Corona online hjælp

Formålet med følgende materiale er at hjælpe dig og din studiegruppe til positivt at udvikle jeres studiegruppearbejde og samvær i en ny hybrid medievirkelighed. I løbet af de sidste par årtier er det digitale gået fra at være noget man tilvalgte i bestemte afgrænsede situationer til at være noget, man i stadigt stigende grad befinder sig sammenvævet med til alle tider og på alle steder.

For studiegrupper betyder dette ikke alene, at det kan være svært at skelne mellem, hvornår man er offline og online, men også at det kan være svært at trække meningsfulde og klare grænser mellem det personlige og det professionelle, det fysisk nære og det fjerne, samt det fælles og det individuelle. Disse sammenblandinger – hybrider – rummer store potentialer for både samarbejde, læring og fællesskab. Men samtidigt medfører de også udfordringer i form af forstyrrelser, øget individualisering og informationsoverflod.

Gennem følgende materiale vil vi forsøge at hjælpe din studiegruppe gennem en række af overvejelser, der har som mål at afklare gruppens behov og udviklingspotentialer i den hybride medievirkelighed, vi lever i. For at få mest muligt ud af refleksionsspørgsmålene anbefaler vi, at:

• Alle gruppemedlemmer er til stede, når øvelsen gennemgås.
• Inden I går i gang, bør I have besluttet i fællesskab, at I vil  forsøge at skabe et fælles fundament og udvikle jeres samarbejde og fællesskab i en positiv retning.
• I afsætter 1-2 timer til øvelsen for at nå i dybden.

Har I ikke mulighed for at sætte så meget tid af til øvelsen, kan materialet også frit anvendes som inspiration for mere selvreguleret udvikling af jeres studiegruppe.

Ved at gennemgå disse problemfelter, bliver det muligt for jeres studiegruppe at udvælge specifikke områder, hvorindenfor det vil være meningsfuldt og givende at udvikle gruppens arbejde.

Mange aktiviteter i studiegruppen bliver ofte ikke reflekteret tilstrækkeligt over, hvor især gruppemødet tager fokus. I virkeligheden dækker studiegrupper over en række aktiviteter, som bør overvejes i kvalificeringen af den hybride studiegruppe. Mulige aktiviteter kunne f.eks. være uformelt samvær, byture, motion, læsning, notetagning, faglige diskussioner, sparring, planlægning, tekstproduktion, øvelser, workshops, undersøgelser, feltarbejde og meget andet.

Alle disse aktiviteter foregår i hybride spænd mellem:

• det synkrone (dvs real-time) eller det asynkrone (dvs forskudt)
• det individuelle og det fælles
• det formelle (organiserede, strukturerede) og det uformelle (tilfældige, uorganiserede)
• det sociale og det faglige
• indenfor og udenfor institutionen

For at blive mere afklaret om netop jeres studiegruppes aktiviteter, kan i stille jer selv og hinananden i studiegruppen følgende spørgsmål:

• Hvilke aktiviteter består jeres gruppearbejde og -samvær af, og hvad karakteriserer dem (lav eventuelt et mindmap)?
• Hvor ligger aktiviteterne i spændet mellem det synkrone eller asynkrone, det individuelle eller fælles, det formelle eller uformelle, det sociale eller faglige?        
• Hvilke faglige og sociale aktiviteter er vigtige og væsentlige for jeres gruppe?
• Omkring hvilke aktiviteter fungerer samarbejdet og samværet godt eller mindre godt og hvorfor?
• Mangler I at prioritere nogle aktiviteter i jeres studiegruppe?

Samtlige aktiviteter I fandt frem til i diskussionen af problemfeltet ovenfor er understøttet af en hybrid sammensætning af forskellige rum, medier og værktøjer. Her kan vi skelne mellem:

• Fysiske rum: alle fysiske lokaliteter, hvor gruppesamarbejdet og -samværet foregår
• Virtuelle rum: kommunikationsrum skabt vha digitale medier. Disse kan være såvel visuelle (e.g. Zoom, Skype) som tekstuelle (e.g. Messenger, Google Docs-chat og kommentarer).
• Analoge værktøjer: whiteboard, mødebord, blyanter
• Digitale værktøjer: enheder (laptop, tablet, smartphone), programmer (fx Word, Google docs, lommeregner, Zotero), søgemaskiner (f.eks. Google, Google Scholar)
• Analoge ressourcer: bøger, artikler, materialer
• Digitale ressourcer: databaser, websider, pdf’er, e-books,

Det hybride gruppesamarbejde og -fællesskab vil altid være understøttet af en blanding af de ovennævnte rum, værktøjer og ressourcer. Nogle understøtter det synkrone, andre det asynkrone, nogle understøtter det individuelle, andre det fælles, nogle understøtter det formelle, andre det uformelle, nogle understøtter det sociale, andre det faglige, og mange understøtter begge sider af modsætningerne.

