle AAU-ansatte skal i disse uger arbejde hjemmefra pga. coronavirus. Men hvordan indretter man et hjemmekontor, og hvordan får man arbejdsdagen til at fungere? I denne artikelserie har vi spurgt en række AAU-ansatte, om de vil dele billeder af deres hjemmekontorer og give deres bedste tips til, hvordan man bedst får arbejdsdagen til at fungere derhjemme.
Vil du være med? Send 2-3 billeder, inkl. et selfie, samt nogle linjer til inside@adm.aau.dk. Beskriv fx hvordan du har indrettet dit hjemmekontor, hvilke arbejdsopgaver du sidder med og eventuelle gode råd til, hvordan man får arbejdsdagen til at fungere bedst muligt.