AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Materials Technology, Civilingeniør

Job & karriere

Job & karriere

”MATERIALETEKNOLOGI ER FUNDAMENT FOR SÅ MEGET ANDET, UANSET OM DU ARBEJDER MED VINDMØLLER ELLER BLEPRODUKTER”

Mikael Staal Axelsen, administrerende direktør i Fibertex Personal Care

Som færdiguddannet civilingeniør i Materials Technology (Materialeteknologi) kan du varetage funktioner som udviklings -og produktionsingeniør, specialist, projektleder, produktions- eller udviklingschef i både private og offentlige virksomheder, hvor et indgående kendskab til materialers egenskaber, fremstillings- og bearbejdningsmetoder såvel som samspillet mellem disse udgør en central del af jobbet. 

Du kan få job i både danske og internationale industrielle produktionsvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder, certificeringsselskaber samt forskningsinstitutioner.


Du kan arbejde med fx:

  • Udvikling inden for industrien - forbedring af avancerede materialer og optimering af produkter, fremstillingsprocesser og produktionssystemer
  • Produktudvikling
  • Produktion
  • Test af materialer
  • Indkøb og salg
  • Rådgivning i konsulentvirksomhed
  • Forskning

INGENIØRER FRA AAU ER SPECIELT GODE TIL SAMARBEJDE, OG GENNEM STUDIEFORMEN MED GRUPPEARBEJDE HAR DE EN GOD FORSTÅELSE FOR AT LEDE OG FORDELE ARBEJDE


Du kan arbejde hos fx:

  • Novo Nordisk
  • Siemens
  • Velux
  • Dansk Teknologisk Institut
  • Dong Energy
  • NOV Flexibles
  • Bang & Olufsen
  • Haldor Topsø
  • FORCE Technology


Eksempler på konkrete stillinger:

  • Ph.d.-studerende i USA. Forskning inden for biobaserede polymerer. Specielt med henblik på at fremstille polymerer baseret på gylle fra svin
  • Ph.d.-studerende på Aalborg Universitet. Forskning inden for laserformgivning af tyndplade emner. Laserformgivning er et alternativ til lasersintring, som kan være problematisk i forbindelse med tynde emner
  • Udviklingsingeniør hos Fibertex med ansvar for indkøring af nye materialer og processer
  • Erhvervs-ph.d. Forskning inden for methanol baserede brændselsceller
     

læs om optagelse og adgangskrav

Læs mere om uddannelsen

Karrierevejledning på AAU

AAU Karriere kan vejlede dig om karrieremuligheder og erhvervskontakt under studiet. Få bl.a. vejledning om:

  • Ansøgning og CV
  • Praktik og studiejob
  • Dine personlige kompetencer
  • Arbejdsmarkedet og brancher
  • A-kasser og fagforeninger
     

LÆS MERE OM PÅ AAU Karriere's HJEMMESIDE