Forskning
Samarbejde

Biotechnology, Civilingeniør

Medical Biotechnology

Medical Biotechnology

Specialiseringen i Medical Biotechnology (Medicinsk Bioteknologi) er en specialisering under civilingeniøruddannelsen i Biotechnology (Bioteknologi). Specialiseringen har fokus på mennesker, medicin og bioteknologi.

På specialiseringen arbejder du med molekyler, bioteknologi, patogene eller industrielle mikroorganismer og cellekulturer. Du opnår desuden erfaring med teknikker og præparater til diagnostik og behandling inden for sundhedssektoren.

Specialiseringen er engelsksproget, foregår i et internationalt miljø og udbydes internationalt. Det betyder, at du får stærke sproglige og interkulturelle kompetencer ved siden af dine faglige kompetencer.

Med en specialisering i Medical Biotechnology kan du finde ansættelse inden for en række forskellige områder. Du kan fx arbejde med udvikling og produktion baseret på mikrobielle og enzymatiske processer i den farmaceutiske industri. Mange fortsætter som ph.d.-studerende på et universitet.

Find Kemi og BIOVIDENSKAB PÅ SOCIALE MEDIER

Biotechnology er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, lige som det vil være et krav, at du møder frem stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.

Læs mere om det faglige indhold på Biotechnology med specialisering i Medical Biotechnology

SØG OPTAGELSE PÅ BIOTECHNOLOGY


Studieliv på aalborg universitet

PROBLEMBASERET LÆRING (PBL)

Aalborg Universitet er verdenskendt for den unikke undervisningsform - Problembaseret Læring (PBL). Kort fortalt går det ud på, at du kommer til at arbejde i grupper sammen med dine studiekammerater, hvor du identificerer, analyserer, formulerer og løser problemstillinger fra det virkelige liv. Arbejdsformen er værdsat og efterspurgt af såvel erhvervslivet som de studerende, da du i høj grad selv har mulighed for at definere de problemstillinger, du arbejder med, du udvikler dine evner inden for teamwork, og du bliver klædt godt på til det arbejdsmarked, der venter dig efter endt studie. 

”Aalborg-modellen fungerer rigtig godt for mig, fordi man for lov til at arbejde med reelle problemstillinger i tæt samarbejde med andre nysgerrige studerende og kompetente forskere. Der er fart på, og diskussionerne når typisk nye højder”

                                           CARINA RABJERG PEDERSEN, STUDERENDE

GRUPPEARBEJDE

På Aalborg Universitet kommer du i høj grad til at arbejde i grupper med dine studiekammerater. Det betyder, at du gennem samarbejde og arbejdsdeling, får mulighed for at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene, og at du altid har andre at sparre og drøfte faglige udfordringer med. Desuden betyder gruppearbejdet, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og får en stor omgangskreds på dit studie.

Læs mere om gruppearbejde på Aalborg Universitet

Hvad siger de studerende om uddannelsen?​

STUDIEBYEN AALBORG

Aalborg er Danmarks fjerde største by, og hver 5. indbygger er studerende - Det er derfor en by med mange andre unge mennesker og tilbud, der er målrettet dig som studerende. Når du skal starte på studie i Aalborg, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for nye studerende, der vil flytte til byen, og det er muligt at finde lækre studieboliger centralt placeret, der er til at betale på en SU.

Studerende i Aalborg? Alt du har brug for at vide

TÆT SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har et tæt samarbejde med erhvervslivet, hvilket betyder, at du allerede som studerende kommer til at arbejde med virkelige problemstillinger fra virksomheder og organisationer. Dermed får du allerede, mens du studerer, mulighed for at gøre dig praktiske erfaringer med det teori, du lærer på universitetet.

FORSKENDE OG ENGAGEREDE UNDERVISERE

På Aalborg Universitet har vi forskningsbaseret undervisning, hvilket kort fortalt betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun bøger, men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. 

LABORATORIER I VERDENSKLASSE

Laboratorierne på Aalborg Universitet er af højeste standard, og de spiller en vigtig rolle i undervisningen. Du kommer til at arbejde under de bedste laboratorieforhold med adgang til den nyeste state-of-the-art teknologi, hvilket er af afgørende betydning for dit udbytte af undervisningen.

Brochure

Se brochuren for medical BIOtechnology