AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Surveying, Planning and Land Management

Drømmen om at blive selvstændig

Drømmen om at blive selvstændig

Siden studietiden er 29-årige Ejnar Flensborg gået målrettet efter at blive ansat i et praktiserende landinspektørfirma. Efter snart to år som landinspektørassistent lever drømmen stadig. Her fortæller han om sin afvekslende hverdag i firmaet skel.dk Landinspektører, og hvorfor det er fedt, at kontor- og udearbejder fylder nogenlunde lige meget af hans arbejdstid.

HVAD LAVER MAN SOM LANDINSPEKTØRASSISTENT I ET LANDINSPEKTØRFIRMA?”

Jeg laver al teknisk opmåling, afsætning og matrikulært arbejde. Jeg begyndte med at lave arealoverførsler, udstykninger og sammenlægninger for ligesom at lære håndværket fra bunden. Jeg laver også vejopmåling, og så har jeg været med på et par skelforretninger, der er typisk er tungere sager, for at blive lært op i den del af faget. Man kan betragte det som en slags praktisk uddannelsesforløb, inden jeg efter tre år som landinspektørassistent kan opnå beskikkelse som landinspektør og dermed blive selvstændig, hvis jeg vil det.”

HVAD GÅR TEKNISK OPMÅLING KONKRET UD PÅ?

”Det kan f.eks. være at sætte af til et hus eller et større etagebyggeri og sørge for, at det er placeret korrekt i forhold til skel, og at de forskellige højder er, som de skal være. Til det arbejde bruger jeg totalstation, som måler helt ned på millimeteren, for det skal være meget præcist. I den forbindelse skriver jeg som landinspektør under på, at al lovgivning er overholdt. Hvad angår matrikulært arbejde, så handler det helt basalt om køb og salg af jord. Det kan være en landmand, der har en mark, som han vil have udstykket, så han kan sælge den i små bidder til parcelhusbyggeri. Så er det en landinspektør, der laver al opmåling, sørger for alle godkendelser, afsætter skel, og laver al sagsbehandlingen i forbindelse med det matrikulære arbejde.”

FORTÆL OM EN SPÆNDENDE OPGAVE, DU HAR VÆRET MED TIL?

”Det har især været spændende at være med ude til skelforretninger, hvor to grundejere er uenige om, hvor grænsen mellem deres ejendomme går. Så holder man en skelforretning ude i marken, hvor grundejerne og ofte også deres advokater er med, og så er landinspektøren lige som dommeren i marken. Landinspektøren foretager en slags afhøring af parterne, hvor de argumenterer for deres synspunkter, og man indhenter gamle oplysninger fra arkiver og kort. Ud fra de oplysninger og parternes forklaringer foretager landinspektøren så en juridisk kendelse i marken. Og her er det landinspektørens ord, der gælder. Den afgørelse kan man selvfølgelig klage over, og så er næste instans byretten. Jeg har været med til to skelforretninger som observatør, og man skal virkelig have forberedt sig ordentligt og have styr på sin faglighed, fordi det handler om folks ejendom, og der ofte er mange følelser involveret. Folk er typisk dybt uenige, og derfor er det landinspektørens rolle at være mægler, så man undgår, at sagen havner i byretten og kommer til at koste parterne en formue i salærer. Det kræver en del kompetencer både fagligt og personligt at kunne forlige parterne, og man skal være god til at spørge ind til, hvor skoen virkelig trykker. Måske handler det ikke så meget om, hvor skellet præcis går, men mere om at en af de stridende en gang i tidernes morgen har fældet et træ uden at spørge om lov eller noget i den stil."

HVORDAN SER EN TYPISK ARBEJDSUGE UD FOR DIG?

”Så er jeg en til to dage ude i marken og måle, mens jeg resten af tiden er på kontoret, hvor jeg behandler de sager, som jeg har været ude og måle. Noget af det, jeg godt kan lide ved mit arbejde, er, at jeg møder mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsuge, f.eks. når jeg er ude på byggepladser og sætte af til byggeri.”

HVILKE FAGLIGHEDER FRA STUDIET BRUGER DU I DIT ARBEJDE?

