Samarbejde med AAU
AAU's samarbejde med virksomheder og organisationer
Aalborg Universitet prioriterer indsatsen for industriel og kommerciel udnyttelse af forskning. AAU fremmer således videnspredning og kommercialiseringen af opfindelser til virksomheder og organisationer. Derudover indgår AAU som medejer af innovationsmiljøer og forskerparker som et led i regionalt samarbejde.
Med henblik på kommercialisering vil universitetet fremme etablering af virksomheder samt salg af patenter, licenser og kommunikationsprodukter.
Samarbejde med Region Nordjylland
Aalborg Universitet har indgået en kontrakt om samarbejde med Region Nordjylland på 25 mio. kr. pr. år. Kontrakten giver halv medfinansiering til projekter med fokus på omfattende og intensiv vidensoverførsel og samarbejde mellem universitetet og det nordjyske erhvervsliv. Derudover tilgodeser kontrakten en række vellykkede pilotprojekter til gavn for hele regionen.
Åbent hus og kontaktpersoner for erhvervslivet
Hvert år er der i samarbejde med det nordjyske erhvervsliv åbent hus- arrangement med besøg i en række undervisnings- og forskningsmiljøer. Arrangementet afholdes ud fra et ønske om at fremme små og mellemstore virksomheders adgang til forskning. Aalborg Universitet styrker dette samarbejde gennem tilknytning af eksterne videnskonsulenter, interne kontaktpersoner og et landsdækkende net af kontakter.
Aalborg Universitet tilbyder også AAU Matchmaking, hvis formål er at tilbyde regionale nøglepersoner samarbejde mellem universitetet og erhvervsliv.
Læs mere om AAU's samarbejde med erhvervslivet og find kontaktoplysninger på vores side om samarbejde med virksomheder og organisationer.
AAU's samarbejde med gymnasiesektoren
Aalborg Universitets samarbejde med gymnasieskolerne er tydeliggjort gennem en bred vifte af tilbud, fx foredrag, netværk, efter-/videreuddannelse af gymnasielærere samt en lang række arrangementer m.m.
Se tilbuddene til gymnasieskolerne.
AAU's samarbejde med folkeskolen
Elevuniversitet SKUB inviterer elever i 5. og 6. klasse på besøg
I 2013 afholder Elevuniversitetet SKUB på Aalborg Universitet igen én uges "skoleuniversitet" for 5. og 6. klasses elever. Her har eleverne mulighed for gennem eksperimenter, demonstrationsforsøg og diskussioner med forskere og studerende at øge deres viden inden for fagområdet klima og energi.
Elevuniversitetet SKUB arbejder med, hvordan intelligent energianvendelse, vedvarende energi og andre tiltag kan hjælpe med at modvirke klimaændringer. Elevuniversitetet arrangeres af forskningsgruppen Energiplanlægning på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning i samarbejde med andre institutter på AAU.
