AAU logo

Klinisk Videnskab og Teknologi

Ophold på Norges Arktiske Universitet, Tromsø

Ophold på Norges Arktiske Universitet, Tromsø

Et af mine interesseområder er telemedicin og da jeg på 3. semester fik mulighed for at blive tilknyttet Nasjonalt senter for samhandling og telemedisin i Tromsø var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle afsted. Centeret er et af de førende i verden og samarbejder bl.a. med WHO om rådgivning inden for sundhed.


I Norge er der store muligheder i forhold til telemedicin. Hospitalerne er placeret i de større byer og pga. store afstande og til tider ufremkommelige veje f.eks. når der er faldet sne, er det svært af få medicin ud til borgerne.


I mit projekt arbejdede jeg med analyse af en telemedicinsk løsning ved akutbehandling. Jeg blev en del af en forskningsgruppe på ca. 200 ingeniører, læger, sygeplejerser, teknikere og andre sundhedsprofessionelle. Det var virkeligt spændende og jeg fik øjnene op for hvor vigtigt tværfaglighed er når man arbejder med sådan et projekt.


Min vejleder hjalp mig med den indledende kontakt til forskningscenteret, men jeg var selv ansvarlig for planlægningen af opholdet og mit projekt. Jeg har fået rigtig meget ud af opholdet – både fagligt og socialt. Jeg har fået kontakt til nogle rigtige dygtige forskere og jeg kan sagtens forestille mig at arbejde internationalt når jeg er færdig med min uddannelse.

Under opholdet boede jeg på kollegie med rigtig mange internationale studerende. Vi havde det rigtig godt sammen og lavede forskellige arrangementer og turer.

Lasse Overballe Nielsen
Studerende på Klinisk Videnskab og Teknologi,
Laboratory for Telehealth and Telerehabilitation