AAU logo

Studieservice

Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Kilometerpenge

Hvis du har lang transporttid, kan du søge om kilometerpenge i særlige tilfælde. Læs om betingelserne her.

Du søger om kilometerpenge online via ungdomskort.dk.

Bemærk, at du ikke kan søge om kilometerpenge med tilbagevirkende kraft, men tidligst fra den dag, hvor du har udfyldt en online ansøgning.

Du skal vedlægge korrekt og fyldestgørende dokumentation. Hvis ikke vil du få afslag alene af den årsag.

Din dokumentation skal som minimum indeholde følgende: 

  • Rejseplanen.dk : Ud- og hjemrejse med offentlig transport.
    Du skal oplyse din folkeregisteradresse og adressen på dit uddannelsessted. Ankomst- og afgangstidspunkt skal passe med dit skema.
    OBS. Rejserne i rejseplanen skal IKKE foldes ud, da vi skal kunne se de øvrige rejsemuligheder. Det skal være muligt at se de indtastede informationer (adresse og ankomst- og afgangstid).
  • Krak.dk : Ud- og hjemrejse i bil
    En udskrift fra krak.dk med både kort og rutebeskrivelse. Vi skal kunne se de indtastede adresser. Det antal kilometer (tur/retur), som du indtaster i din ansøgning, skal stemme fuldstændig overens med krak.dk, ellers vil du modtage et afslag på din ansøgning.

Du kan læse mere omkring kravene til dokumentationen på ungdomskort.dk

Bemærk, at du altid skal søge om kilometerpenge på ny, hvis du flytter, foretager studieskift, forlænger din uddannelse mm.

Du har ikke mulighed for at søge om kilometerpenge og ungdomskort til samme strækning.

 

læs mere om reglerne for kilometerpenge på ungdomskort.dk

Ungdomskort og kilometerpenge

Ofte stillede spørgsmål om ungdomskort og kilometerpenge