AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Surveying, Planning and Land Management

Landinspektør på australsk jobeventyr

Landinspektør på australsk jobeventyr

Som nyuddannet landinspektør besluttede 28-årige Jes Joensen og hans kæreste at tage til Australien for at arbejde. Parret landede i Melbourne 3. december 2010, og det eneste Jes Joensen havde på hånden, var en jobsamtale med en landinspektør på Sunshine Coast, han aldrig havde mødt før. Heldigvis gik samtalen godt. Her fortæller han om sit arbejde som landinspektør i den australske olie- og gasindustri, hvor han bliver fløjet ud i outbacken, og lønnen er ’helt åndssvag’ god - så det var på mange måder en drengedrøm der gik i opfyldelse.

HVAD ARBEJDER DU MED?

”Det er i olie- og gasbranchen, hvor vi primært arbejder for firmaet QGC, Queensland Gas Company, der et datterselskab til British Gas. Vi er sub-contractors, hvilket betyder, at QGC har hyret mit firma, FYFE Engineers & Surveyors, til at udføre al deres opmåling og deslige. Det foregår i det centrale Queensland ca. fem timers kørsel ind i landet fra kysten ude midt i ødemarken.

Queensland, Australien

Jeg er Party Leader, hvilket betyder, at jeg er ansvarlig for at lede et party, dvs. et hold af eksperter, rundt til de forskellige opgaver. Der er godt med variation i jobbet. Arbejdet herude består af ca. 15 forskellige typer opgaver – et antal som hele tiden vokser. De store opgaver er det, der kaldes Well Pegging, dvs. udvælgelse af brøndplaceringer. Der er gas i hele undergrunden, og QGC placerer så nogle strategiske brønde i et net af ca. 600 m. x 600 m. fordelt over et område på størrelse med halvdelen af Europa for at kunne udvinde gassen. Og her er mit hold så ude som de allerførste og markere hjørner og centrum på en brønd, som er der, hvor der skal bores, samt vejadgang og Gathering (ledningsførelse). Udover mine medarbejdere, der er typisk 8-10 personer på et hold, er der miljøeksperter og folk med forstand på kulturarv med, som typisk er aborigeenees, og de går så rundt for at undersøge, om der er noget af en sådan værdi, miljømæssigt eller kulturelt, at der ikke kan bores det sted.

Jes Joensen, Landinspektør

Derudover har vi en ingeniør og en konstruktør med, som har ansvaret for brøndens størrelse og placering, samt en Land Access mand, som står for kontakten til lodsejerne. Som forberedelse til de fleste jobs laver jeg desuden en masse research på matrikulære oplysninger, dvs. information om skel, ejerforhold, vores fikspunkter i området og meget mere. I nogle tilfælde bliver vi bl.a. nødt til at genfinde ejendommens skel i marken, da det er flere årtier siden, de blev indmålt, og i andre tilfælde skal der indmåles fikspunkter, så vi har en positionsreference, før jobbet kan gennemføres.

FAKTA: JES JOENSEN, 28 ÅR. FÆRDIG SOM LANDINSPEKTØR I 2010 FRA AALBORG UNIVERSITET. ANSAT SOM PARTY LEADER I FYFE ENGINEERS & SURVEYORS, AUSTRALIEN, SIDEN MARTS 2011. I 2012 BLEV HAN ANSAT VED MAERSK OIL OG ARBEJDER IDAG SOM SURVEY PROJECT MANAGER.

HVAD SYNES DU OM ARBEJDET?

”Da jeg kom til Australien i december 2010, blev jeg ansat i et andet firma, som på det tidspunkt havde kontrakten med QGC. Den mistede de kort tid efter, hvorefter jeg skiftede til FYFE, som i stedet havde vundet kontrakten. Her har jeg været siden marts 2011, og jeg kan godt mærke, at mange af de ting, der i begyndelsen var udfordrende og svære, de kommer meget let til mig nu. Men sådan er det jo ved alle jobs, så i bund og grund er det et super spændende, interessant og varierende arbejde, hvor jeg 50 pct. af tiden er i marken og 50 pct. på kontoret. Og så er det jo på det personlige plan fantastisk at få den internationale erfaring, som jeg ved, at mange firmaer lægger mærke til derhjemme. Og fordi det er olie og gasbranchen, mangler der ikke penge fra firmaets side. Vi arbejder med det nyeste udstyr indenfor Trimbles Totalstationer og GPS, og vi har spritnye biler og tip top uniformer. Så hvis man som jeg er til lidt lir og gejl, når det gælder udstyr og teknik, så er det her stedet.”

FORTÆL OM FORHOLDENE, NÅR DU ER AF STED?

”Mit job er det, der kaldes FIFO, ’Fly In, Fly Out’. Det indebærer, at firmaet betaler al transport fra mit hjem, til jeg er fremme i campen. Den ligger ude midt i ingenting, ca. en halv times kørsel fra den nærmeste by, Chinchilla, og der er plads til 1.000 mennesker. Her bor vi i containere med fire lejligheder i hver med eget bad og toilet, og campen fungerer nærmest som en lille by med fitness center, en kæmpe kantine, tennisbaner og pool osv. Jeg arbejder enten to uger med to uger fri, eller tre uger med en uge fri. Min base, når jeg ikke arbejder, er i Noosa på Sunshine Coast, og her bor min kæreste, Stine, og jeg hos et ældre ægtepar. Eftersom børnene for længst er flyttet hjemmefra, og de har et kæmpe hus, som de ikke kan holde ved lige, holder vi haven for dem i stedet for at betale husleje. Vi har truffet dem gennem en hjemmeside, der formidler kontakt mellem udlejere og lejere, og det fungerer rigtig godt. Som de fleste australiere er de flinke og imødekommende. Inden vi flyttede her til, boede vi i en lejlighed inde midt i centrum af Brisbane, der er en storby med 2 mio. indbyggere, og det var også super fedt.”