Spørgsmålet er så, hvordan man sammensætter dem, så de bedst understøtter lige præcist de aktiviteter, der er vigtige for jeres gruppe. For at afklare dette, kan i stille jer selv og hinanden følgende spørgsmål:

• Hvilke forskellige rum, værktøjer og ressourcer understøtter de forskellige aktiviteter i studiegruppen?
• Hvordan er hver enkelt aktivitet sammensat af fysiske rum, virtuelle rum, analoge værktøjer, digitale værktøjer, analoge ressourcer og digitale værktøjer?
• Hvilke aktiviteter er mangelfuldt understøttet og hvad kunne implementeres?

Studiegrupper spiller en stor rolle for både det faglige udbytte af uddannelsen og for jeres trivsel og tilhørsforhold til studiet. Derfor er det vigtigt at have fokus på begge dele, når i overvejer, hvordan arbejdet i studiegruppen skal foregå. Studiegruppen er hverken helt professionel eller helt social – men snarere en hybrid mellem de to. For at blive klogere på jeres forventninger om dette, kan i benytte følgende spørgsmål:

• Hvilken plads skal det sociale have i jeres studiegruppe?
  • Er der en god balance mellem det sociale og det faglige i gruppen?
  • Forstyrrer det sociale det faglige arbejde?
  • Kommer det faglige arbejde i vejen for det sociale?)
  • Er jeres studiegruppe en god platform for såvel faglig som emotionel eller motiverende støtte?
  • Er der nogle forhold omkring det sociale, som I skal være særligt opmærksomme på I jeres studiegruppe?
• Formår I at komme eventuelle konflikter i møde på en hensigtsmæssig måde?
• Hvor og hvordan håndterer I eventuelle konflikter? 

I denne tidsalder er du til alle tider i potentiel kontakt med alle dine relationer, og diverse algoritmer er optimeret til lokke din opmærksomhed hen på et bestemt medieindhold – om det så er Snapchat, TikTok, Messenger eller Instagram. Samarbejde kræver imidlertid et stærkt fokus ind imod gruppen og mod den problemstilling, der arbejdes med.

På den anden side kan der være store fordele i at trække på såvel ressourcer som relationer, som ligger uden for gruppen. For at starte en samtale omkring disse forskellige (til tider) forstyrrenede elementer, og hvordan din studiegruppe vil tackle dem, kan i stille jer selv og hinanden følgende spørgsmål:

• Oplever I nogle gange problemer med at koncentrere jer som individer i gruppen? Hvorfor?
• Oplever I nogle gange, at I bliver forstyrret i jeres arbejde, og hvordan foregår det i så fald?
• Hvordan I vil forvalte jeres kontakt til omverden, når I samarbejder?
  • Hvornår er det ok at reagere på omverden og hvornår er det ikke?
  • Er der bestemte ting I kan gøre for at dæmme op for eventuelle forstyrrelser?
  • Hvornår er der brug for at række ud mod omverden for hjælp eller inspiration og hvordan kan man gøre det?

Fællesskab er ikke kun noget, der opstår i studiegrupperne, men også bredere på hold og årgange på uddannelsen. Sådan et fællesskab er vigtigt for din oplevelse af tilhørsforhold til studiet og for din generelle trivsel.

Derudover er der stærke faglige argumenter for samarbejde mellem grupper – f.eks. peer-feedback – der tillader grupper at spejle sig i hinandens arbejde og dermed bryde eventuelle bobler af faglig isolation, hvor grupper kan bevæge sig ud af en problematisk faglig tangent.

Endelig kan der ofte være problemstillinger, som du som studerende bedre løser i større forsamlinger end studiegruppen. Det kunne f.eks. være problemer i undervisningen eller sociale problemer mellem forskellige grupperinger eller politiske problematikker på uddannelsesniveau.

Samtlige forhold peger på, at det er vigtigt, at studiegrupper har et fokus ud mod resten af holdet. For at blive mere afklaret med din studiegruppe omkring jeres studie og gruppens forhold hertil, kan i bruge følgende spørgsmål til at starte en dialog:

• Hvordan er jeres studiegruppe i kontakt med jeres undervisere, andre studiegrupper og resten af jeres hold og årgang?
  • Er der en tilfredsstillende synlighed mellem jeres studiegruppe og andre grupper?
  • Hvad er jeres relation til jeres undervisere og kan den forbedres?
  • Hvordan er I i øvrigt engageret i jeres studie?
• Hvordan sørger I for, at jeres gruppe ikke lukker sig for meget om sig selv, både socialt og fagligt?
• Hvordan kan de forskellige studiegrupper støtte hinanden fagligt og socialt?

