AAU logo

Offentlig Innovation og Digitalisering

Innovation og Digitalisering

Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering
udbydes med studiestart i 2017

 

Sæt samfundet på din dagsorden.

Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud? Hvordan sikrer vi, at der er velfærd til alle? Hvordan designer vi systemer, som kan bruges af unge som ældre? Hvordan laver vi effektive arbejdsgange, fx i kommunerne? IT er dit værktøj, og du skal bruge det innovativt.

Danmark og hele den vestlige verden står overfor store demografiske udfordringer: Andelen af ældre stiger drastisk i de kommende årtier, og samtidig bliver der født færre børn. Vi bliver altså færre til at tjene de penge, der skal til, for at vi kan bevare vores velfærdssamfund, som vi kender det i dag. Det er derfor helt afgørende, at vi som samfund kan udvikle, forny og forbedre den offentlige sektor.

Bacheloruddannelsen i Innovation & Digitalisering uddanner dig til at gøre en forskel.

 

Du skaber værdi

Du skriver projekt på hvert semester. Projektet skrives i samarbejde med en relevant privat eller offentlig organisation. Du og din projektgruppe løser en konkret opgave for organisationen, og I bliver bedømt på, hvor innovative jeres løsninger er.

Du får udfordringer

Vi tilbyder dig et koncentreret studieforløb, hvor du får masser af undervisning fra engagerede undervisere, der vil udfordre og guide dig gennem alle tre år. Typisk vil du have forelæsninger og øvelser om formiddagen, og om eftermiddagen er der afsat tid til forberedelse og projektvejledning. Der vil hele dagen være undervisere til din rådighed.

 

Studiemiljø

Uddannelsen starter med teambuilding for studerende og undervisere. Studiet lægger stor vægt på, at du og dine medstuderende bliver rystet sammen, og at I får et godt forhold til jeres undervisere. Det er vigtigt for, at du får det optimale ud af dit studie.

Du bliver samtidig en del af et levende studiemiljø gennem POLIS, der er en social og faglig forening for studerende tilknyttet Skolen for Statskundskab.

Internationalt perspektiv

Hele Europa står over for de samme demografiske udfordringer, som vi gør. Derfor foregår undervisningen på 5. semester på engelsk. Det betyder, at udenlandske studerende kan følge uddannelsen, og vi kan inspirere hinanden på tværs. Du har selv mulighed for at tage 6. semester på et udenlandsk universitet. Vi samarbejder med mange universiteter rundt om i verden, og vi sørger for at skræddersy et forløb, der passer til dig.

Du får viden om

  • IT & digitalisering
  • Innovation & forandring
  • Organisation & ledelse

Fakta om uddannelsen

By

Adgangskrav

Se Studieordningen

Studiepraktik - prøv en uddannelse på AAU
Kom i Studiepraktik på Aalborg Universitet og afprøv livet som studerende i tre dage.

studiepraktik på AAU