AAU logo

Control and Automation, civilingeniør

Control and Automation, civilingeniør

Control and Automation, civilingeniør

Hvis du gerne vil arbejde med fx elektriske kredsløb, dynamiske systemer, reguleringsteknikker, matematik, netværk og design af styresystemer, så skal du læse til civilingeniør i Control and Automation (Regulering og automation) på Aalborg Universitet.

Her kan du komme til at arbejde med eksempelvis vindmøller, kraftværker, robotter, varme- og kølestyring til industrien og udvikling af microsatelliter mm. Du kommer også til at beskæftige dig med emner som robust og optimal regulering, fejltolerante systemer, matematisk modellering af mekaniske og termiske systemer, styring af komplekse processor, etc.

I Danmark er der mange virksomheder, som anvender styring og regulering i deres produkter, og uddannelsen samarbejder med mange af disse virksomheder. Det er blandt andre Danfoss, Grundfos, B&O og Vestas. Der er altså mange spændende virksomheder og jobmuligheder både på det danske og det internationale arbejdsmarked.

en studerende fortæller

”Control and Automation er den helt rigtige kandidatuddannelse til mig. Det bedste ved uddannelsen er, at vi får lov at afprøve den teori, vi undervises i, i laboratorierne, som er meget veludstyrede. Faktisk var dette en af hovedårsagerne til, at jeg valgte AAU.

AAU’s problembaserede læringsmodel passer rigtig godt til projektarbejdet, for den giver de studerende kompetencerne til at realisere teorien i praksis, og den giver dig øvelse i teamwork og implementering af praktiske løsninger. Min gruppe og jeg arbejder pt. med en robotarm (UR5), som efterligner en Android-enhed, der vipper frem og tilbage. Det er sjovt at arbejde med, for det er en anden form for implementering, og det kombinerer viden fra undervisningen med ens egen personlige viden.

Enhver underviser, som jeg har talt med, har været meget hjælpsom. Det var på et tidspunkt et kursus, som jeg var usikker på, og jeg bad underviseren om noget ekstra materiale, så jeg kunne komme tilbage på sporet. Han sendte mig masser af øvelser og forklarede dem for mig, så jeg bedre kunne forstå stoffet. Min vejleder har også være rigtig god, og det er fedt, at vi kan tale med ham om andre ting end lige projektet, fx emnerne for de kommende semestre og høre hans take på dem.

Min karrieredrøm er at arbejde på alle de områder, jeg kan komme til, hvor jeg kan anvende regulering på automationsprocesser.”

Paula Emilia Orrico
 

Bonusoplysninger

  • Uddannelsen foregår på engelsk, og der vil både være danske og internationale studerende. Det giver et udfordrende og berigende læringsmiljø, og det åbner også op for at flere vælger at tage deres praktik i udlandet.
  • De fleste projekter udføres i samarbejde med virksomheder
  • Der er ansøgningsfrist den 1. marts med studiestart den 1. september. Find optagelsesprocedurer her.

EN AF DE BEDSTE INGENIØRUDDANNELSER I VERDEN

Tager du en ingeniøruddannelse på Aalborg Universitet, kommer du til at gå på en af de bedste af slagsen. Vores ingeniøruddannelser blev i 2018 kåret som de fjerdebedste i verden af 178 eksperter adspurgt af Massachusetts Institute of Technology (MIT). I samme omgang blev AAU udnævnt som det bedste ingeniøruniversitet i Europa for anden gang på et halvt år.

 

Du får viden om

  • Styrings- og reguleringssystemer
  • Dynamiske systemer
  • Industrielt fokuseret og motiveret avanceret proceskontrol

Fakta om uddannelsen

Sprog

Engelsk

By

Adgangskrav

Se Studieordningen