• Hvad går opgaverne helt konkret ud på? Fx hvilket pensum skal du have læst, eller hvilke tekster skal du forfatte til gruppen?  
• Hvilke deadlines er der på de forskellige opgaver?
• Sørg for at søge hjælp hos undervisere, medstuderende eller gruppemedlemmer, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller ikke forstår.
• Få det hele noteret ned.Link til ugeskema

Når du har fået det første overblik over dine opgaver, fx ved at lave en to-do-liste, er næste step at få kigget på, i hvilken rækkefølge du prioriterer de enkelte delopgaver i løbet af dagen eller for hele ugen. For hver opgave, du har på din to-do-liste, kan du spørge dig selv:

• Kan opgaven vente?
• Er opgaven vigtig?
• Har jeg behov for hjælp til at løse den, eller skal jeg forsøge at uddelegere den til andre?

Prøv kræfter med prioritering af dine opgaver.

udfylde et prioriteringsskema

Du ved sikkert allerede, hvornår du arbejder bedst på døgnet. Det er ikke sikkert, det er fra kl. 8-16. Hvis kl. 11-19 fungerer bedre for dig, så gør det. Det vigtigste er, at du forsøger at holde fast i nogle daglige rutiner med at stå op, få morgenmad, komme i gang med studiet, holde frokostpause, tilbage til studiet for derefter at kunne holde fyraften med god samvittighed.

Pauser undervejs er supervigtige. Det er pauserne og de små overspringshandlinger, der hjælper din hjerne med at lade op til endnu en studierunde. Sæt eksempelvis alarmen på din mobil, så du sikrer dig, at du kommer tilbage til arbejdet igen efter en pause.

For at få indarbejdet nogle faste rammer for, hvornår du arbejder og holder fri, kan det i starten være en hjælp at notere alle dine studieopgaver og andre gøremål ind i et ugeskema.

link til styr på tiden ugeskema

Eksamenstiden er i fuld gang og du har sikkert intensiveret din læsning. Det er vigtigt, at du nu holder fast i en god studierytme med både plads til eksamensforberedelse og pauser, men det kan være svært særligt når man sidder hjemme og eksamensnervøsiteten melder sig. Vi har samlet en masse anbefalinger og værktøjer til dig på studievejledningens hjemmeside. Er du træt af mere læsning, kan du i stedet vælge at lytte til podcasten "Få styr på din eksamen".

Mere om eksamensforberedelse

Flere og flere studerende på videregående uddannelser beretter om, at de føler sig stressede og ensomme. Jeres trivsel på studierne, i en tid hvor alt foregår online, er ikke en opgave, som kan overlades til den enkelte studerende. Derfor har Uddannelses- og Forksningsminsteriet samlet nogle værktøjer, som forhåbentlig kan bidrage til at skabe gode rammer på dit studie, således du trives bedre og oplever et fortsat godt studieliv. På siden finder du blandt andet et idékatalog med forslag til sociale aktiviteter og nye måder at mødes på, konkrete råd til dig som studerende samt et webinar om trivsel, som du kan gense. 

TIlgå idéerne og rådene

Universitetet arbejder i højeste gear for at kunne fortsætte undervisningsaktiviteter og afvikle eksamen på digitale platforme på alle tre campus. Der dukker løbende udfordringer og spørgsmål op fra studerende. Følg linket og find svar på ofte stillede spørgsmål og find anden relevant information fra universitetet.

Gå til FAQ for studerende

Få hurtig online hjælp hos en af vores studie- og trivselsvejledere om det, der fylder i dit studieliv.

individuel samtale Snak med studenterstudievejlederen på dit studie

Studenterpræsterne er kun et telefon-opkald væk, hvis du har brug for at tale med nogen om dét, der er svært.

Kontakt til studenterpræsterne

Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet en fin video og fem råd til studerende om håndtering af hverdag under Corona-krisen:

1. Byg din egen struktur og skab en fast rytme
2. Gør noget aktivt
3. Gør noget sammen med andre
4. Gør noget med mening
5. Acceptér det, du ikke kan gøre noget ved

Se film og Læs mere om de fem råd

Link til Sundhedsstyrelsen