Forskning
Samarbejde

Intelligent Reliable Systems, civilingeniør

Simon Pedersen, studerende på Intelligent Reliable Systems

Studerende fortæller

Simon Pedersen, studerende på Intelligent Reliable Systems, fortæller om uddannelsen

“Når jeg føler at jeg kommer i dybden med et emne, øges min interesse samtidig.”

“Jeg er opvokset i Esbjerg. Efter at have afsluttet min gymnasiale uddannelse på Esbjerg Gymnasium arbejdede jeg som fuldtids-postomdeler i ét år, indtil jeg søgte ind på Aalborg Universitet Esbjerg på bacheloren i Electronics and Computer Engineering. Jeg fik interessen, da jeg var til Åbent Hus på universitetet. Her blev jeg meget fascineret af de projekter, som man kommer igennem i løbet af studiet og samtidig vigtigheden af disse projekter i erhvervslivet.

Studieformen er meget projektbaseret og det giver os derfor mulighed for virkelig at fordybe os i projekterne. Når jeg føler at jeg kommer i dybden med et emne, øges min interesse samtidig. Det betyder at jeg ikke bliver skoletræt, og det gør livet meget lettere som studerende. For eksempel har jeg gennem projekterne arbejdet med automatisering af robotter og vindmøllestyring.

Sammenholdet på campus Esbjerg er rigtig godt og der er mange arrangementer, som giver mulighed for at lære hinanden at kende udenfor skoletid. Her kan bl.a. nævnes fredagsbaren, Smuthullet, og nogle af de mange arrangementer fagforeningen for ingeniører, IDA, afholder.”

Simon Pedersen, studerende på Intelligent Reliable Systems