Master i Læreprocesser med specialisering i Pædagogisk Ledelse

Master i Pædagogisk Ledelse

Master i Pædagogisk Ledelse (MPL) henvender sig til dig, der arbejder med pædagogisk ledelse i ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, grundskolen eller dagtilbud. Du kan arbejde i både offentligt eller privat regi. Du vil opnå en lang række ledelsesmæssige færdigheder og teoretisk og metodisk indsigt i fx læringsledelse, pædagogisk medarbejderudvikling, institutionsudvikling og pædagogisk udvikling.

PÆDAGOGISK LEDELSE ER LÆRINGSLEDELSE

Master i Pædagogisk Ledelse (MPL) henvender sig til dig, der arbejder med pædagogisk ledelse eller er på vej til at arbejde med feltet. Du kan fx være uddannelsesleder, pædagogisk leder, skoleleder eller dagtilbudsleder.

På Master i Pædagogisk Ledelse (MPL) vil du få rig mulighed for at udvikle dine praktiske og teoretiske kompetencer som pædagogisk leder, og du vil i særlig grad styrke dine analytiske og metodiske ledelsesfærdigheder. Du lærer at tilrettelægge din ledelse, så alle involverede parter bidrager til det overordnede mål: at opnå det bedst mulige læringsudbytte for eleverne i skoler og på ungdomsuddannelser og for børnene i dagtilbud.
 

Uddannelsens faglige leder

Uddannelsens faglige leder er lektor Dorte Ågård, der har mange års erfaring med pædagogisk ledelse. Hun har i stået i spidsen for en lang række udviklings- og forskningsprojekter indenfor feltet og har udgivet flere forskningsbaserede publikationer om bl.a. motivation og klasseledelse. Læs mere om Dorte Ågård og de øvrige faste undervisere under fanen 'Undervisning'.
 

"Slut med flyvning i blinde"

Bo Hove, uddannelseschef, Thisted Gymnasium, har taget uddannelsen. Læs om hans erfaringer her.
 

LÆS OGSÅ: INFORMATIONSMØDE 2/10 I AALBORg - klik her 

LÆS OGSÅ: INFORMATIONSMØDE 24/10 i København - klik her



FAGLIG PROFIL

MPL-uddannelsens teoretiske omdrejningspunkt er læringsteori kombineret med teorier om organisation og ledelse samt pædagogik, didaktik og uddannelsesvidenskab. Gennem hele uddannelsen er der fokus på det, der i særlig grad karakteriserer pædagogisk ledelse:

  • Ledelse af læreres læring og udvikling, fx kompetenceudvikling, løbende feedback, undervisningssupervision og MUS
  • Ledelse af team og faggrupper
  • Institutionsudvikling
  • Pædagogisk udvikling i forhold til elever, forældre og myndigheder.

Uddannelsen kombinerer teoretiske indsigter fra forskning med metodiske og praktiske færdigheder, der kan bruges i deltagernes egen praksis.
 

Enkeltfaget 'Pædagogisk Ledelse i Praksis' 

Enkeltfaget Pædagogisk Ledelse i Praksis kan være en rigtig god mulighed for dig, der ønsker et kortere forløb. Enkeltfaget - eller enkeltmodulet - er fra 3. semester af den toårige master, og svarer til 10 ECTS-point.

Læs her om enkeltfaget Pædagogisk Ledelse i Praksis
 

Pædagogisk ledelse gør en forskel

Pædagogisk ledelse er afgørende for at skabe en skole, der giver elever de bedste forudsætninger for et stort fagligt udbytte af deres skolegang og en god trivsel.  Fra international forskning ved vi, at det er den del af ledelsesindsatsen, der gør den største forskel. I forhold til ”generalistledelse” påvirker pædagogisk ledelse elevernes udbytte fire gange mere (Se fx Viviane Robinson m.fl. Scholl Leadership and Student Outcomes: Identifying What Works and Why 2009).
 

Hvad er pædagogisk ledelse?

Hovedopgaverne, som man kan placere inden for området pædagogisk ledelse, er især

  • Etablering af mål for elevernes læring og konsensus om skolens mål
  • Planlægning, koordinering og evaluering af undervisningen
  • Ledelse af læreres læring og udvikling

En pædagogisk ledelse må derfor tæt på kerneopgaven og have dyb viden om undervisning, læring, lærerudvikling og skoleudvikling. Desuden må man kunne opbygge tillidsfulde relationer til alle medarbejdere og kolleger, kunne give konstruktiv feedback og være god til at løse de komplekse problemer, der opstår. Alt dette indgår som centrale temaer på MPL.
 

Uddannelsesforløbet

MPL omfatter undervisning og projektarbejde. Studieaktiviteterne foregår på seminarer og via it-støttet kommunikation og samarbejde. Opgaver og projekter skrives i tilknytning til uddannelsens forskellige fagmoduler, enten i grupper eller individuelt, og gerne med udgangspunkt i din egen ledelsespraksis.

Projektarbejde og det afsluttende masterprojekt understøttes altid af faglig vejledning. Du vil i hele studiet kunne inddrage og perspektivere din egen ledelsespraksis. MPL afsluttes med, at du skriver et masterprojekt om et selvvalgt emne inden for området pædagogisk ledelse. 

Undervisning og vejledning varetages af forskere og pædagogiske ledere, som har solid teoretisk viden om og erfaring med organisatoriske læreprocesser, ledelsesteori og uddannelsesvidenskab, og som har praktisk erfaring med ledelse af pædagogiske institutioner.

Efter endt uddannelse opnår du den akademiske titel 'Master i Læreprocesser med Specialisering i Pædagogisk Ledelse'.

 
Hvad siger de nuværende studerende?

”Det bedste ved MPL er at være væk to dage fra sin praksis i et længerevarende forpligtende forløb for at kunne se og forstå sin praksis og sig selv”.

”En superfin balance mellem relevant teori og praksisnært arbejde”

”På seminarne bliver teorierne hele tiden sat i relation til min egen praksis. Det giver også stort udbytte, når jeg kommer hjem”.

Læs herunder erfaringer med at bruge masteren.

 

Fakta

Master i Læreprocesser med specialisering i Pædagogisk ledelse

Varighed

  • September 2017 - juni 2019

Sted

  • Aalborg og København

ECTS

  • 60

Pris

Ansøgningsfrist

  • 1. maj 2017

Forbehold for fejl, ændringer samt aflysning.