Uddannelse
Forskning
Samarbejde

International Virksomhedskommunikation i Engelsk, kandidat

Job & karriere

Studerende på Aalborg Universitet

JOB med SPROG, PROFESSIONEL KOMMUNIKATION, MARKETING OG WEB

Kandidatstudiet i international virksomhedskommunikation giver dig kompetencer til at arbejde på både nationalt og internationalt niveau i virksomheder, der fokuserer på kommunikation og kultur. Karrieremulighederne vil være mange primært i den private sektor og især inden for HR, PR og strategisk markedskommunikation fx i kommunikationsafdelinger.

De primære arbejdsopgaver for kandidaterne er typisk:

  • strategisk kommunikation og formidling
  • markedsføring og PR
  • oversættelse og tekstproduktion
  • projektledelse og -planlægning
  • grafisk fremstilling og webarbejde
  • konsulent- og analysearbejde

Du kan arbejde inden for markedskommunikation, marketing og kultur i virksomheder, som ønsker en ekspert inden for tilpasning af sin kommunikation til forskellige stakeholders som kunder, leverandører og aktionærer. Du kan bruge dine skarpe kompetencer inden for engelsk til at arbejde med branding, PR eller bæredygtighedskommunikation, hvor du beskæftiger dig med profilering og formidling af virksomhedens identitet. Du kan drive og udvikle kontakten og den strategiske kommunikation med både det danske marked og internationale markeder,

Alt efter hvilken specialisering du har, får du ekstra muligheder. Med specialiseringen i Organisation og ledelse kan du arbejde i virksomheder med fokus på organisatoriske aspekter, hvor du fx løser en lang række organisatoriske og ledelsesmæssige kommunikationsopgaver. Hvis du har specialiseringen i Markedskommunikation, har du særlige kompetencer inden for fx destinationsbranding eller social marketing og adfærdsdesign, så du kan styrke virksomheder inden for disse områder Hvis du har specialiseret dig i Chinese Area Studies, kan du støtte virksomhedens arbejde med det kinesiske marked.

Arbejdsformen er projekt- og gruppeorienteret på Aalborg Universitet. Det gør dig attraktiv på arbejdsmarkedet, fordi du får kompetencer til teamarbejde og projektstyring, hurtigt kan sætte dig ind i nye problemstillinger og kan tænke selvstændigt.

Med uddannelsen kan du få job med titler som fx:

  • Business and Marketing Coordinator
  • Communications Specialist
  • Customer Relationship Manager
  • HR Konsulent
  • Projektleder
  • Sprogmedarbejder
  • Online Marketing Coordinator
  • Content Manager
  • Promotion Coordinator
  • Area Sales Manager

 

TIL ARBEJDSGIVERNE

I dette faktaark om kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation, Engelsk, kan du se, hvad du som arbejdsgiver kan forvente af en kandidat fra uddannelsen, ligesom du kan se, hvor kandidaterne typisk bliver ansat.

 

Karrierevejledning på AAU

AAU Karriere giver sparring på din karriere. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer og booke karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

  • Ansøgning og cv
  • Praktik- og studiejobsøgning
  • Kompetencer – både de faglige og de mere personlige
  • Gode værktøjer til at finde rundt i dine karrieretanker
  • At få hul på jobsøgningen, inden du bliver færdiguddannet

 

LÆS MERE OM AAU Karriere her