Spring til indhold.
Forside

Nyhed

80 forskere og fundraisere samlet til workshop om genanvendelse og cirkulær økonomi

Lagt online: 06.04.2022

I løbet af marts fortsatte ENGINEERING sit strategiske arbejde med at styrke samarbejdet på tværs af fakultetet. Det skete, da fakultetet samlede 80 forskere og fundraisere for at idéudvikle og pitche forskningsideer inden for temaet ”Genanvendelse og cirkulær økonomi”. Et tema, der er ét af fakultetets ni bæredygtige fokusområder.

Nyhed

80 forskere og fundraisere samlet til workshop om genanvendelse og cirkulær økonomi

Lagt online: 06.04.2022

I løbet af marts fortsatte ENGINEERING sit strategiske arbejde med at styrke samarbejdet på tværs af fakultetet. Det skete, da fakultetet samlede 80 forskere og fundraisere for at idéudvikle og pitche forskningsideer inden for temaet ”Genanvendelse og cirkulær økonomi”. Et tema, der er ét af fakultetets ni bæredygtige fokusområder.

Af Lone Grøndahl Dalgaard, strategisk rådgiver for forskning, ENGINEERING Dekansekretariatet

Alle fem ENGINEERING-institutter var repræsenteret, da 80 forskere onsdag mødtes for at udvikle projektideer, der på sigt vil kunne danne grund for nogle stærke forskningsprojekter inden for den overordnede bæredygtighedsindsats: genanvendelse og cirkulær økonomi.

Målet med ENGINEERINGs bæredygtighedsworkshops er at skabe synergi og samarbejde på tværs af de mange forskellige fagligheder, som fakultetet repræsenterer. Workshops’ene skal ydermere hjælpe fakultetet med at identificere styrkepositioner og mangler på tværs af fakultetet. Næste naturlige skridt er at facilitere samarbejde på tværs af hele universitetet og sektorer/industri med henblik på at indgå i større missionsorienterede samarbejder, nationalt såvel som internationalt.

Tværfagligt samarbejde skaber grobund for nytænkning og missionsorienteret forskning

Dagen var fyldt med interessante præsentationer og indlæg indenfor bl.a. genanvendelse af plastik, genanvendelse af byggematerialer og bygninger, genanvendelse af vand og elementer fra restaffald. Herudover var der fokus på AAU’s erfaringer med Inno-missionsansøgningsprocessen, rekonfigurerbare produktionsprocesser og bæredygtige værdikæder.

En række deltagere havde inden workshoppen fremsendt forslag om konkrete samarbejdsmuligheder, og alle var blevet bedt om at beskrive de forskningsmæssige kompetencer, de efterspurgte i de konkrete projekt- og samarbejdsforslag.

På tværs af deltagere og fakultetsledelse var der stor tilfredshed med dagen, og flere har efterfølgende givet positive tilbagemeldinger. Eksempelvis har Mohammd Salimi sendt denne tilbagemelding

"I want to say a warm thank you for everything that you prepared for yesterday’s workshop. I succeeded in finding a few collaborations during the event and I enjoyed the whole program."

Et led i en større plan

Som et led i implementeringen af fakultetets bæredygtighedsstrategi, ønsker fakultetet med disse workshops at understøtte tværvidenskabeligt samarbejde på tværs af Engineering og Science. I første omgang som understøttelse i henholdsvis idégenereringsfasen og ift. fundraising, hvor fundraisere på F&P og på institutterne samarbejder om at supportere forskerne. Derudover vil fakultetet understøtte strategiske tværvidenskabelige bæredygtighedsprojekter med interne strategiske midler.  Det overordnede mål er at modne projektideerne, så de på sigt bliver så stærke, at de vil kunne gøre sig gældende i nogle af de større missionsdrevne nationale såvel som internationale forskningskald.

Workshoppen om genanvendelse og cirkulær økonomi er blot den anden workshop, fakultetet afholder, og i løbet af 2022 vil fakultetet afholde yderligere workshops indenfor fakultetets bæredygtige fokusområder.  Næste workshop afholdes d. 28. April og har temaet: Sustainable Cities, Buildings and Components.

Læs mere om den kommende workshop her.
 

Vil du vide mere om denne eller kommende workshops, så kontakt:

Simona Padurariu, 9940 3441, sipa@adm.aau.dk
Lone Grøndahl Dalgaard, 9940 3477, lgk@adm.aau.dk