Spring til indhold.
Forside

Nyhed

400 AAU-tutorer samlet til fælles uddannelsesdag

Lagt online: 11.09.2019

DGI-huset i Nordkraft dannede 21. august rammen om AAU’s første fælles uddannelsesdag for universitetets tutorer.

Nyhed

400 AAU-tutorer samlet til fælles uddannelsesdag

Lagt online: 11.09.2019

DGI-huset i Nordkraft dannede 21. august rammen om AAU’s første fælles uddannelsesdag for universitetets tutorer.

Af Nils Peter Terp Uhre, AAU Studieservice, Strategi og Kvalitet

Onsdag d. 21. august var der for første gang fælles AAU uddannelsesdag for tutorerne på AAU. Arrangementet blev afholdt i DGI-huset Nordkraft – med ca. 400 deltagende tutorer.

Programmet for eftermiddagen rummede en afvekslende blanding af relevante interne og eksterne oplæg - både generelle oplæg om rollen som tutor, såvel som mere praktisk orienterede oplæg om morgenmaden på Honnørkajen i Aalborg og studiestartsfesten. De primære oplægsholdere var AAU Studievejledning, Studenterrådgivningen, Studentersamfundet og studenterpræsterne.

- Med dette arrangementet ønsker AAU at styrke forberedelsen af tutorerne til de kommende tutoropgaver. Tutorerne yder en meget stor indsats for de nye studerende og det vil vi gerne kvittere for, ved at klæde tutorerne endnu bedre på til at løfte denne vigtige opgave, siger prorektor Inger Askehave.

Prodekan for uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Jeppe Emmersen, understreger desuden tutorernes konkrete betydning, i studiestarten.

- Vi ved at tutorerne har en stor, positiv betydning for de nye studerende i de første uger til at formidle overgangen mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Derfor er det vigtigt, at AAU støtter tutorernes arbejde direkte med arrangementer som dette, så vi dermed hjælper nye studerende i gang med studielivet, siger han.

Opfølgning på arrangementet

Ikke alle tutorerne havde mulighed for at deltage på uddannelsesdagen. Der er derfor samlet en materialepakke med videoer fra dagen samt yderligere materiale, til alle tutorer. Se materialet her.

Uddannelsesdagen vil blive evalueret i løbet af efteråret og på baggrund af evalueringen vil der, i regi af Det Strategiske Uddannelsesråd, blive arbejdet videre med udvikling af tutorområdet.