AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Management Engineering, Civilingeniør

Studerende fortæller

Studerende fortæller

Louise Jensen, studerende på Operations and Innovation Management, fortæller om uddannelsen

”man føler altid, at man har lært utrolig meget igennem projektarbejdet”

”Jeg synes, denne uddannelse er en god forlængelse af min bachelor i Globale Forretningssystemer, hvor der kommer flere strategiske aspekter ind over, og derudover er jeg rigtig interesseret i den del af uddannelsen, der fokuserer på implementeringen af en løsning.

Det er spændende, at projekterne bliver mere komplekse og fokuserer på mere strategiske problemstilling. Det er udfordrende, men gør også at løsningerne vi udvikler bliver mere langsigtede.

Når jeg er færdig med min uddannelse vil jeg gerne hjælpe danske virksomheder med at forblive konkurrencedygtige og sikre, at det forsat giver mening at producere i Danmark.

I et af mine projekter har jeg arbejdet med en stor dansk virksomhed med fokus på at sikre, at kundernes krav og behov bliver inkluderet i udviklingsprocessen, da et af virksomhedens mål var, at alt hvad de gjorde, skulle skabe værdi for kunden.

Mit nuværende projekt er med en mindre dansk virksomhed, som ikke har et samlet overblik over deres interne processer. De vil gerne skabe dette overblik, og sikre at beslutninger bliver taget på baggrund af data, således at beslutninger bliver mere korrekte og hurtigere at tage.

Det er spændende at læse på AAU. Jeg elsker at arbejde i grupper med at løse et virkeligt problem – det er selvfølgelig udfordrende og hårdt til tider, men man føler altid, at man har lært utrolig meget igennem projektarbejdet.

Aalborg er en by i udvikling, og det mærker man virkelig. Der sker altid noget nyt og spændende, og der er masser at tage sig til. Jeg havde heller ingen problem med at finde en lejlighed til rimelige penge.”

Louise Jensen, studerende på Operations and Innovation Management