AAU logo

AAU ALUMNI

Gør en forskel for AAU Alumni


Alumner er de bedste ambassadører vores universitet kan få. Du kan hjælpe med at forme universitetets fremtid ved at bidrage med dine unikke erfaringer og input fra livet efter universitetet. Så når du som alumne giver tilbage til AAU og din uddannelse, sørger du for at videreføre den tradition, som vi alle er så stolte af.

Der er mange måder, du kan give tilbage til AAU og din uddannelse. Det kan eksempelvis ske i form af anbefalinger, oplæg, forskningssamarbejder eller talentrekruttering. Læs nedenstående, og bliv meget klogere på dine muligheder.

  • +

    BLIV AMBASSADØR

    Når du er medlem af AAU Alumni, kan du melde dig som ambassadør for universitetet og dit tidligere studie. Så kan det være dig, vi kontakter, når vi har brug for eksempelvis:

    • En gæsteforelæser med en unik viden inden for præcis det felt, du arbejder med
    • En oplægsholder der kan give de kandidatstuderende på dit tidligere studie en fornemmelse af, hvordan teori kan omsættes til praksis inden for jeres fælles fagområde
    • Alumner der har lyst til at medvirke i kvalitetsudvikling af universitetet og de forskellige uddannelser. Det kan fx være gennem fokusgruppeinterviews om sammenhængen mellem studie og karriere
    • Alumner der kan fortælle ”den gode historie” og dermed fungere som markedsføring over for kommende studerende
  • +

    Dit udbytte

    Som ambassadør får du en oplagt mulighed for at:

    • Træne dine formidlingsevner
    • Blive mere bevidst om dine egne kompetencer og din egen karrierevej, fordi du skal formidle dine oplevelser til andre
    • Få point på CV’et, fordi du udviser engagement og overskud til at hjælpe og vidensdele
    • Pleje og udvide dit netværk på universitetet samt ved eventuelle arrangementer
  • +

    Hjælp også dit universitet ved at...

    • Omtale Aalborg Universitet positivt, når lejligheden byder sig
    • Opfordre potentielle studerende i dit netværk til at læse videre på Aalborg Universitet
    • Fortælle dine kolleger om efteruddannelsesmuligheder på Aalborg Universitet
    • Indtænke studerende fra Aalborg Universitet, hvis din virksomhed får brug for studentermedhjælp/projektsamarbejde/praktikant mm.
    • Opfordre andre AAU alumner til at blive medlem af AAU Alumninetværket, til at deltage i vores aktiviteter, og følge os på LinkedIn og Facebook
  • +

    Hvordan melder jeg mig som ambassadør?

    Hvis du gerne vil være ambassadør for Aalborg Universitet og dit tidligere studie, skal du være medlem af alumnenetværket. Det bliver du ved at oprette en profil i AAU Alumni.

    Dernæst sender du en mail til alumni@aau.dk, hvor du skriver, at du gerne vil være ambassadør.

En værdifuld ressource

PER MICHAEL JOHANSEN, REKTOR FOR AAU

”Som alumne er du den fornemste ambassadør, Aalborg Universitet kan få, og du er en enestående ressource for andre alumner og for os.

Med AAU Alumni tilbyder vi dig et stærkt netværk og en livslang relation til dit universitet – til gensidig glæde."

PER MICHAEL JOHANSEN, REKTOR