AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Energy Engineering, civilingeniør

Fuel Cells and Hydrogen Technology

Kører til ECO-racer gør sig klar

SØG OPTAGELSE PÅ ENERGY ENGINEERING

“Et højt niveau, gode studiekammerater, gode vejledere og gode muligheder efter studiet.”
Peder Lund Rasmussen, tidligere studerende, nu ansat som Project Director hos R&D

Brintteknologi bliver meget væsentlig i den fremtidige energisektor inden for energiforsyningssystemer, men også i transportsektoren samt til energilagring. Specialiseringen i Fuel Cells and Hydrogen Technology (Brændselsceller og brintteknologi) på den toårige civilingeniøruddannelse i Energy Engineering (Energiteknik) fokuserer på energisystemer baseret på brint- og brændselscellesystemer. Du lærer om produktion af brint, anvendelse af brint i brændselsceller og samspillet med andre energisystemer.

Du får en god baggrund inden for modellering og optimering af de termiske, elektriske og kemiske delsystemer.

Du arbejder med spørgsmål, såsom:

  • Skal fremtidens biler være baserede på brintfremdriftssystemer?
  • Hvordan udvikles de mest energioptimale brint- og brændselscellesystemer?
  • Kan vi erstatte vores nuværende olieforsyningsinfrastruktur med en brintforsyningsinfrastruktur?
  • Hvordan kan brint- og brændselscellebaserede systemer indgå i og stabilisere en fremtidig energiforsyning baseret på vedvarende energikilder?
  • Hvilke brændselscelletyper er mest velegnede til de forskellige anvendelsesområder?

Dataanalyse

“Den projektbaserede metode, samt mulighederne for at præge egne projekter, gør uddannelsen til en "teknisk legeplads".”
Rasmus Rode Mosbæk, tidligere studerende, nu ansat som Project Manager hos Lithium Balance

Undervisningen foregår på engelsk, og du bliver en del af et spændende internationalt miljø, der kan styrke både dine sproglige og dine interkulturelle kompetencer.

Du bliver opfordret til tæt kontakt til erhvervslivet gennem projektarbejdet, hvor du og din projektgruppe finder løsninger på reelle udfordringer inden for branchen. Alle projekterne tager udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelige liv og er tilrettelagt sådan, at I hele tiden udfordres til at tænke i nye kreative løsninger.

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, ligesom det vil være et krav, at du møder frem stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.

“Jeg er vild med idéen om gruppebaseret projektarbejde, hvor flere kan drage nytte af den enkeltes kompetencer og på den måde hver især stå stærkere. Jeg er overbevist, når jeg hører virksomheder sige, at Aalborg-modellen er et kvalitetsstempel på ingeniørens CV.”
Claus Uhrenholdt Jensen, studerende

Se brochure om Energi-kandidatuddannelsen i Aalborg (pdf):
Brochure om Energi-kandidatuddannelsen i Aalborg

 

 LÆS MERE OM FAGLIGT INDHOLD PÅ ENERGY ENGINEERING – FUEL CELLS AND HYDROGEN TECHNOLOGY

 

testimonials

 

Fremvisning af ECO-racer


SOM STUDERENDE PÅ AAU MØDER DU …

PROBLEMBASERET LÆRING (PBL)

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke undervisningsform problembaseret læring (PBL). Arbejdsformen er værdsat og efterspurgt af såvel erhvervslivet som de studerende. I det problemorienterede projektarbejde er du i stor udstrækning selv med til at definere de problemstillinger, du arbejder med inden for de faglige rammer. Læs mere om PBL.

TEAMWORK

Du og dine medstuderende arbejder sammen i grupper baseret på jeres fælles interesseområder og ambitionsniveauer. Det giver bl.a. mulighed for, gennem samarbejde og arbejdsdeling, at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigere kan lære dine medstuderende at kende. Læs mere om gruppearbejde på Aalborg Universitet.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Institut for Energiteknik har et tæt samarbejde med erhvervslivet inklusiv førende virksomheder inden for fagområdet. Det betyder, at du som studerende kan arbejde med aktuelle problemstillinger fra virksomheder og organisationer. Dermed får du, allerede mens du studerer, mulighed for at få en erhvervsrettet og praktisk vinkel på dine akademiske kompetencer.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Institut for Energiteknik drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle tidsskriftsartikler. Læs mere om undervisning på AAU og forskningsmiljøerne, der er tilknyttet Institut for Energiteknik.

LABORATORIER I VERDENSKLASSE

På Institut for Energiteknik arbejder du under de bedste laboratorieforhold med adgang til den nyeste teknologi, hvilket er af afgørende betydning for dit udbytte af undervisningen. Læs mere om laboratorierne på Institut for Energiteknik.

STUDIEBYEN AALBORG

Som studieby har Aalborg mange fordele. Byen er Danmarks fjerde største by, og hele 20% af kommunens indbyggere er studerende. Byen har meget at byde på inden for kultur, sport og fritid, men samtidig har den en overskuelig størrelse og et trygt miljø. Det er nemt at finde en god studiebolig i Aalborg sammenlignet med andre større universitetsbyer.
Læs mere om studieliv i Aalborg og hvordan det er at leve som studerende i Aalborg.
Laboratoriearbejde


DU KAN OGSÅ LÆSE I ESBJERG

Du kan også uddanne dig til energiingeniør i Esbjerg på civilingeniøruddannelsen Sustainable Energy Engineering (Bæredygtig Energiteknik) - klik ind på Sustainable Energy Engineering for nærmere information.

 

like os på facebook

 

En af de bedste ingeniøruddannelser i verdenAalborg Universitet bedst i Europa

Tager du en ingeniøruddannelse på Aalborg Universitet, kommer du til at gå på en af de bedste af slagsen. Vores ingeniøruddannelser blev i 2018 kåret som de fjerdebedste i verden af 178 eksperter adspurgt af Massachusetts Institute of Technology (MIT). I samme omgang blev AAU udnævnt som det bedste ingeniøruniversitet i Europa for anden gang på et halvt år.
 

Engineer the future