AAU logo

Architecture, Civilingeniør

Fagligt indhold

Fagligt indhold

På kandidatuddannelsen i Architecture ved Aalborg Universitet lærer du at designe arkitektoniske projekter med udgangspunkt i bæredygtig, nordisk arkitektur.

Uddannelsen kombinerer klassisk arkitekturs formgivning og æstetik med den tekniske ekspertise fra ingeniørfaget.

Der er særlig vægt på tektonisk design (integration af strukturelle elementer, funktionalitet og æstetik) og bæredygtig arkitektur (integration af æstetiske, tekniske og funktionelle energi- og komfortparametre i designprocessen med henblik på at skabe lavenergi-arkitektur på højt niveau).

Hvert semester på Architecture er underopdelt i kursusmoduler og et projektmodul. Al undervisning foregår på engelsk.

1. semester - Sustainable Architecture

Hvad vil det sige at bygge bæredygtigt? På første semester ser vi nærmere på, hvordan begrebet bæredygtighed kan integreres i hele den arkitektoniske proces – fra konceptudvikling til planlægning, design, materialevalg, struktur og tektonik. Semesteret indeholder desuden et kursusmodul om nulenergi-bygninger.

PROJEKT

Sustainable Architecture (20 ECTS)

KURSUSMODULER

Integrated Design of Sustainable and Tectonic Architecture (5 ECTS)

Zero Energy Buildings (5 ECTS)

Tectonic Design: Structure and Construction

2. semester - Tectonic Design: Structure and Construction 

På 2. semester kan du vælge mellem to sammenhængende kursus- og projektforløb. Enten kan du vælge tektonisk design, der tager udgangspunkt i at integrere funktionelle strukturelle elementer og bruge dem æstetisk i den arkitektoniske proces. Du kan også vælge forløbet om sammenhængen mellem arkitektur, sundhed og trivsel og hvordan vi skaber bygninger og boliger, der er sunde for os at leve i.

 

PROJEKT

Tectonic Design: Structure and Construction (20 ECTS)

KURSUSMODULER

Performance-Aided Design: Form, Materials, Structure, Acoustics and Fabrication (5 ECTS)

Tectonic Studies and Experimentations in Form, Structure, Materials and Details (5 ECTS)

 

eller

 

PROJEKT

Sustainable Welfare Buildings (20 ECTS)

KURSUSMODULER

Architecture, Health and Well-being (5 ECTS)

Materiality and Construction of Sustainable Buildings (5 ECTS)

3. semester - Research and Development in Architectural Engineering and Design 

Du sammensætter selv dit 3. semester med moduler svarende til i alt 30 ECTS. Du har fx mulighed for at

  • tage på virksomhedsophold (projektorienteret forløb) i en dansk eller udenlandsk virksomhed. På et virksomhedsophold skal du være med til at løse virkelige problemer for organisationen og ikke kun deltage i den daglige drift af virksomheden (25 ECTS)
  • studere et semester på et udenlandsk eller et andet dansk universitet
  • tage et sædvanligt semesterforløb på AAU med kurser og projekt
  • påbegynde dit kandidatspeciale som kan strække sig over både 3. og 4. semester (lang afgang). Her har du mulighed for at fordybe dig i et emne, du finder særligt spændende og udfordrende
  • Hvis du vil på studie- eller virksomhedsophold har Aalborg Universitet samarbejdsaftaler med universiteter over hele verden, ligesom fagmiljøet bag uddannelsen også har en lang række internationale kontakter i forbindelse med virksomhedsaftaler.

3. og 4. semester er ofte sammenhængende, idet indholdet på 3. semester kan vælges således, at det er forberedende til 4. semester.

PROJEKT

Research and Development in Architectural Engineering and Design (20 ECTS)

KURSUSMODULER

Construction Management (5 ECTS)

Transfer of Knowledge from Architectural Engineering to Practice (5 ECTS)

 
4. Semester Master's Thesis

Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde: specialet. Dette projekt er større end de projekter, du hidtil har arbejdet med. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med.

I specialet får du mulighed for at kombinere al den viden og alle de færdigheder, du har tilegnet dig i løbet af uddannelsen. Opgaven er at løse et problem inden for fagområdet gennem selvstændigt arbejde – ofte i samarbejde med en virksomhed.

Projektgrupperne er små (1-3 personer), hvilket minder om den arbejdssituation, man møder i industrien/professionel praksis.

Kandidatspecialet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan være en forlængelse af 3. semester, eller det kan omhandle helt nye emner.

MASTER’S THESIS

Speciale (30 ECTS)

Arkitektur studerende på Rendsburggade 14

Studenterprojekter

Her kan du se eksempler på nogle af de projekter, studerende på kandidatuddannelsen i Arkitektur på Aalborg Universitet, har lavet.

Studerende fortæller

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde