AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Medialogy

Anne Juhler Hansen

Anne Juhler Hansen

”Medialogy har været den rigtige uddannelse for mig, da det har givet mig muligheden for at arbejde med udvikling af teknologi. Uddannelsen har åbnet mine øjne for nye faglige emner, jeg ikke vidste eksisterede, da jeg startede mit studie. Jeg har haft en masse dygtige studiekammerater, og der har altid været nogen at sparringsudveksle med.

Bacheloren favnede bredt, og jeg har nydt at lære om medieteknologi, herunder menneske-maskine interaktion, perception, programmering, spil, film, grafik og meget mere. På min kandidat har jeg valgt at specialisere mig i computergrafik, og jeg har bl.a. arbejdet en del med virtual reality.

På mit 9. semester tog jeg på udlandsophold til Østrig på University of Applied Sciences Upper Austria. Det var interessant at møde nye mennesker og at opleve forskellen på måden at studere på. Som international studerende fik jeg hurtigt et nyt netværk af studerende fra mange andre lande, og vi delte en masse oplevelser både i hverdagen, på studietur og til den ugentlige torsdagsburger.

Generelt har jeg været rigtig glad for det projektbaserede gruppearbejde på AAU, og det fedeste har helt klart været slutningen af hvert semester, hvor man har fået udviklet en eller anden form for prototype og/eller test, som har givet en følelse af succes samt hjulpet til at gøre de faglige mål håndgribelige.”

anne Juhler Hansen, cand.scient i medialogy

videnskabelig assistent på Aalborg universitet