AAU logo

It, læring og organisatorisk omstilling (fysisk og digital tilstedeværelse)


fagligt indhold
 

7. semester

  • It-didaktisk design, 10 ECTS
  • It-begreber og teknologiforståelser, 5 ECTS
  • It og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv, 15 ECTS
     

8. semester

  • Programmering og prototyping, 10 ECTS
  • Specialisering (projekt), 10 ECTS
  • Valgfag, 10 ECTS
     

9. semester

  • Kompetence- og uddannelsesudvikling i et globaliseringsperspektiv, 10 ECTS
  • It-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv, 20 ECTS

… eller

  • It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (projektorienteret forløb), 20 ECTS
     

10. semester

  • Kandidatspeciale 30 ECTS 
     


undervisningsformer

Uddannelsen er tilrettelagt som fleksibelt organiseret undervisning. Undervisningen består af eksempelvis:

  • kommunikation i it-integrerende læringsrum
  • virtuelt interaktivt samarbejde 
  • ansigt til ansigt seminarer 
  • projektarbejde.
     


projektarbejde

Undervisningen på ILOO er praksisrettet og eksperimenterende. Projektarbejde er et særkende på Aalborg Universitet og er en arbejdsform, der går igen på alle semestre. Gennem projektarbejdet udvikler du dine faglige, metodiske, formidlingsmæssige og samarbejdsmæssige kompetencer.

I løbet af uddannelsen har du undervisning og arbejder produktivt inden for blandt andet:

  • it og læring
  • it-didaktisk design
  • netbaseret kommunikation
  • kultur og globalisering
  • innovationsprocesser
  • ledelse og organisation
  • organisatoriske forandringsprocesser. 

 

En eksperimenterende digital profil

På uddannelsen vil du opleve et eksperimenterende og tværfagligt miljø. Der lægges vægt på at eksperimentere med digitale teknologier som en vigtig kilde til ny viden. 

Du lærer at designe digitale undervisnings- og læringsforløb på baggrund af teorier om it, didaktik, læring, teknologi og kommunikation. Udgangspunktet for dit design kan være forskellige målgrupper i institutioner, organisationer og virksomheder. 

Endvidere bliver du i stand til at udvikle og implementere it-løsninger i organisatorisk læring og projektledelse.

Du vil kunne indgå i konkrete samarbejder med institutioner og virksomheder om at udvikle og gennemføre lære- og forandringsprocesser, hvor it er integreret.
 

eksempler på specialetitler

For at give dig et indtryk af, hvad der arbejdes med på studiet, bringer vi her eksempler på emner, som studerende har skrevet speciale om:

  • Minecraft i matematikundervisningen - en undersøgelse af forandringer i elevers matematikfaglige identitet
  • Voksnes læring i arbejdslivet - MOOCs og Blended Learnings anvendelsesmuligheder på arbejdspladsen
  • Digitale praksisfællesskaber som professionsudvikling i dansk skolekontekst
  • Visuel kommunikation på digitale medier
  • Et e-læringskursus i modvind: En evaluering og videreudvikling

 

engelsksproget litteratur

Du skal være opmærksom på, at der i undervisningen vil blive anvendt fremmedsproget litteratur (primært engelsk). Undervisning og vejledning kan også finde sted på engelsk.

 

studerende fortæller

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde