Urban Planning and Management (Byplanlægning) har fokus på byudvikling og byplanlægning. Kandidatuddannelsens fire semester er opdelt således, at de to første semester giver dig en høj faglig indsigt i henholdsvis udarbejdelse af planer, strategier og visioner for den komplekse by, samt forståelse for planprocesser og magtrelationer i planlægningen.
På begge semestre bruger du halvdelen af studietiden på at skrive et projekt, der tager udgangspunkt i reelle og konkrete byplanmæssige problemstillinger. På de to efterfølgende semestre får du mulighed for at specialisere dig i de emner du netop brænder for gennem bl.a. praktikophold og kandidatspeciale.