HVILKE OVERVEJELSER GJORDE I JER, INDEN I TOG AF STED?

”Det startede med, at jeg ligesom flere af mine medstuderende i januar-februar 2010, mens jeg var i gang med at skrive speciale, begyndte at sende ansøgninger til forskellige firmaer – bare for ligesom at mærke stemningen på jobmarkedet. Vi vidste godt, at det var trange tider pga. finanskrisen, og selv om jeg kom til en samtale her og der, var det tydeligt, at vi nyuddannede stod bagerst i køen, fordi dem vi var oppe imod havde erfaring fra tidligere jobs. Det talte jeg løbende med Stine om, og det var faktisk hende, der første gang nævnte, at vi også kunne tage til udlandet for at arbejde. Til at begynde med var det dog kun løs snak. Men da det så blev juni, og jeg havde afleveret mit speciale, og der hen over sommerferien ikke rigtig skete noget, besluttede vi os for at tage til Australien. På det tidspunkt havde jeg ingen kontakter hernede overhovedet: jeg vidste bare, at der var masser af arbejde, men jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle komme i kontakt med eventuelle arbejdsgivere. Jeg søgte en del på nettet, men her får du mest fat på diverse jobagenter, der formidler job. Det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget, fordi de typisk ikke ved særlig meget om jobbet, og hvad man kommer til at arbejde med.”

HVORDAN FIK DU SÅ DIT FØRSTE JOB?

”Da vi rammer den 20. november, og der er kun 13 dage til vi skal af sted, har jeg ingenting på hånden. Jeg er stresset og tænker: ’Hvad fanden gør vi – vi har opsagt vores lejlighed, solgt alle vores møbler og investeret mere end 20.000 kr. alene i flybilletter?’. Jeg tror, jeg sendte 25 ansøgninger til forskellige australske firmaer, og jeg hørte bare intet. Så ved et tilfælde sender jeg en mail til min tidligere chef, Børge Tvilum, i Tvilum Landinspektørfirma, hvor jeg har arbejdet som målemedhjælper i flere sommerferier, mens jeg har studeret. Sådan en slags høflighedsmail om, at nu tager jeg til Australien, og at vi måske ses, når jeg kommer tilbage. Og så svarer han, at han kender en australsk landinspektør, som han har truffet på en ferie i landet, og at jeg bare kan kontakte ham og hilse fra Børge Tvilum. Jeg sender derefter en mail til manden, som udmærket husker Børge, og vi aftaler et møde med henblik på et job i hans firma, og den 23. december har jeg så fået mit første job.”

HVORDAN ER FORHOLDENE – ER DET GOD LØN?

”Lønnen er helt åndssvag god, fordi det er inden for olie og gasbranchen. På en typisk turnus, dvs. tre ugers arbejde og en uges fri, har jeg vel, hvad der svarer til halvanden gang af startlønnen i Danmark – efter skat.
Hvad har det været for en oplevelse fagligt og personligt at være af sted?

”Fagligt tror jeg, at det har været lidt det samme, som hvis jeg havde fundet arbejde derhjemme. Det er klart, at arbejdet ikke er helt det samme som i Danmark, og juraen er også anderledes på flere punkter, men det ser jeg kun som en positiv ting. Når man kommer ud fra universitetet, er man meget sulten og ivrig efter at komme ud og vise sine talenter og tjene penge efter fem år på SU, og det har jeg fået mulighed for her. Jeg har nogle super gode kolleger, men det er hårdt arbejde – man skal være indstillet på at arbejde 10-14 timer i døgnet, når man er af sted. På det personlig plan har det været overvældende. Jeg er ude i områder hver eneste dag med fantastiske landskaber og udsigter, hvor der lever dyr, træer og planter, som ikke findes derhjemme, og så er jorden jo rød, hvilket er temmelig syret. Det er på mange måder en drengedrøm at være hernede. Nogle gange, når vi kører hjem til campen fra en opgave, sidder jeg og kigger ud på naturen og tænker: ’Jeg skal nå at suge alle indtryk til mig, inden det er slut, for det er bare så fedt og anderledes’.”

HVORDAN HAR DU OPLEVET DIN DANSKE LANDINSPEKTØRUDDANNELSE ER GANGBAR I AUSTRALIEN?

”Jeg har fået fire lønforhøjelser indenfor et år, og min chef lægger ikke skjul på, at han er glad for min indsats. Han har sagt, at han altid vil være interesseret i danske landinspektører, der har lyst til at arbejde i Australien. Australske landinspektører har ikke en femårig kandidatuddannelse bag sig, som vi har i Danmark, den er typisk en del kortere, og derfor er der respekt omkring en, når man har en Masteruddannelse i Landinspektørvidenskab. Australierne går meget op i din uddannelsesbaggrund, og med vores kan vi bruges indenfor rigtig mange fagområder hernede. Udover det er der da ikke noget federe end at have en uddannelse, hvor du kan arbejde i et hvilket som helst land i verden – alle har brug for landinspektører.”

Job- og karrieremuligheder