”Jeg bruger rigtig meget. Først og fremmest bruger jeg lovgivning og ejendomsret, når jeg laver det matrikulære arbejde, men også de to semestre med fokus på teknisk opmåling er en del af min daglige værktøjskasse. På det generelle plan bruger jeg selvfølgelig universitetets metode for den problembaserede læring og mine erfaringer fra gruppearbejdet, som fylder meget på studiet. Og så er der masser af matematik i forbindelse med den tekniske opmåling. Vi arbejder med totalstationer, GPS og digitale nivelleringsinstrumenter.”

HVORFOR ER DIT ARBEJDE SPÆNDENDE?

”Det er det, fordi det kombinerer matematik, teknik og jura med udeliv og det, at jeg får rørt mig på mit arbejde. I en større sammenhæng føler jeg, at mit arbejde giver mening, især fordi 80 pct. af al økonomi er baseret på lån i fast ejendom. Derfor er det vigtigt, at vi som landinspektører er med til at holde ordentligt styr på det i diverse ejendomsregistre m.m.”

Hvorfor valgte du at blive ansat i et landinspektørfirma?

”Det var der flere grunde til. For det første er der afvekslingen mellem kontorarbejde og udearbejde. Der er altså noget praktisk håndværk over det, jeg laver. Du kan så hurtigt få et job, hvor du tilbringer al din tid foran computeren, og her passer det mig perfekt, at jeg er en del ude på opgaver. For det andet er der høj beskæftigelse for landinspektører og til og med en god (start)løn, og så er det på ingen måde et nedslidende job. Det sætter jeg faktisk mere og mere pris på, som tiden går.

Jeg får motion af at gå rundt på de forskellige opgaver, men jeg slæber aldrig rundt på en masse tungt udstyr, sammenlignet med hvis jeg f.eks. var murer eller tømrer. Og endelig er det et job, der kræver, at jeg har styr på min faglighed, når jeg skal behandle sagerne hjemme på kontoret. I takt med at jeg får mere rutine, er jeg ude på færre og færre måleopgaver, så det tekniske fylder mindre og mindre. Jeg sætter ikke lige så mange huse af i dag, som jeg gjorde for bare et år siden. Så der bliver mere og mere af det tunge juridiske arbejde hjemme på kontoret.

Inden jeg begyndte på uddannelsen, overvejede jeg at læse til ingeniør, men dels var der det med udelivet, og dels det forhold, at vi altså kun er en lille gruppe – vi er vel kun knap 1.000 erhvervsaktive på landsplan – med andre ord kan man som landinspektør noget, som ikke så mange andre kan, og det synes jeg egentlig er meget fedt.”

HVIS DU SKAL KIGGE LIDT FREM – HVILKE ØNSKER HAR DU SÅ TIL DIN JOBMÆSSIGE FREMTID?

”Mit største ønske har hele tiden været at blive ansat i et praktiserende landinspektørfirma, ikke mindst fordi jeg på et tidspunkt godt kunne tænke mig at blive medejer af et landinspektørfirma. Det med at blive selvstændig har altid været en drøm for mig. Jeg får min beskikkelse til næste sommer, og hvis man ellers har gjort sit arbejde godt nok, er der jo en mulighed for, at cheferne på et tidspunkt spørger, om man kunne tænke sig at blive en del af ejerkredsen.”

Hvorfor skal et ungt menneske vælge at læse til landinspektør?

”Det skal han eller hun, fordi det er et afvekslende job, der er god løn, høj beskæftigelse, og det er en blanding af kontor- og udearbejde. Når jeg fortæller folk, hvor mange steder jeg kan få arbejde, så bliver de tit overraskede. Hvis jeg bliver fyret i morgen, kan jeg søge job i kommuner, regioner, ministerier, rådgivende ingeniørvirksomheder, entreprenørvirksomheder, miljøcentre, etc., for ikke at tale om job i udlandet. Der er så mange muligheder.

Landinspektøruddannelsen er god, fordi vi lærer mange forskellige ting, som kan bruges i mange sammenhænge. Det er en bred uddannelse, som kombinerer matematik, teknik og jura, og det giver både spændende studieprojekter og nogle meget afvekslende semestre."

Interview gennemført i april 2012

Job- og karrieremuligheder