AAU logo

Gruppearbejde

  • +

    Problembaseret læring i projektgrupper

    Studieformen på Aalborg Universitet er projektorganiseret og problembaseret. Hermed får du mulighed for at arbejde med aktuelle, virkelighedsnære og tværfaglige problematikker i grupper.

    Fordelen ved denne studieform er, at de studerendes læring og kvalificering forbedres markant – du lærer at formulere, analysere og løse forskellige autentiske problematikker. Dermed vil du på et højt fagligt niveau selvstændigt tilegne dig viden og færdigheder, og du vil lære at arbejde resultatorienteret, problemanalytisk og i teams. Samtidig vil du lære at formidle dit projektarbejde, indgå i samarbejder med virksomheder og være en central aktør i udviklingen af din egen læring.
     

    Læs mere om PBL-modellen

  • +

    Det gode gruppearbejde

    For de fleste uddannelser på Aalborg Universitet gælder det, at hvert semester består af kurser, hvor de studerende opnår grundlæggende viden inden for et bestemt tema, der understøtter studiets læringsmål. Kurserne er ofte grundfag, som måske ikke skal benyttes på det pågældende semester, men som giver dig en nødvendig og væsentlig faglig viden på din uddannelse. Den fastsatte temaramme udgør konteksten, hvori der udformes projektforslag og problemstilling, som løses i grupper.
     

    Gruppearbejde på en ny måde

    Som ny studerende kan du være i tvivl om, hvorvidt gruppearbejde er noget for dig eller ej. Oftest er gruppearbejde ikke en erfaring, de studerende har gjort sig på gymnasiet, hvor man udvikler en række studievaner, som oftest ikke stemmer overens med studieformen på et universitet. Læs mere om overgangen fra gymnasiet til universitetet.

    Gruppearbejdet på universitetet kan opleves som værende meget anderledes fra det gruppearbejde, du måske er vant til fra gymnasiet. Du har kun ansvar for dig selv på gymnasiet, hvorimod du på universitetet har ansvar for hele din gruppe og omvendt.

    Du kan også opleve, at der er et helt andet drive for at studere på universitetet, end det du mødte på gymnasiet. Dine medstuderende har, ligesom du, valgt et studium, som de brænder for. Det er med til at motivere dem til at gøre deres bedste for at nå godt i mål. Dermed vil du møde studerende, som har den samme passion for studiet, som du har, og som også ønsker at yde et godt bidrag til projektet. I og med at I selv vælger et emne indenfor semestrets temaramme, giver dig og din gruppe frihed til at arbejde med lige det, I synes er spændende og motiverer jer – og netop motivation er gruppens brændstof.

    Det kan dog stadig kræve stor omstilling at blive en del af en gruppe på 2-6 personer. Du kan i starten være usikker og nervøs for, hvad der venter dig, og i dit hoved kan der udspille sig forskellige scenarier og tanker:

    • Kommer jeg i en god gruppe?
    • Kan jeg samarbejde med mine nye gruppemedlemmer?
    • Synes de andre, jeg er dygtig nok?
       

    Fordele ved gruppearbejde

    Her er det vigtigt at tænke på, at du ikke er alene om disse tanker. Det er en ny erfaring for de fleste af dine medstuderende, og det kræver tid at vænne sig til en ny studieform. Så tillad dig i starten at være usikker og husk på, at denne studieform snart vil falde dig helt naturligt.

    Der er nemlig mange fordele for dig, når du arbejder i grupper:

    • Du får flere øjne på projektet
    • Er du i tvivl, har du altid nogen at sparre med
    • Du får et godt netværk på studiet
    • Teamwork er en central del af arbejdsmarkedet, hvilket er din fordel

    Der vil være forskellige meninger i gruppen, og I skal hver især lære at gå på kompromis med nogle af jeres indfald til projektet. Samtidig bliver produktet af jeres arbejde også gennemarbejdet og godt. I gruppearbejdet skal alle yde en indsats, og alle gruppens medlemmer er med til at løse komplekse og store problemstillinger.

  • +

    Arbejdstid, pauser og fritid

    Ved projektarbejdet kommer du til at tilbringe en del tid sammen med dine gruppemedlemmer. Derfor vil du også meget hurtigt lære dine gruppemedlemmer at kende. I skal selv planlægge jeres projektarbejde, arbejdstid og fritid.

