Forskning
Samarbejde

Hjælp nye internationale studerende - bliv Buddy!

Hjælp andre, få nye venner, og indsigt i andre kulturer.

Lagt online: 20.05.2021

AAU BUDDY NETVÆRK SØGER BUDDIES

Corona trækker sig langsomt tilbage, Danmark åbner gradvist, både ved grænserne og på universiteterne. Det betyder også, at de internationale studerende forhåbentligt snart vender tilbage til Nordens Paris!

Derfor søger International Office lige nu den næste generation af frivillige buddies.

En buddy er den studerende, som gerne tager en flok internationals under sine vinger og lærer dem AAU at kende, viser dem gode læselokations, byens hemmeligheder, de bedste beværtninger og introducerer dem til hele det fantastiske studiemiljø, som AAU og Aalborg har at byde på.

Som Buddy skal du med andre ord guide og hjælpe nogle af de nytilkomne i begyndelsen af deres tid i Aalborg, samt få nye venskaber.

Kort før mødet med dine internationale studerende vil du modtage en kort introduktion, for at sikre at du er rustet ordentligt til at hjælpe med de udfordringer internationals kan have.

Koordinatorerne for Buddy-systemet vil selvfølgelig afholde forskellige sociale arrangementer, som pubcrawls, fester, fællesmiddage osv., i løbet af semestret for både vores buddies og deres internationale studerende.

Så vågn op fra coronasøvnen og hjælp de internationale studerende godt på vej, mens du selv får lidt guf til CV’et og indtræder i et internationalt netværk, hvor du selv vil opleve nye kulturelle oplevelser!

Du kan læse mere om Buddy-progammet og tilmelde dig her:

http://buddy.aau.dk/

Efter tilmelding sender vi dig en bekræftelse på angivne e-mail i løbet af de efterfølgende dage.

Bedste hilsener, 
Kasper Bay Fravsbøl & Tommy Kloster Duch Eriksen

Coordinators at AAU's Buddy Network

International Office, Aalborg University

E-mail: Buddy@adm.aau.dk

Phone: 20611291 / 51315704

Web: www.Buddy.aau.dk