AAU logo

Integrated Food Studies

Adgangskrav

Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i Integrated Food Studies

  • Global Nutrition and Health (professionsbachelor)
  • Fødevarevidenskab
  • Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed optages på uddannelsen efter en faglig vurdering
  • Bachelorstuderende fra Teknoantropologi optages, hvis de i deres bacheloruddannelse har taget det valgfri kursus "Introduktion til fødevarer og sundhed" (Introduction to Food and Health)
  • Bæredygtigt design

Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau.

Se også uddannelsens studieordning og AAU’s Uddannelsestjekker

Ansøgere med tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan optages efter studienævnets individuelle vurdering. Hvis din bacheloruddannelse ikke er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen, sender Studiekontoret ansøgningen til godkendelse hos studienævnet for Planlægning og Geografi. Der lægges vægt på, at du har tilegnet dig kompetencer indenfor et eller flere af følgende områder:

  • naturvidenskabelige, tekniske og ingeniørmæssige kompetencer med relation til fødevareområdet
  • kompetencer indenfor design og visualisering med relation til fødevareområdet
  • kompetencer indenfor det sociotekniske område eller policy-governance-området med relation til fødevareområdet.

Uddannelsen flyttes til KU pr. 1. september 2018

Uddannelsen i Integrated Food Studies overflyttes til Københavns Universitet pr. 1. september 2018.

Du skal stadig søge optagelse gennem Aalborg Universitet, men når du starter på uddannelsen, vil du altså være studerende på Københavns Universitet.

Adgangsbegrænsning

Kandidatuddannelsen Integrated Food Studies er adgangsbegrænset. Det betyder, at det ikke er alle ansøgere, der søger rettidigt og som opfylder adgangskravene, der er sikret en studieplads.

Uddannelsen forventer at udbyde 60 pladser.

Udvælgelse til optag sker med baggrund i følgende kriterier (i prioriteret rækkefølge):

1) Opnåede kompetencer indenfor følgende områder:

  • naturvidenskabelige, tekniske og ingeniørmæssige kompetencer med relation til fødevareområdet
  • kompetencer indenfor design og visualisering med relation til fødevareområdet
  • kompetencer indenfor det sociotekniske område eller policy-governance-området med relation til fødevareområdet.

Disse kan f.eks. dokumenteres gennem erhvervserfaring inden for måltidsområdet eller det fødevarerelaterede område, eller arbejde med relevant projektudvikling for ngo´er eller offentlige organisationer (gastronomi, madkundskab, kostpolitik, fødevarepolitik, lokale fødevarer, mad til mange, fødevarerelaterede forbrugerspørgsmål og lignende).

2) Motivation for at læse Integrerede Fødevarestudier ved Aalborg Universitet København (på engelsk, ca. 1 side)

3) Karaktergennemsnit af den adgangsgivende bacheloruddannelse

(alternativt lægges vægt på de karakterer, der er opnået på ansøgningstidspunktet, hvis den adgangsgivende eksamen ikke er afsluttet).

Vedhæft et CV (Curriculum Vitae) til din ansøgning 

CV'et har til formål at opsummere dine kompetencer, din uddannelse og erhvervserfaring. Formålet med CV'et er at give uddannelsen et overblik over din ansøgerprofil. Det skal derfor være let at overskue og præcist formuleret.

Giver din uddannelse ikke direkte adgang?

Hvis din uddannelse ikke er nævnt under adgangskravene, men er beslægtet, kan du stadig søge om optagelse. Nogle uddannelser tilbyder forud for optagelsesperioden at lave en faglig vurdering af, om du opfylder adgangskravene, mens andre uddannelser først vurderer ansøgernes adgangsgrundlag i forbindelse med ansøgning om optagelse.

Spørg gerne studievejlederen fra uddannelsen om dine optagelsesmuligheder hvis du er i tvivl. Du finder kontaktinfo under ”Kontakt og Studievejledning”.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 1. marts med studiestart den 1. september.


Du skal søge digitalt via ansøgningssystemet. Husk, at din ansøgning skal indeholde dokumentation for bestået adgangsgivende eksamen.

Søg optagelse


Svar på din ansøgning

Har du søgt optagelse inden ansøgningsfristens udløb, kan du forvente svar senest den 10. juni.

 

yderligere information

Du kan læse mere om optagelse på en kandidatuddannelse fx frister, meritmuligheder, dispensation og information til ansøgere, der er forsinkede i deres bacheloruddannelse.

Læs mere om optagelse på en kandidatuddannelse

BACHELORUDDANNELSE FRA AAU, SOM GIVER RET TIL OPTAGELSE (RETSKRAV)

Du har ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af din bacheloruddannelses fagområde, hvis optagelsen sker i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse. Retskravet gælder til kandidatuddannelsen på det universitet, du tog din bacheloruddannelse ved.

retskrav til optagelse på kandidatuddannelser

 

Dobbeltuddannelse

Hvis du allerede har en uddannelse på samme niveau som den, du har tænkt dig at søge, skal du være opmærksom på reglen om dobbeltuddannelse, som betyder at det som udgangspunkt ikke længere er muligt at blive optaget på mere end én ordinær videregående heltidsuddannelse.

Læs mere om dobbeltuddannelse