AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Energy Engineering, Civilingeniør

Tidligere studerende fortæller

Tidligere studerende fortæller

”Den store mængde af gruppearbejde har gjort, at jeg har lært meget af mine kollegaer og har følt, at jeg har passet ind i et stort fællesskab”

”Jeg valgte denne uddannelse, fordi udviklingen inden for effektelektronik og elektriske maskiner er i hastig udvikling på grund af nye lovende teknologier. En stor interesse inden for teknologi og el samt muligheden for at få en indflydelse på udviklingen var det, som tiltrak mig.

Noget, som er utroligt spændende ved uddannelsen, er de mange anvendelsesområder som dækkes ind. Her tænker jeg på alt lige fra ventilation og el-biler til vindmøller og solceller. Det, at bygge en konverter som tillader dig at kontrollere hastigheden på en motor eller tilkoble solceller til el-nettet, giver dig en succesoplevelse i form af et produkt, og det giver mig blod på tanden til at lære og skabe endnu mere.

Drømmen er at komme til at arbejde i en udviklingsafdeling for en virksomhed og blive ved med at udvide min forståelse for området, samtidig med at designe til fremtiden.”

Projektarbejde

”På 7. semester lavede min gruppe og jeg et projekt i samarbejde med KK Wind Solutions. Projektet omhandlede reducering af tiden til at teste deres konvertere, før de sættes ind i en vindmølle. I dag tester man konverteren i en vindmølle ved at lade den køre med fuld effekt i mange timer, og hvis konverteren ikke går i stykker, har den bestået. Vi udviklede en metode, hvorved vi kunne måle, om konverteren kunne slippe af med varmen korrekt. Denne test tog 40 sekunder. Hvis varmen slipper ud korrekt, er det et tegn på, at den er samlet ordenligt. Dette projekt endte ud med en udgivet videnskabelig artikel samt en fremlæggelse foran virksomheden, for at de kunne bedømme potentialet af vores arbejde.

På 8. semester arbejdede jeg på at hæve effektiviteten på en elektrisk motor.  Dette var muligt ved hjælp af en algoritme, som kunne forstærke eller svække magnetfeltet inde i en motor, som havde til formål at mindskede tabene. På 9. semester arbejdede jeg med en ny transistor, som opererer ved højere spænding. Den nye transistor og de højere spændinger gør, at måden, man styre transistoren på, er anderledes, og der skabes større udfordringer med hensyn til elektrisk støj, som blev behandlet i projektet.”

Studieliv

”Aalborg Universitet arbejder med problembaseret læring, hvilket gør, at jeg har fået lov til at tage udgangspunkt i de problemer, jeg synes er mest interessante. Den store mængde af gruppearbejde har gjort, at jeg har lært meget af mine kollegaer og har følt, at jeg har passet ind i et stort fællesskab. Alt dette gør, at man føler sig hjemme og giver en overskud til at arbejde videre i for eksempel eksamensperioderne, selvom det kan være hårdt.

Jeg har boet alle fem år af mine studier i en lejlighed i Aalborg sammen med min kæreste.  Det var forholdsvist nemt at finde en lejlighed, der kunne betales med en S.U. og samtidig have den nødvendige plads.

Aalborg er en stille og rolig studie by, med gode muligheder for fritidsinteresser. Jeg har følt mig rigtig godt tilpas i Aalborg, da det er en storby, som er nem at finde rundt i, og hvor alt fra tandlæge til indkøb er i gåafstand fra min bolig.”

Nicklas Christensen, tidligere studerende på Energy Engineering med specialisering i Power Electronics and Drives, nu ansat som research assistant ved AAU