    Det er vigtigt, at I har styr på de forskellige deadlines, og hvornår I skal have vejledning. Tidsplanlægningen kan give jer et realistisk syn på, hvordan I overholder tiden og de indbyggede deadlines. Der findes mange forskellige måder at planlægge jeres tid på – et eksempel kan være et Gantt-skema, som er et simpelt system til at planlægge tid og opgaver. 

    Det er også vigtigt, at I husker at hygge jer i fritiden. Hvad end du læser i Aalborg, Esbjerg eller København, har din studieby mange kulturelle tilbud til de studerende. Se, hvad din studieby tilbyder.

    Føler du ikke, at der er tid til fritid, skal du overveje at gå i dialog med din gruppe om, hvorvidt I selv har skabt nogle stramme studieregler. I kan bruge øvelsen "Forventninger til tidsforbrug" til at finde ud af, om I stiller rimelige krav til jer selv og hinanden.
     

    Forventninger til tidsforbrug

    pause, pause, pause

    Det er vigtigt, at I også finder tid til løbende at holde pauser, så I kan få hvilet hjernen. Det er bevist, at ens resultater forbedres ved at holde pauser løbende. Projektarbejdet er ikke altid problemfrit, og som med så meget andet kan du opleve, at noget volder problemer.

    Du kan også til tider føle dig frustreret over projektet. I stedet for at blive ved med at irritere dig over problemerne, så gå en tur, lyt til noget musik eller andet, der lige giver dig en pause fra arbejdet. Ved at holde pauser flytter du problemet fra den ene hjernehalvdel til den anden, og du giver dermed plads til nye idéer og tanker.

    Find tid til mere energi i hverdagen med denne øvelse:
     

    Hvad giver dig energi i din hverdag

  • +

    Roller

    I en ny gruppe er det ofte tilfældigt, hvilke roller der dannes. De stærke gruppemedlemmer tilkæmper sig ofte lederrollen, mens andre frivilligt påtager sig de roller, som falder dem naturligt, eller som de øvrige gruppemedlemmer ikke vil påtage sig. De gruppemedlemmer, som ikke frivilligt påtager sig en rolle, vil blive tildelt en. Det er dog vigtigt, at rollerne tages op til revision efter noget tid, da rollerne kan ændre sig gennem projektfasen.

    I en gruppe er det vigtigt at bevare dynamikken. Fastlåste roller kan skade gruppens dynamik og hæmme gruppearbejdet. Dog er det til en vis grad vigtigt, at alle gruppens medlemmer påtager sig en rolle for, at det sociale samspil kan opretholdes. Med roller bliver det nemmere at finde sin plads i gruppen og reagere overfor andre på en konstruktiv måde. Det er vigtigt, at I hver især er bevidste om jeres teamrolle og foretrukne funktion i gruppen.
     

    Forskellighed er en ressource

    Det kan til tider være svært at forstå en anden persons rolle. Men husk på, at forskellighed er en stor ressource i en gruppe, da der hermed oftest følger forskellige kompetencer. Ligesom at det også er vigtigt at have in mente, at man ikke er sin rolle. Den rolle, et gruppemedlem har påtaget sig eller er blevet tildelt, er ikke identisk med hele dennes personlighed. Ens rolle i gruppen er blot en facet af ens personlighed. En person kan have forskellige roller i forskellige grupper og situationer.

    Et godt team er kendetegnet ved, at balancen i forhold til hinanden i teamet er god – der er en stor enighed i holdninger, normer, værdier og vilje til at fungere som og indgå i et team.

    Belbins teamrollekoncept er udviklet gennem studier, der uddrager en række centrale sammenhænge til forståelsen af, hvordan individer samarbejder. Der er i alt identificeret 8 adfærdskarakteristika, som sikrer kvalitet og effektivitet i teams. Det er derfor væsentligt, at disse roller er til stede i et team, ligesom at der i fordelingen mellem de 8 roller skal være balance. Tag øvelsen og se, om I har en god rollefordeling i gruppen:
     
    Roller i en projektgruppe

  • +

    forventningsafstemning og Samarbejdsaftale

    Det kan have stor positiv effekt på jeres samarbejdsproces, at I forventningsafstemmer med hinanden. En forventningsafstemning betyder, at alle parter i en gruppe afklarer, hvilke forventninger de har til hinanden forud for et samarbejde. Ofte er det en god idé, at I sætter jer sammen som gruppe og siger højt, hvad I forventer af jer selv og hinanden. Hensigten er at blive bevidste om hinandens forventninger – ikke at evaluere eller opstille mål. I kan også starte med at skrive, hvad I forventer af jer selv og hinanden og derefter diskutere disse forventninger ved at sige dem højt. Det er helt op til jer, hvad der fungerer bedst.


