AAU logo

Wireless Communication Systems, civilingeniør

Fagligt indhold

Fagligt indhold

På denne side har vi samlet korte beskrivelser af semestrene på Wireless Communication Systems.

Se studieordningen for kandidatuddannelsen i Wireless Communication Systems. Her kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm.

OBLIGATORISK FOR ALLE IKKE-AAU BACHELORER

Alle bachelorer, som ikke har deres bachelorgrad fra Aalborg Universitet, skal deltage i et kursus om problembaseret læring (PBL) som en del af deres 1. semesterprojekt. Bachelorer, som har fået merit for 1. semester, skal deltage i kurset, så det sikres, at de lærer at arbejde efter PBL-modellen. Læs mere om PBL her.

1. semester; Signalbehandling og kommunikation

På overbygningens 1. semester får den studerende en uddybet viden om signalbehandling og kommunikation i forbindelse med telekommunikation. Hertil knytter sig design, analyse og implementering.

På 1. semester er der læring i design, implementering og analysér en løsning til et praktisk problem i telekommunikationsbranchen. Problemet kræver ofte en løsning, som omfatter brug af stokastisk signalbehandling og/eller transmission af signaler. Oftest vil det typisk være introduktion af en ikke-ideel forbindelse, der er udsat for støj af en eller andet art.

2. semester; Grundlæggende trådløse teknologier

På uddannelsens 2. semester introduceres du til digital kommunikation af analog eller digital data over en dynamisk varierende radiokanal. Det basale radiokommunikationssystem dækker over begge ender af kommunikationskæden, transmissionsteknikker, radio access teknologi, lige som den varierende radiokanal modelleres og beskrives. Der tages naturligvis højde for de forskellige brugere, som tilknytter sig til projekterne. Derudover kommer der introduktion til teknikker, som 'stabiliserer' kommunikationen i den dynamiske radiokanal.

3. semester; Teknologier for trådløse systemer

På 3. semester skal den studerende have yderligere kendskab til trådløs kommunikation i et multi-bruger/multi-netværk setup.

På 3. semester arbejdes der med et problem indenfor avanceret trådløs kommunikation i et multibruger eller multinetværk setup. Hele systemet består af flere individuelle kommunikationsforbindelser, der betragtes samlet i forhold til fælles optimering af ydelse. Her er multiple access kombineret med avancerede fysiske access metoder (modulation and spatial coding) for flerbruger kommunikation.

4. semester; Speciale i trådløse kommunikationssystemer

Specialet gennemføres som problemorienteret projektarbejde, hvor projektets problemstilling kan sigte mod, at den studerende udvikler; en specialistforståelse inden for et eller få udvalgte elementer i det faglige felt, en bredere indsigt i feltet hvad angår såvel dets teorier og metoder samt centrale elementer og disses indbyrdes sammenhænge.

4. semester er specialesemesteret. Du skal her udarbejde et videnskabeligt afgangsprojekt. Projektet skal omfatte en praktisk og/eller teoretisk undersøgelse af en eller flere problemstillinger, som ligger indenfor dit valgte emne. Specialet kan både skrives alene eller i en gruppe på to-tre studerende.

Der er mulighed for at koble projektet på 3. og 4. semester sammen, således specialet strækker sig over to semestre.

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde