AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Produktion, cand.tech.

Studerende fortæller

Studerende fortæller

Lasse Ørndrup, studerende på Produktion, fortæller om uddannelsen

"jeg valgte denne uddannelse for at få en akademisk overbygning på et højere niveau"

"Min baggrund er lidt atypisk, da jeg er udlært elektriker, og herefter har læst til maskinmester. Jeg er derfor ikke gymnasielt uddannet, som næsten alle på universitetet er, men det ser jeg slet ikke som en ulempe, da jeg derimod har noget relevant erhvervserfaring at bidrage med i stedet. Grunden til at jeg valgte denne uddannelse, var for at få en akademisk overbygning på et højere niveau, og uddannelsen i Produktion supplerer min meget tekniske uddannelse som maskinmester rigtig godt.

At studere på Aalborg Universitet stiller store krav til ens selvdisciplin, evnen til at fordybe sig samt samarbejde i grupper og med virksomheder om reelle problemstillinger. De analytiske briller tages på, og man lærer at anskue og forstå problemstillinger i en virksomhed, med alt hvad det indebærer af især produktionstekniske og ledelsesmæssige udfordringer.

Da jeg meget gerne vil arbejde inden for energisektoren i fremtiden, eksempelvis inden for vindmøllebranchen, tror jeg på, at mine tekniske uddannelser samt denne kandidatuddannelse vil være et godt udgangspunkt for vejen op af karrierestigen."

Lasse Ørndrup, studerende på Produktion.