    INDHOLD I EN FORVENTNINGSAFSTEMNING

    Der er ingen regler eller procedurer, der skal følges, når I forventningsafstemmer med hinanden. Det står jer helt frit for. Men overvej fx:

    • Hvad I forventer at opnå både fagligt og personligt
    • Hvor jeres ambitionsniveau ligger
    • Hvad der for jer ligger i ordene 'succes' og 'fiasko'
    • Hvad der motiverer jer. Det kan være vigtigt for jeres samarbejde, at I på forhånd har afstemt, hvordan I kan motivere hinanden, hvis en eller flere af jer mister motivationen undervejs. Det er meget almindeligt at miste motivationen under et projektarbejde, og det er ikke noget, I skal skamme jer over.

    Forventningsafstemningen danner grobund for en samarbejdsaftale, som igen danner et stærkt grundlag til gruppearbejdet. Du og gruppens øvrige medlemmer lærer gennem en samarbejdsaftale hinandens holdninger, ambitioner og synspunkter at kende. Samtidig har I også en aftale at gå tilbage til, hvis der opstår problemer med samarbejdet. Med tiden kan det også være, at aftalen skal tages op til ny diskussion, da gruppearbejdet også er en udviklingsproces – forudsætninger og relationer ændrer sig kontinuerligt. Af samme grund er en god samarbejdsaftale også karakteriseret ved at være dynamisk.

    Erfaring viser, at det sommertider kan være vanskeligt at genforhandle en samarbejdsaftale, og derfor er det anbefalelsesværdigt, at I allerede i opstartsfasen aftaler, hvornår og hvordan I vil revidere samarbejdsaftalen. Husk, at forbedring af samarbejdsaftalen også er en forbedring af samarbejdet.
     

    Indhold i en samarbejdsaftale

    Der er heller ikke her regler eller procedurer for, hvad en samarbejdsaftale må eller skal indeholde. Den kan indeholde jeres tanker om det fremtidige gruppearbejde fx:

    • At I skal have et fælles målsæt – hvilke forventninger og mål er der til projektarbejdet?
    • At alle skal have en fornuftig arbejdsdeling
    • At I skal kunne sparre med hinanden undervejs i processen
    • At I skal støtte og hjælpe hinanden undervejs i processen
       

    det er også en god idé at tale om:

    • Hvor tit skal I mødes i gruppen? Hvad hvis man ikke møder op eller kommer for sent?
    • Hvordan og hvor skal I kommunikere med hinanden ved evt. afbud/forsinkelse?
    • Hvad skal forberedes til vejledermøder?
    • Hvordan organiseres møder? Skal der være en referent og en ordstyrer? Skal der føres logbog?
    • Hvor meget arbejde skal laves i fællesskab, og hvor meget er individuelt arbejde?

    Det er således ikke vigtigst, at alle er ens i gruppen, eller at der er en slags fælles ”gruppeånd”. Vigtigst er, at gruppens medlemmer formår at udnytte og rumme de individuelle kompetencer, I hver især besidder. Vi har alle personlige og faglige kompetencer, og disse styrker skal vi lære at tage i brug, når vi arbejder i grupper.

    Dog kan ovenstående forudsætninger i visse tilfælde ikke opretholdes, hvis gruppemedlemmerne er alt for forskellige. I sådanne situationer må man erkende, at samarbejdet ikke er muligt, og man må dermed revurdere gruppesammensætningen og gruppens fremtid. En god idé vil være at tage en snak med jeres vejleder om situationen.

  • +

    Konflikter i gruppen

    ”Du må ikke være bange for at sige og gøre det forkerte, for så kommer du aldrig til at gøre det rigtige” (Johannes Møllehave).

