Vejledning
AMALIE SEIDLER KRISTIANSEN
Jeg har en bachelor i Organisatorisk Læring fra Aalborg Universitet i Aalborg. Efter min bachelor trængte jeg til noget nyt luft. Jeg pakkede mine ting og flyttede til København. Jeg valgte at blive indenfor samme universitet, da jeg elsker PBL-formen på AAU. Det er PBL, som gør at AAU har noget helt anderledes at byde på end andre universiteter, efter min mening. Vi lærer at samarbejde, finde og løse problemer selv, hvilket jeg ser som en stor fordel.
Jeg valgte at læse IT, Læring og Organisatorisk Omstilling, da jeg kan fortsætte med at nørde i den viden jeg fik fra Organisatorisk Læring, men samtidig få en forståelse for IT på arbejdspladsen. Jeg elsker at arbejde med mennesker og ser mig selv i fremtiden i en HR afdeling eller som konsulent.
Aalborg: thomas kroghsgaard mogensen
Nyligt uddannet lærer, som brænder for at gøre en forskel i arbejdet med mennesker. For mig handler studiet først og fremmest om læring, da jeg har en uendelig nysgerrighed som gerne skal fodres. I mit arbejde sætter jeg pris på at holde en gennemsigtig og klar proces. I vil opleve mig som en studerende, der først og fremmest altid vil forsøge at bidrage til et positivt og komfortabelt studiemiljø, hvor alle kan føle sig velkommen og tilpas. I min fritid holder jeg af at være kreativ, og nyder blandt andet at spille musik og brætspil.
MAILS BESVARES LØBENDE - SKRIV TIL
Har du spørgsmål til studiet så er du velkommen til at skrive en mail. Mailen bliver løbende besvaret af studenterstudievejledningen.
Den Centrale Studievejledning
Du er også meget velkommen til at henvende dig til Den Centrale Studievejledning.
- Telefon: 9940 9440