Af Helene Dahl Gottschalk, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

I øjeblikket er det mellem 40-45 procent af alle unge under 25 år, der starter på en erhvervsuddannelse, der springer fra uddannelsen igen. Ifølge en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet skyldes det ikke mindst, at de unge ikke bliver hjulpet godt nok til, hvordan de får livet som lærling og elev til at hænge sammen med deres øvrige ungdomsliv

Hvis unge under 25 år skal opnå bedre trivsel, motivation og dermed have bedre forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, skal virksomheder og institutioner med lærlinge og elever sætte mere fokus på den såkaldte ”tredje overgang”.

Den tredje overgang refererer til overgangen mellem ungdomslivet i oplæringen og i fritiden - og lige præcis den sammenhæng har ifølge forskerne været underbelyst i undersøgelser indtil nu. De to andre velkendte overgange er:

• overgangen mellem skole og oplæring
• overgangen mellem teori og praksis.

Men ingen har undersøgt, hvordan de unge håndterer at få en uddannelse til at hænge sammen med et ungdomsliv, mens de er i oplæring.

Stort frafald kan mindskes

Ifølge forskerne vil de unge gerne lykkes med deres uddannelse, men der er nogle omstændigheder, der gør det svært for dem. De har brug for plads til at kunne arbejde med at udvikle deres fritidsliv – lige så meget som de har behov for fokus på selve oplæringsarbejdet.

”Det er tydeligt, at de unge arbejder og meget gerne vil deres uddannelser, så når det går galt, er det fordi de ikke har fået nok hjælp til at balancere de prioriteringer, der hører med til at være ung under 25 år”, fortæller Katrine Vraa Justenborg, der er Postdoc ved Institut for Kultur og Læring og en af forskerne bag undersøgelsen.

Hun understreger dog samtidig, at det ikke handler om, at de unge ikke kan holde til noget.

”Det her handler ikke om, at de unge nu skal pakkes ind i vat. De har bare brug for at blive anerkendt i, at det faktisk er et stort arbejde både at finde sig til rette i at være ung og så samtidig skulle være på i oplæring”, siger Katrine Vraa.

10 bud skal give inspiration

På baggrund af undersøgelsen har forskerne udarbejdet en række råd, der fungerer som simple men effektive guidelines til virksomheder og institutioner med lærlinge og elever.

Rådene er praksisnære og handlingsanvisende og giver inspiration til, hvad et godt oplæringsmiljø er.

Og for nogle virksomheder vil det være ny viden og for andre vil det blot være et klap på skulderen, fordi de allerede gør meget af det, der er nævnt.

”Mange oplæringssteder gør en masse gode ting for deres lærlinge og elever og vil rigtig gerne skabe et godt miljø for dem. Så med de her ti råd får de nogle redskaber, som kan hjælpe dem til at tage endnu bedre vare på de unge”, forklarer Arnt Louw, lektor ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet.

De 10 bud for god oplæring 

1. Husk, at den unge også har et liv uden for arbejdet

Transport til og fra arbejdspladsen, skæve arbejdstider, eventuel flytning hjemmefra, social omstilling og tilvænning til fysiske arbejdsopgaver kan presse. Interesser dig for, hvordan den unges nye hverdag hænger sammen – især i starten og op mod skoleophold. Overgangsperioder kræver tilvænning. Modning bør derfor ses som noget, der bygges op over tid.

2. Giv opgaver, der gør lærlingen nødvendig

De unge i oplæring lærer bedst, når de laver ”rigtige” opgaver, der har betydning for produktionen. Giv dem arbejdsopgaver, hvor de får mulighed for at vise, hvad de kan. Pas på med kun at give hjælpeopgaver, bare fordi de er unge.

3. Usikkerhed er en del af at lære faget

Når der er noget på spil, kan man blive nervøs eller usikker. Det er normalt. Sørg for, at de unge ved, hvornår de er alene på en opgave, og samtidig også, hvornår og hvem de kan spørge, når der er brug for hjælp. Giv plads til fejl og tag en snak bagefter, hvis noget var svært.

4. Giv ansvar i det rigtige tempo

Nogle gange går det stærkt i oplæringen, og en ung kan hurtigt få ansvar. Det kan være godt – men kun hvis vedkommende kan følge med. Tænk over, om opgaven passer til niveauet, og sørg for, at der altid er en fagperson, den unge kan gå til.

5. Prioritér sidemandsoplæring i praksis                                                  

Læring sker bedst tæt på opgaven. Skab en kultur, hvor det er legitimt at stille spørgsmål i situationen, og hvor feedback gives løbende – også når det koster lidt ekstra tid.

6. Hjælp den unge godt i gang

Overgangen fra skole til fuld arbejdsuge kan være hård. Tempoet er højere, og dagene er længere, end de er vant til. Tag opstarten alvorligt, forklar tingene grundigt, og indstil forventningerne til, at arbejdsgange og rutiner opbygges gradvist. Støtte, tydelighed og gradvis tilpasning er afgørende.

7. Husk, at oplæring også er uddannelse

Driften skal opretholdes, men den unge er også under oplæring for at lære et håndværk. Hvis der ikke er tid til spørgsmål og forklaringer i den konkrete arbejdssituation, bør disse samles op og gennemføres på et andet tidspunkt. God oplæring forudsætter tydelige instruktioner og løbende samtaler og giver bedre medarbejdere på den lange bane.

8. Brug jeres virksomhedstype klogt

Små firmaer giver ofte variation og hurtigt ansvar. Store firmaer giver struktur og sikkerhed. Vær bevidst om jeres styrker, og hjælp den unge dér, hvor rammerne kan være svære.

9. Tag den unge med i fællesskabet

Den unge skal føle sig som en del af holdet. Sig hej, spørg ind, og vis interesse, og lad alle i virksomheden vide, at det er et fælles ansvar at have elever og lærlinge. Anerkendelse handler ikke om ros hele tiden, men om at blive regnet med og lyttet til.

10. Gør det tydeligt, hvordan man bliver bedre

Den unge skal kunne se, at vedkommende rykker sig. Tal om progression, næste skridt og tildeling af ansvar. Tydelige og fagligt begrundede hierarkier kan understøtte læring og opleves sjældent som problematiske.