Forskning
Samarbejde

Surveying, Planning and Land Management

"Afgørende at finde en uddannelse med gode jobmuligheder og høj løn"

Simon læser Landinspektørvidenskab på AAU Cph. Læs om hans overvejelser om uddannelsen her.

Uddannelsesvalget

”Jeg valgte at læse landinspektørvidenskab som 25-årig, hvor mange af mine kammerater egentlig var færdige med deres uddannelser. Jeg havde set flere uddanne sig til ledighed eller i min optik for lav løn. Det blev derfor afgørende for mig at finde en uddannelse med gode jobmuligheder og høj løn, og sekundært hvilket fagligt indhold uddannelsen indeholdt. Jeg har mødt mange der er kritiske overfor sådan en tilgang til uddannelsesvalg, men hvor godt ved man egentlig, hvad man vil før man opdager hvad en faglighed har at byde på?

Set i retrospektiv tror jeg heller ikke, at jeg ville kunne udtale mig om interesse for fx laserscanning eller lokalplanlægning, da det kræver en stor baggrundsviden, man kun får af at beskæftige sig aktivt med det igennem flere år, fx ved at bruge at gå på universitetet.

Min pointe er, at landinspektøruddannelsen tilbyder mange muligheder for at dreje din profil over på noget, du under uddannelsen finder interessant, og som du måske ikke er stødt på ifm. valget af uddannelse. For mig personligt er det blevet den juridiske gren af uddannelsen, der er tiltalende - noget jeg før jeg valgte Landinspektørvidenskab ikke havde troet. ”

Virksomhedsophold under uddannelsen

”Jeg går nu på 9. semester. Her har jeg valgt at tage et ophold i en virksomhed, så jeg kan bruge og afprøve min viden i praksis. Jeg er taget til Sønderborg, hvor min kæreste kommer fra, og er i et privatpraktiserende landinspektørfirma. Vi kan faktisk komme hen, hvor vi vil i praktik. De fleste landinspektørvirksomheder mangler medarbejdere og bliver kun glade, når man ringer til dem.

Under mit virksomhedsophold har jeg valgt at fokusere på ejendomsudvikling, særligt med fokus på lokalplanlægning. Det kan fx være når kommunen udstykker ejendomme til en ny bydel. Min interesse ligger ikke i den praktiske opmåling, men derimod i det juridiske og planlægningsmæssige rum, hvor det handler om at gennemføre sagen, så alt lovgivning er overholdt, og hvor alle involverede parter – kommunen, developer, naboer, fremtidige beboere – kan se sig selv i projektet.”

Matematikken

”Jeg havde det svært med matematik i gymnasiet. Jeg frygtede derfor, hvordan det ville være at starte på universitetet på en matematik-tung uddannelse. Det er dog lykkes mig at ’vende skuden’, og nu fungerer det. Jeg har brugt online learning, selvstudie og hjælp fra mine holdkammerater og er på den måde kommet godt med.

Mit bedste råd til nye studerende i den forbindelse handler derfor om, at man kan, hvis man vil. Vi er små hold på uddannelsen, der hjælper hinanden. Og vi har skemalagt opgaveregning med en underviser til stede, der kan hjælpe os, og hvor det er ok at stille spørgsmål. Hvis man laver opgaverne fra gang til gang, har man derfor gode forudsætninger for også at bestå sin matematik-eksamen i uddannelsen.”

Konkrete og brugbare semesterprojekter

"De mest spændende semesterprojekter, jeg har lavet, handler fremrykket ekspropriation samt statslig og kommunal planlægning af indkøbsmuligheder.

I projektet om fremrykket ekspropriation undersøgte min gruppe og jeg kriterierne for, hvornår staten har ret til at overtage private menneskers ejendom ifm. store infrastrukturprojekter. Helt konkret tog vores projekt udgangspunkt i et politisk vedtaget projekt om hurtigere togdrift mellem de store byer i Danmark. Projektet indebar anlæg af nye skinner, hvilket naturligvis har stor betydning for de mennesker, som har huse hvor skinnerne kommer, men også for de naboer der i fremtiden vil være plaget af støj og andre gener som en direkte konsekvens af anlægget. Projektet blev udarbejdet i samarbejde med Vejdirektoratet og andre relevante myndigheder, hvor vi b.la. ved hjælp af aktindsigt i sagsafgørelser fra kommissioner og domstole fik en forståelse for. hvordan loven kan tolkes. Projektet blev efterfølgende sendt til selvsamme samarbejdspartnere da de havde efterspurgt det.

Projektet om kommunal og statslig planlægning af indkøbsmuligheder, var et meget politisk projekt. Planloven regulerer store dele af, hvordan der kan og må planlægges ude i de danske kommuner, herunder b.la. hvor store butikker må være, og hvor de kan placere sig. Projektet analyserede den politiske proces, der havde ført til at reglerne var sammenfattet som de var, mens en analyse af praksis ude i kommunerne gav i en ide om, hvorvidt reglerne virkede eller ej. Projektet mundede ud i en række konkrete anbefalinger, som vi videresendte til det relevante ministerie, da Planloven samtidig stod overfor en revidering."