    Går du med nogle negative tanker om din egen rolle i gruppen eller arbejdsprocessen, så prøv at sige det højt til dine gruppemedlemmer. Det kan være svært og angstprovokerende at blotte sig på den måde overfor andre, men det kan jo være, at de har en helt anden opfattelse af din rolle i gruppen.

    Det kan også være, at nogen sidder inde med de samme følelser og tanker som dig. Derfor er det vigtigt ikke at være bange for at sige tingene højt. Når forskellige mennesker skal blive enige om nogle ting, er det helt naturligt, at der kan opstå konflikter. Konflikter er en uundgåelig del i enhver gruppe – også selvom I måske har afklaret forventninger og tidsforbrug. Det kan enten være uklarhed i forhold til, hvad der forventes af hinanden eller i forhold til, hvordan projektarbejdet skal struktureres. Her er det vigtigt at huske på, at I samarbejder om at skabe et produkt, og I har alle et fælles mål om, at det skal blive godt. Derfor er det også vigtigt at rette kritikken mod projektet og ikke personen. Husk, at en konflikt kan være en adgang til at se de gode løsningsmuligheder og samtidig lære af dem.

    Konflikter behøver altså ikke være noget negativt. De kan også betragtes som noget, der skaber energi og dynamik i gruppen og er med til at udvikle projektet og styrke gruppens samarbejde, tillid til hinanden og sammenhold.
     

    Tag konflikterne i opløbet

    Konflikter kan ikke undgås, når man arbejder så intensivt sammen, som man gør i grupperne. Det er vigtigt at få talt om disse konflikter. Er der opstået en dårlig stemning, så afsæt tid til, at I får talt sammen om trivsel.

    Trivselssnak kan indgå som et punkt i jeres samarbejdskontrakt, og I kan afsættes en fast tid hver eller hver anden måned til det. Det er dog anbefalelsesværdigt at tage konflikterne i opløbet og ikke vente for længe med at tale om dem. I grupper, hvor konflikterne ignoreres, bryder de ofte frem i slutningen af projektfasen, hvor gruppemedlemmerne er så presset, at problemerne bliver altoverskyggende og uløselige.

    Husk, at konflikter ikke opstår isoleret omkring ét individ, men mennesker imellem. Hvis et gruppemedlem gentagne gange kommer for sent eller på anden vis ikke overholder aftaler, er det vigtigt ikke at gøre vedkommende til syndebuk. Det kunne jo være, at det er samspillet i gruppen, der er noget galt med. I sådanne tilfælde skal problemet løses i gruppen.

    Det er også vigtigt at huske på, at måden du taler til en person på, signalerer overfor vedkommende, hvordan du opfatter ham/hende. Derfor er det utroligt vigtigt at tænke over tonefald og kropssprog, når I taler med jeres gruppemedlemmer – især når det omhandler konflikter.
     

    Konfliktstile

    Konflikter kan med andre ord sætte gang i en reaktion hos det enkelte gruppemedlem. Det sker, fordi vi hver især har en konfliktstil/reaktionsstil. De fleste har det ikke godt med, at der opstår konflikter, fordi man ofte ikke ved, hvad man skal gøre, når der opstår en konflikt.

    Der findes mange forskellige måder at håndtere konflikter på. Måske kan det være relevant i jeres gruppe, at I finder ud af, hvilke forskellige (eller ens) konfliktstile der er i jeres gruppe.

    Der findes ikke én rigtig konfliktstil – det afhænger helt af situationen. Alle konfliktstile har både styrker og svagheder. Hvis I finder frem til jeres konfliktstile og er opmærksomme på disse, betyder det ikke nødvendigvis færre konflikter – men det giver jer en god mulighed for at udnytte jeres uenigheder på en mere konstruktiv og udbytterig måde.

    Grundlæggende kan man sige, at der findes 5 konfliktstile:

    • Den konkurrerende - du kæmper for din sag
    • Den samarbejdende - du undersøger alle sider af sagen
    • Den kompromissøgende - du mægler og vil mødes på halvvejen
    • Den undvigende - du flygter og tager ikke rigtig stilling
    • Den tilpassende - du lægger dig ned og giver de andre ret

    Overvej, hvordan du reagerer, når du støder ind i en konflikt eller uenighed.